Kursgevinst er ganske enkelt den fortjeneste, du opnår, når et aktiv sælges til en højere pris, end du gav for det. Begrebet dækker både værdipapirer som aktier og obligationer samt ejendomme, andre investeringstyper. Så længe du blot sidder på en papirgevinst, er der endnu ikke tale om en kursgevinst; først når du trykker på salgsknappen eller underskriver slutsedlen, bliver gevinsten virkelig.
Du kan se kursgevinsten som forskellen mellem to tidspunkter i din økonomiske kalender: købsdagen, hvor du indtaster din kostpris i regnearket, og realisationsdagen, hvor salgsprovenuet lander på din konto. Mellem de to dage kan gevinsten svinge i takt med markedet, men den er stadig blot potentiel. Det er først øjeblikket, hvor handlen gennemføres, der forvandler tallene til kontanter—eller et fradrag, hvis det ender som tab.
Skal boligen skifte ejer?
Det er værd at skelne mellem brutto- og nettogevinst. Bruttogevinsten er prisforskellen alene, mens nettogevinsten også tager højde for omkostninger som kurtage, tinglysningsafgift og eventuel rådgivningshonorar. Når du sammenligner investeringer på tværs af aktivklasser, kan nettobegrebet give et mere retvisende billede af afkastet, fordi nogle investeringer har højere transaktionsomkostninger end andre.
Vi mener, at det er en sund praksis først at beregne den forventede netto kursgevinst, før du beslutter at sælge—eller udskyde salget—så du får et klart billede af, hvad der realistisk kan lande på dit budget.
Hvornår bliver en gevinst realiseret, og hvad bør du overveje?
Så snart handlen er lukket, er kursgevinsten en realitet. Men timingen kan have stor betydning for, hvor meget du faktisk får lov til at beholde. Markeder bevæger sig i cyklusser, og det er ikke kun priserne, der svinger; skatteprocenter, fradrag og privatøkonomiske forhold kan ændre sig løbende.
Inden du trykker på “sælg”, kan det være en fordel at overveje:
- Hvor længe du har ejet aktivet, og om en længere horisont potentielt kan give et større afkast.
- Om der er udsigt til ændringer i skatteprocenter eller fradrag det kommende år.
- Om du har andre tab i porteføljen, der kan modregnes din gevinst.
- Om en opsplitning af salget over flere kalenderår giver en jævnere indkomstprofil.
Værdien af din kursgevinst hænger altså ikke kun sammen med markedsprisen, men også med, hvornår og hvordan du realiserer den. Selv et par måneders forskydning kan tippe balancen i din favør, hvis du planlægger salget strategisk.
Hvad betyder beskatning for din kursgevinst?
I Danmark beskattes kursgevinster som udgangspunkt, men satsen afhænger både af investeringstypen og din samlede indkomst. Aktiegevinster beskattes som aktieindkomst, hvorimod gevinster på obligationer, kryptovaluta eller investeringsejendomme typisk indgår som kapitalindkomst. Det giver flere tænkelige scenarier, og forskellen i marginalskat kan blive ganske markant.
Derudover kan du som investor udnytte tab til at reducere den skattepligtige del af gevinsten. Har du for eksempel solgt en aktie med tab tidligere på året, kan det modregnes i en anden aktiegevinst inden for samme år. Det stiller krav til løbende registrering af resultater, så du ved, hvilke kort du har på hånden, når året nærmer sig sin afslutning.
Beskatning kan også påvirke, hvilken type afkast du foretrækker. Nogle vælger at jagte udbytter frem for kursgevinster, fordi et løbende cashflow kan harmonere bedre med et stabilt budget. Andre ser en fordel i først at realisere gevinsten, når livssituation og skatteforhold gør det mest fordelagtigt. En mulighed er at kombinere de to tilgange, så du både får løbende indtægter og potentiel gevinst på salgsdagen.
Det er værd at bemærke, at skattereglerne løbende justeres. Derfor kan en strategi, der virkede glimrende sidste år, være mindre attraktiv næste år. Ved at have styr på skattemæssige fradrag, beløbsgrænser og dine øvrige indtægter kan du vælge den løsning, der giver dig den bedste balance mellem risiko og nettoafkast.
Hvordan kan kursgevinst indgå i din overordnede investeringsstrategi?
Kursgevinster er kun ét stykke af dit økonomiske puslespil. De fleste investorer forsøger at balancere mellem vækst, løbende indkomst og risikospredning. Ofte opstår dilemmaet: Skal du fokusere på høj potentiel gevinst, selv om det øger udsvingene, eller på mere stabile afkast, som til gengæld kan være lavere?
En måde at tænke strategi på kan være at lade dine langsigtede mål bestemme fordelingen mellem aktivklasser. Har du tidshorisont på 10-15 år, kan volatile aktiver som aktier spille en større rolle. Er målet i stedet at sikre et depositum til boligkøb om tre år, kan lavere risiko have prioritet. Overvej også, om du med fordel kan lade visse gevinster blive i markedet og optjene renters rente, i stedet for at realisere dem med det samme.
For at se gevinsten i et bredere perspektiv kan du spørge dig selv:
- Hvor stor en del af formuen bør ligge i aktiver med udsving?
- Hvilken andel har allerede realiseret kursgevinst, og bør du balancere ud med nye køb?
- Er likviditet vigtigere end maksimal vækst i din nuværende livsfase?