Forenklet privat skifte kan spare tid og papirarbejde i et dødsbo. Men reglerne er snævre, og et forkert valg kan blive dyrt.
Hvad er forenklet privat skifte – og hvornår gælder det?
Forenklet privat skifte er en lettet boform, hvor du slipper for at sende den fulde boopgørelse til skifteretten. Du skal stadig lave en intern opgørelse og fordele arven korrekt, men du behøver ikke den samme formelle godkendelse, som et almindeligt privat skifte kræver. Ordningen kan kun bruges, hvis boet samlet set er skattefrit. Det betyder normalt: ingen boafgift (eller at boafgiften i praksis bliver 0 kr. på grund af bundfradrag eller fordi alle arvinger er fritaget), ingen tillægsboafgift og ingen indkomstskat af boet.
Skal boligen skifte ejer?
Boet er typisk indkomstskattemæssigt frit, hvis nettoværdien (aktiver minus gæld opgjort på dødsdagen) ligger under den årlige grænse for skattepligtige dødsboer. Grænsen reguleres årligt. Værdien af huset opgøres normalt til den realistiske salgsværdi, typisk med støtte i en mæglervurdering. Bil, indbo, smykker, bankindeståender og eventuelle værdipapirer tæller også med.
Du skal stadig starte hos skifteretten og have en skifteretsattest, der viser, hvem der må råde på boets vegne. Forenklet privat skifte kan anvendes både, når en ægtefælle er enearving, og i visse boer med flere arvinger – men der kommer ekstra betingelser oveni, når I er flere.
Hvilke særregler gælder, hvis du er enearvende ægtefælle?
Er du længstlevende ægtefælle og enearving, er forenklet privat skifte ofte muligt, men ikke automatisk. Du skal stadig kunne sige ja til de skattemæssige krav: Ingen boafgift (ægtefæller er fritaget), ingen tillægsboafgift og ingen indkomstskat af boet. I praksis handler det derfor om, at boets nettoværdi skal ligge under den årlige skattegrænse, og at der ikke er aktiver, som typisk udløser særlige skatteregler.
Det, der hyppigst spænder ben, er erhvervsmæssige forhold. Hvis afdøde drev virksomhed under virksomhedsordningen, eller boet rummer afskrivningsberettigede aktiver, skal du være ekstra varsom. Eksempler er en varevogn, inventar fra en butik eller et solcelleanlæg, der har været drevet som erhverv. En almindelig helårsbolig er ikke afskrivningsberettiget, men en udlejningsejendom, der har været drevet som virksomhed, kan være det.
Husk også alternativerne: Er boet meget lille, kan ægtefælleudlæg være relevant. Og har I fælles børn, kan det være værd at overveje uskiftet bo i stedet for skifte nu.
Hvornår er flere arvinger også omfattet – og hvad tæller med?
Forenklet privat skifte kan bruges, selv om I er flere arvinger, men kravene bliver skærpet. Alle skal være enige om boformen og kunne handle uden værge. Der må derfor ikke være mindreårige arvinger eller arvinger under værgemål. Samtidig skal boet være skattefrit: Enten fordi den del af arven, der ellers ville være boafgiftspligtig, holder sig under bundfradraget, eller fordi arvingerne er fritaget (fx ægtefælle). Og boet må ikke være indkomstskattepligtigt.
De ”klassiske” forhindringer er:
• Et bo, der overstiger den årlige skattegrænse for dødsboer, så boet bliver indkomstskattepligtigt.
• Arvinger, der er mindreårige eller under værgemål, fordi skifteretten så kræver fuld kontrol af opgørelse og fordeling.
• Erhvervsaktiver: virksomhed under virksomhedsordningen, driftsmidler eller ejendomme med skattemæssig afskrivning.
Et eksempel med børn som arvinger: Boet rummer kontanter, en mindre bil og en ejerbolig. Samlet nettoværdi ligger under dødsboskattens grænse, og boets afgiftspligtige del til børnene er så lille, at den ikke overstiger bundfradraget det år. I den situation kan boafgiften i praksis ende på 0 kr., og hvis alle øvrige forhold også opfylder kravene (ingen erhvervsaktiver, ingen værger), kan forenklet privat skifte vælges.
Er der derimod et sommerhus, som gennem årene er afskrevet skattemæssigt, eller en udlejningsejendom med erhvervsmæssig aktivitet, vil skifteretten som udgangspunkt kræve en fuld boopgørelse under almindeligt privat skifte eller et bobestyrerskifte.
Hvordan tjekker du, om betingelserne er opfyldt i praksis?
Det kan betale sig at lave et systematisk forarbejde. Start med at skaffe overblik over aktiverne pr. dødsdag og gælden på samme dato. Få realistiske vurderinger, især af boligen. En mæglerudtalelse, seneste ejendomsvurdering og friske kontoudtog hjælper. Husk også pensionsordninger og livsforsikringer: De indgår ikke altid i boet, men kan gøre det, hvis boet er begunstiget. Undersøg derfor, hvem der er begunstiget på policer, og om udbetalingen er direkte til arving eller til bo.
