Når du og din partner bor sammen uden at være gift, er det let at tro, at I automatisk arver hinanden. Det gør I ikke. Danske regler er klare: uden et testamente får en samlever ingenting – heller ikke selv om I har boet sammen i mange år. Her får du den fulde guide til, hvordan I sikrer hinanden, jeres bolig og jeres økonomi – også hvis der er aktiver i udlandet.
Hvad arver I som ugifte samlevende efter dansk ret?
Som ugifte samlevende har I ingen automatisk arveret efter hinanden. Det betyder, at når den ene dør, går arven til de juridiske arvinger efter arveloven – ikke til din partner. Først i rækken står fælles børn og særbørn. Hvis der ikke er børn, går arven til dine forældre. Er de døde, går den videre til dine søskende. Findes der hverken forældre eller søskende, arver dine bedsteforældre og deres børn (det vil sige dine fastre, mostre og onkler). Hvis der slet ikke findes arvinger i disse grupper, går arven til staten.
Skal boligen skifte ejer?
Det kan virke fristende at lade børn eller andre nære slægtninge give videre til din samlever, men det er som udgangspunkt en dårlig løsning. Gaver og arveafkald efter dødsfald kan udløse afgifter og skattemæssige ulemper, der æder en stor del af værdien. Samtidig får din partner ingen formel beskyttelse omkring bolig, indbo og praktiske forhold i boet.
Der er også en afgiftsside: Ægtefæller betaler ingen boafgift, men det gør ugifte partnere. Uden testamente betragtes din partner som “anden arving”, og afgiften bliver højere end for børn og ægtefæller. Med det rigtige testamente kan afgiften typisk bringes ned, og fordelingen kan indrettes, så din partner står styrket, uden at børnenes lovbestemte del (tvangsarv) tilsidesættes.
Kort sagt: Uden testamente arver din samlever ikke, og I risikerer både højere afgift og utryghed omkring boligen.
Hvordan sikrer et (udvidet) samlevertestamente din partner bedst?
Et testamente er nøglen for ugifte. I et almindeligt gensidigt testamente indsætter I hinanden som arvinger af mest muligt – inden for rammerne af tvangsarv til børn. Tvangsarv betyder, at en mindre del af arven altid tilfalder børnene, men resten kan du frit bestemme over. Med et testamente kan du også bestemme, at børnene først får det meste, når I begge er gået bort, så din partner får ro til at blive boende i hjemmet.
Et udvidet samlevertestamente går et skridt videre. Har I boet sammen på fælles adresse i mindst to år, eller har/venter I barn sammen, kan I i vidt omfang sidestilles med ægtefæller i arveretlig forstand. Det kan give en betydeligt lavere boafgift for den længstlevende samlever, og I kan give hinanden en større del af arven, mens børnenes lovpligtige del stadig respekteres. I kan også aftale, at bestemte ejendele – som boligen eller sommerhuset – skal tilfalde den længstlevende.
Hos Skøde Centret mener vi, at et udvidet samlevertestamente bør være standard for samlevende, der ejer bolig sammen: Opret det, når I køber, og få det justeret, når I har passeret to års fælles adresse (hvis ikke allerede opfyldt via fælles barn), så I både rammer den ønskede fordeling og den mest fordelagtige afgift.
Hvordan laver du et gennemtænkt testamente trin for trin?
Et godt testamente begynder med overblik. Start med at beskrive jeres situation: Har I fælles børn eller særbørn? Ejer I bolig sammen, og hvordan er låneforholdene? Er der pensioner, forsikringer eller aktiver i udlandet? Når overblikket er på plads, kan I strukturere dokumentet.
- Afdæk personer og aktiver: børn, øvrige arvinger, bolig, bank, pensioner.
- Vælg fordeling: hvor meget skal den længstlevende have, og hvad skal børnene have ved første og andet dødsfald?
- Overvej særlige ønsker: ret til at blive boende, fortrinsret til bolig, eller at bestemte ting går til bestemte personer.
- Koordinér med pensioner/forsikringer: indsæt begunstigelser, som matcher testamentet.
