Forside » Samleverskøde » Viden » Derfor arver I ikke hinanden som ugifte samlevende

Derfor arver I ikke hinanden som ugifte samlevende

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Når to mennesker vælger at bo sammen uden at blive gift, følger der hverken ring, rådhus eller romantiske løfter med – og heller ingen automatisk arveret. Det kan virke overraskende, men uanset hvor mange år I har været sammen, og hvor meget fælles økonomi I har, står du juridisk set uden arveret, hvis din partner dør. Det er en vigtig virkelighed at forholde sig til, særligt hvis I har købt bolig sammen eller har børn.

Skal boligen skifte ejer?

Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
Artiklens hovedpunkter
Ugifte samlevende har ingen automatisk arveret, uanset samlivets varighed eller fælles børn. Uden et testamente tilfalder arven udelukkende afdødes slægtninge, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for længstlevendes mulighed for at blive i en fælles bolig.
  • Juridisk status: Arveloven betragter ugifte som fremmede. I arver intet efter hinanden automatisk, heller ikke efter 25 års samliv.
  • Løsningen: Et gensidigt testamente er den eneste måde at sikre hinanden arveret og kontrollen over jeres fælles økonomi og bolig.
  • Økonomisk fordel: Efter to års fælles bopæl falder boafgiften til 15 % med et bundfradrag på ca. 307.500 kr., forudsat at der er oprettet testamente.
  • Boligadvokatens råd: Ejer I fast ejendom sammen, bør testamentet suppleres med en samejeoverenskomst for at sikre klare aftaler om ejerforholdene.

Arveretten springer dig over – også efter mange års samliv

Det er en udbredt misforståelse, at samlevende opnår samme juridiske status som ægtefæller efter et vist antal år. Men uanset om I har boet sammen i 5, 10 eller 25 år, så arver du intet, hvis din partner går bort, medmindre I har skrevet testamente. Det gælder også, selvom I har fælles børn og ejer fast ejendom sammen.

Når der ikke er et testamente, går arven i stedet til din partners børn, forældre eller søskende – og det kan få store økonomiske konsekvenser for dig som længstlevende. Mange opdager det først, når det er for sent. Hvis boligen udelukkende står i din partners navn, risikerer du helt at miste retten til at blive boende.

I praksis betyder det, at du ikke kan regne med, at det system, I har bygget op sammen, bliver videreført, når den ene går bort. Uanset hvor tæt I har flettet jeres liv sammen, betragter arveloven jer som fremmede uden et testamente.

Testamente giver jer valgfrihed og tryghed

Et gensidigt testamente kan være en enkel og effektiv måde at sikre hinanden på. Det giver jer mulighed for at fordele arven, som I ønsker det, og skaber en økonomisk tryghed, hvis én af jer dør først. Testamentet kan altid ændres senere, men det er vigtigt, at det bliver lavet, mens begge parter er i live og enige.

Med et testamente kan I for eksempel vælge at arve hele eller dele af hinandens formue. I kan også vælge, at længstlevende skal kunne blive boende i boligen, uden at skulle ud at låne penge eller købe familiemedlemmer ud. Det skaber en fleksibilitet, som loven ellers ikke giver jer.

Hvis I allerede har købt bolig sammen, kan det være oplagt at kombinere testamentet med en samejeoverenskomst om fast ejendom, så I har klare aftaler om ejerforhold og rettigheder ved dødsfald.

Økonomisk fornuft: Lavere afgift efter 2 års samliv

Det er værd at vide, at samlevende, som har haft fælles bopæl i mindst 2 år, kan opnå en betydelig økonomisk fordel. Når det betingede krav er opfyldt, falder boafgiften til 15 %, og der er et bundfradrag på 307.500 kr. (2023-niveau). Det kan betyde mange tusind kroner i besparelse, hvis I har oprettet testamente.

Men der er ingen skattefordel uden testamente. Uden det vil hele arven gå til øvrige slægtninge – og du står uden indflydelse på fordelingen. Samtidig vil ethvert forsøg på at give dig gaver i stedet for arv udløse både afgift og personlig indkomstskat. Det er derfor sjældent en farbar vej, hvis målet er at sikre hinanden økonomisk.

Overvejer I at overdrage boligen mellem jer for at sikre hinanden bedre, er det også vigtigt at forstå de praktiske og økonomiske konsekvenser. Her kan du med fordel læse mere om hvordan man tilføjer en samlever på skødet.

Et enkelt dokument kan gøre forskellen

Vi anbefaler generelt, at samlevende, som ejer noget sammen eller har økonomiske forpligtelser over for hinanden, opretter et testamente – også selvom I endnu ikke har børn eller fælles bolig. Det handler ikke om mistillid, men om at tage ansvar for hinandens fremtid.

For mange er det også relevant at tænke en samejekontrakt ind som supplement til testamentet. Det kan give jer endnu mere klarhed og forudsigelighed, også hvis forholdet skulle ophøre.

Skøde Centret og samlever som medejer af boligen

Skøde Centret hjælper ugifte samlevende med at få formaliseret det fælles ejerskab til boligen. Med et samleverskøde sikrer vi, at begges ejerandele og rettigheder står korrekt i tingbogen.

Som ugifte er det særligt vigtigt at have klare aftaler. Skøde Centret udarbejder den skriftlige overdragelsesaftale og tinglyser skødet, så I er juridisk dækket ved køb eller indtræden i ejerskabet.

Se Skøde Centrets samleverskøde →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top