- Opgør aktiver og gæld på dødsdagen – lav et overskueligt regneark.
- Vurdér, om boet bliver indkomstskattepligtigt ud fra den årlige grænse.
- Afklar boafgift: Er arvingerne fritaget, eller ligger værdierne under bundfradrag?
- Tjek for erhvervsaktiver: virksomhedsordning, driftsmidler, erhvervsejendom, afskrivninger.
- Bekræft, at alle arvinger er myndige, enige og uden værgemål.
Når det ser fornuftigt ud, kontakter du skifteretten for at vælge boform og få skifteretsattesten udstedt. Den er nødvendig, hvis du skal ændre navn på skødet eller råde over bankmidler. Se, hvad attesten betyder i praksis her: hvad er en skifteretsattest. Hold undervejs en enkel, men gennemskuelig bogføring af betalinger, så du efterfølgende kan vise, at fordelingen er sket korrekt. Det er især vigtigt, hvis boet har boligudgifter i en periode, inden boligen sælges eller overtages af en arving.
Hvad er fordelene, ulemperne og de typiske faldgruber?
Fordelen ved forenklet privat skifte er tempo og mindre papirarbejde. Du sparer udarbejdelse og indsendelse af en formel boopgørelse, og du kan ofte få boet afsluttet hurtigere. Omkostningerne kan blive lavere, fordi færre handlinger kræver skifterettens godkendelse. For boer med en simpel sammensætning – typisk bolig, bil og bank – er det en smidig løsning.
Ulemperne er, at du også fravælger noget kontrol. Det kan være en fordel med skifterettens eller en bobestyrers blik, når boet rummer komplekse aktiver, arv med betingelser eller mange mellemregninger. Du mister ikke rettigheder, men du skal selv sikre, at skatteregler, værdifastsættelser og udlæg er håndteret korrekt – ellers risikerer du efterregninger og genoptagelse.
- Uklar boligværdi: for lav vurdering kan udløse efteropgørelse og renter.
- Glemte erhvervsaktiver: afskrivninger eller virksomhedsordning kan diskvalificere boformen.
- Oversete policer eller konti: udbetalinger kan ændre boets skatteforhold.
- Mindreårige arvinger: værgemål betyder normalt, at ordningen ikke kan bruges.
- Uenighed: ét nej fra en arving kan blokere forenklet skifte.
Efter vores faglige vurdering bør du kun vælge forenklet privat skifte, når du med ro i maven kan dokumentere, at boet er skattefrit, og at der ikke findes aktiver, som taler for en mere kontrolleret boform.
Hvad sker der, hvis boet fejlagtigt behandles forenklet?
Vælger du forenklet privat skifte, og det senere viser sig, at betingelserne ikke var opfyldt, vil skifteretten typisk kræve, at boet omlægges til almindeligt privat skifte eller bobestyrerbehandling. Det kan medføre, at du skal indlevere en fuld boopgørelse alligevel, og at fordelingen af arv skal gøres om. Skattestyrelsen kan samtidig rejse krav om boafgift eller indkomstskat, hvis værdierne er opgjort for lavt, eller boet reelt var skattepligtigt. Det kan udløse renter og i sjældne tilfælde bøder.
Hvad gør du så? Reagér hurtigt. Orientér skifteretten, få omlagt boformen og indsamle dokumentation: reviderede vurderinger af bolig og øvrige aktiver, bankudtog og bilag for alle betalinger. Gennemfør en ny, fuld opgørelse og korrigér arveudlodningerne, hvis nogen har fået for meget eller for lidt. Det er ofte muligt at lande et ordentligt resultat, hvis du agerer tidligt og åbent, så myndighederne kan se, at fejlene er rettet.
Et godt værn mod problemer er en grundig start: lav en realistisk værdiansættelse af boligen, dobbelttjek, om der er afskrivningsaktiver eller erhvervsmæssige spor, og få skriftlige tilkendegivelser fra alle arvinger om enighed. Så minimerer du risikoen for at skulle rulle boet tilbage senere.
Hvordan håndterer du bolig, skøde og tinglysning under skiftet?
Fast ejendom fylder ofte mest i et dødsbo. Skal boligen overtages af en arving, eller skal den sælges, kræver det klare skridt i den rigtige rækkefølge. Først skifteretsattesten – den dokumenterer, hvem der må disponere. Ved salg indgår boet som sælger, og købesummen indgår i boopgørelsen. Ved overtagelse udsteder I et skøde til arvingen til den værdi, I har fastsat i boet. Ændringer i tingbogen kræver skifteretsattesten som bilag.
Skal ejendommen blive i familien, er det ret håndgribeligt: I beregner friværdien ud fra en realistisk handelsværdi, overtager eller indfrier lån og udsteder skødet. Læs mere om processen i guiden om tinglysning af skøde ved dødsfald. Er der tale om en deling mellem flere arvinger, kan én købe de andre ud – husk, at købssummen og finansieringen skal afspejle boets opgjorte værdier og eventuelle udlæg.
