En ægtepagt er i bund og grund jeres egen kontrakt om økonomien i ægteskabet. Mange tror, at den kun hører til hos de meget velhavende, men i praksis kan den give ro i maven for alle, der ønsker klare linjer om formuen – både mens man er gift, og hvis livet pludselig tager en ny drejning. Her får du en komplet guide til, hvordan en ægtepagt bliver juridisk holdbar, fra første tanke til den dag, aftalen træder i kraft.
Derfor kan en ægtepagt være en god idé
Når to mennesker gifter sig, bliver deres værdier som udgangspunkt delt ligeligt den dag, forholdet opløses. Det lyder retfærdigt, men i praksis kan det give skæve resultater, hvis én part f.eks. ejer en virksomhed, har særeje fra en arv eller blot ønsker at beskytte opsparing til børn fra et tidligere forhold. I en ægtepagt kan I aftale, at enkelte aktiver – eller hele formuen – holdes uden for den fælles pulje.
Skal boligen skifte ejer?
En praktisk tilgang er at se på jeres økonomi som byggeklodser: Hvilke klodser vil I gerne blande, og hvilke vil I have stående separat? Husk, at aftalen kan laves både før og efter brylluppet. Hvis I allerede er gift, er det stadig en mulighed at få det hele på plads uden at ændre på selve ægteskabet.
Fordelene ved en ægtepagt kan blandt andet være
- større tryghed om personlig opsparing
- færre konflikter ved skilsmisse
- klar plan for virksomhedens fremtid
- beskyttelse af arv til egne børn
Med andre ord bliver økonomien mindre kompleks, hvis I på forhånd har forklaret, hvad der hører til hvem. Og netop den enkelhed kan gøre en svær situation noget mere overskuelig.
Fra idé til dokument: Sådan skriver du aftalen
Første skridt er en åben samtale om, hvad I hver især ønsker at beskytte, og hvor I gerne vil dele. Listen over aktiver kan omfatte alt fra bankopsparinger og pensioner til kunst, biler eller en delt investering i et fritidshus. Brug god tid på at sætte værdi på tingene, og overvej, om posten skal være særeje, delvis særeje eller fortsat fælleseje.
Når I går i gang med selve teksten, kan I vælge at bruge en skabelon som ramme eller få professionel hjælp til at skræddersy indholdet. Vi anbefaler typisk at starte med en oversigt, hvor I opstiller formålet med ægtepagten, definerer de aktiver I vil regulere og beskriver, hvordan de behandles ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Det behøver ikke fylde mange sider – klarhed vejer tungere end længde. Én tydelig klausul kan være bedre end fem uklare.
Vælg et sprog, I begge forstår. Drop juridisk kancellisprog og brug dagligdags formuleringer: “Sommerhuset i Klitby tilhører Ulla alene” er langt mere læsbart end “Den faste ejendom matr.nr. … udlægges i fuldt særeje”. Dokumentet skal trods alt være noget, I kan læse og opdatere om ti år uden at hive paragrafferne frem igen.
Det tekniske – tinglysningen der gør forskellen
En ægtepagt er først gyldig, når den er tinglyst. Processen foregår digitalt, og I logger begge på tinglysningssystemet med MitID. Herefter uploader eller udfylder I dokumentet, underskriver og betaler gebyret, der i dag ligger på omkring 1.850 kr. Beløbet justeres fra tid til anden, så tjek den aktuelle sats, før I trykker ’godkend’.
Selve registreringen kan minde om at bestille rejse gennem en selvbetjeningsløsning: I får et kvitteringsnummer, og kort efter modtager I en bekræftelse på, at dokumentet er endeligt tinglyst. Kvitteringen er jeres bevis og bør gemmes sammen med andre vigtige papirer. Når tinglysningen er gennemført, fremgår ægtepagten i den offentlige personbog – dog uden at andre kan læse detaljerne.
Hvornår træder aftalen i kraft, og kan den ændres?
Så snart tinglysningen er i hus, gælder ægtepagten fra den dato, der står på kvitteringen. Hvis I senere fortryder, kan I altid ændre eller ophæve aftalen – processen er næsten den samme som første gang. I laver en ny, opdateret tekst, tinglyser den og betaler gebyret igen.
Det er en god idé at overveje revision, hvis der sker større forandringer: I får børn, en af jer flytter til udlandet, eller værdien af virksomheden stiger markant. En gennemskrivning hvert femte år kan være et passende interval, men I kan også vælge at sætte en påmindelse i kalenderen ved særlige milepæle.
I tilfælde af skilsmisse bliver ægtepagten det centrale dokument, når boet skal deles. Du kan få et indtryk af processen i artiklen om bodeling efter separation. Samme princip gælder ved dødsfald, hvor aftalen suppleres af eventuelt testamente og arveregler.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En ægtepagt kan være enkel at oprette, men der er et par klassiske fejltagelser, som kan give hovedpine senere:
- Uklare formuleringer, hvor værdier ikke beskrives præcist
- Omgørelse af aftalen uden ny tinglysning
- Manglende ajourføring efter økonomiske ændringer
- Antagelsen om, at ligestilling betyder 50/50 i alle situationer
- Glemt dokumentation for særskilt særeje
Det er værd at overveje en sidestillet plan, hvis én af jer ikke længere kan tage vare på sig selv. En fremtidsfuldmagt mellem ægtefæller kan sikre, at den økonomiske beslutningskraft følger den aftalte linje.
Vi ser ofte, at en grundig samtale i fredstid giver færre konflikter i stormvejr. Når I forstår hinandens bekymringer og får dem ned på papir, skaber det en fælles platform, hvor I kan udvikle jer hver for sig – uden at økonomien står i vejen.