- Vælg form: notartestamente er som regel det mest sikre og praktiske.
Et notartestamente underskrives foran en notar. Det giver en officiel registrering og mindsker risikoen for tvivl, når den dag kommer. Du kan læse, hvordan du rent praktisk gør, i vores vejledning om notarbesøg: “Notar – hvordan gør jeg?” på https://www.skoedecentret.dk/jura/notar-hvordan-goer-jeg-hvis-jeg-skal-til-en-notar/.
Husk at opbevare en kopi og fortæl dine nærmeste, at testamentet findes. Gennemgå det gerne hvert 3.–5. år eller ved store ændringer – nyt barn, ny bolig, flytning til udlandet eller større arv.
Hvad hvis du dør uden børn eller nære slægtninge?
Dør du uden børn, går arven som udgangspunkt til dine forældre. Er de døde, tilfalder arven dine søskende. Er der hverken forældre eller søskende, kigger man til bedsteforældre og deres børn – altså dine fastre, mostre og onkler. Kusiner og fætre arver ikke efter dansk ret. Findes der slet ingen arvinger i disse grupper, går arven til staten. Din samlever arver stadig ikke – uanset hvor længe I har boet sammen.
Vil du undgå, at fjernere slægtninge eller staten arver dig, skal du have et testamente. Har du ingen børn, kan du i praksis sætte din samlever til at arve det meste. Du kan også udpege, hvem der skal arve, hvis din partner dør før dig, eller I dør næsten samtidigt. I den forbindelse kan det være klogt at nævne konkrete ejendele, f.eks. boligen, hvis du ønsker, at din partner skal have fortrinsret til at overtage den.
Der er også afgift at tænke på. Uden testamente beskattes din samlever hårdere end både børn og ægtefæller. Med et udvidet samlevertestamente kan afgiften i mange tilfælde sænkes mærkbart, samtidig med at fordelingen bliver, som du ønsker den.
Hvilke andre redskaber kan beskytte jer udover testamente?
Et testamente er vigtigt, men det kan være klogt at kombinere det med andre værktøjer, der styrker jeres hverdag og tryghed i boligen.
- Samejekontrakt om boligen: Aftal ejerandele, udgifter, forkøbsret og hvad der sker ved brud eller dødsfald. Læs mere om en praktisk samejekontrakt.
- Begunstigelser på pension og forsikring: Indsæt hinanden som begunstiget, så udbetalinger går direkte til partneren uden om boet.
- Ret til at blive boende: Skriv i testamentet, at længstlevende kan blive boende mod at overtage lån eller udløse øvrige arvinger.
- Tinglyste rettigheder: I kan aftale forkøbsret og brugsret i tilfælde af dødsfald; det kan give tid og ro til at få økonomien på plads.
- Overvej praktikken ved ejerskab: Hvis I køber bolig sammen som ugifte, er det værd at kende spillereglerne for ugifte samlevende og fast ejendom.
Hvordan håndterer du bolig og skøde, når en samlever dør?
Når en samlever dør, kan praktikken omkring bolig og skøde virke uoverskuelig. Først skal dødsboet åbnes, og der udstedes en skifteretsattest. Skifteretsattesten viser, hvem der må råde på boets vegne. Uden testamente vil længstlevende samlever ofte stå uden formel ret til at træffe beslutninger om boet og boligen.
Er der testamente, vil længstlevende typisk kunne overtage boligen – enten ved at arve den eller købe de øvrige arvinger ud. Det kræver som regel ny tinglysning af skødet. Processen er lettere, når det er beskrevet klart i testamentet, hvem der skal have boligen, og hvordan udløsningen skal ske.
Banklån, ejerudgifter og forsikringer skal også håndteres. Ofte vil banken kræve dokumentation for, at længstlevende har ret til at overtage lån eller optage nye. Her hjælper det at have en gennemtænkt kombination af testamente, samejekontrakt og begunstigelser, så økonomien kan gå i hak uden unødige forsinkelser. Har I mindreårige børn, er det vigtigt at tænke deres arv og eventuelle midlertidige bodeling ind i den plan, I skriver ind i testamentet.
