Når man danner en sammenbragt familie, opstår der hurtigt spørgsmål om, hvordan ”mine, dine og vores” børn bliver behandlet økonomisk, hvis en af jer går bort. I den forbindelse møder mange ordet særbarn. Kort fortalt dækker begrebet over et barn, som kun er biologisk eller adopteret af den ene forælder i parforholdet. Selvom hverdagen måske føles helt fælles, er reglerne om arv og fordeling af formuen ikke lige så inkluderende.

Det betyder ordet særbarn i praksis

Et særbarn adskiller sig fra et fællesbarn ved, at barnet alene har juridisk forbindelse til én af de voksne i hjemmet. I sidder måske til bords hver dag, deler ferieplaner og glæder, men på papiret har barnet kun arveret efter sin biologiske forælder. Det har tre praktiske konsekvenser.

For det første kan særbørn ikke kræve arv efter stedforælderen, medmindre I aktivt beslutter noget andet. Derudover skal særbørn som udgangspunkt spørges, hvis den længstlevende ægtefælle ønsker at blive boende i uskiftet bo – en ordning hvor dødsboet først deles, når anden forælder dør. Endelig har særbørn ikke samme automatisk ret til tvangsarv efter stedforælder, hvilket kan give en skæv fordeling mellem søskende, hvis der både er fælles- og særbørn.

For at undgå den situation vælger mange at lave fælles aftaler om arv og bolig. Det kan gøres på flere måder, lige fra et enkeltstående tillæg til en eksisterende aftale til en fuldkommen omfordeling, der sætter alle børn lige økonomisk. At I taler åbent om forventninger, tidshorisont og værdier, er ofte det vigtigste første skridt.

Arv: sådan kan særbørn få del i formuen

Når kun ét af jer er juridisk forælder til barnet, træder standardfordelingen i kraft: særbarnet arver alt efter sin egen forælder, men intet efter stedforælderen. Ønsker I en mere balanceret fordeling, findes der flere fleksible redskaber, som kan kombineres, så de passer til netop jeres familiekonstellation:

Opret et udvidet testamente, hvor stedforælder kan tilgodese særbørn med en brøkdel – helt op til den såkaldte frie halvdel.
Indsæt livsforsikring eller pensionsbegunstigelse til gavn for barnet; de midler fordeles uden om boet.
Vælg en løsning, hvor I samlet lader hele arven gå til længstlevende ægtefælle, og herefter deles ligeligt mellem alle børn.
Brug gaveafgiftsregler løbende, så større forskelle udlignes allerede i jeres levetid.

Hver metode har sin egen grad af fleksibilitet, og de kan roteres efter behov. I praksis vælger mange forældre en kombination, hvor engangsbeløb supplerer en mere traditionel fordeling i testamentet. På den måde opstår der ikke ventetid for særbarnet, samtidig med at ægtefællen får økonomisk ro til at beholde fælles hjem eller dække øvrige udgifter.

Uskiftet bo: dine muligheder når I har særbørn

Ønsker længstlevende ægtefælle at blive siddende i uskiftet bo, kræves særbarnets samtykke – mens fællesbørn ikke kan sige nej. Samtykket skal gives skriftligt, og barnet skal være myndigt. Mange forældre vælger at indhente erklæringen i god tid, så usikkerheden ikke opstår midt i en svær periode.

Et praktisk spørgsmål er, om samtykket stadig gælder, hvis barnets forhold ændrer sig – eksempelvis ved økonomiske udfordringer eller flytning. Samtykket kan som udgangspunkt ikke trækkes tilbage, men det er værd at overveje en klausul, der tager højde for helt ekstraordinære forhold. Vælger I i stedet, at dødsboet skal skiftes med det samme, kan I i et testamente sætte rammer for, hvordan aktiverne mest skånsomt omsættes. I kan eksempelvis bestemme, at fælles bolig først må sælges, når markedsforholdene er gunstige, så alle får en fair andel.

Det vigtige er, at I kortlægger konsekvenserne: både for den længstlevende, der skal have økonomi og bolig til at fungere, og for børnene, der ønsker klarhed og lige behandling. En gennemtænkt plan mindsker risikoen for konflikter – ikke mindst i sammenbragte familier, hvor følelsen af ”delt” og ”fælles” let bliver blandet.

Vores bedste råd til at sikre alle børn – uden konflikt

Vores klare holdning er, at en gennemsigtig aftale, som alle forstår, typisk skaber mere familiefred end den mest avancerede fordelingsteknik. Nedenfor finder du en praktisk køreplan, der kan bringe jer i mål:

Lav først en åben samtale i familien om ønsker og bekymringer – også med de voksne børn, hvis relationen tillader det.
Skitser mulige løsninger på papir: andele, forsikringer, samtykke til uskiftet bo og gaver i levende live.
Vælg den model, der balancerer økonomisk tryghed for ægtefællen med retfærdighed for alle børn.

Når planen er på plads, kan den justeres efter livets forandringer, så særlige begivenheder – eksempelvis boligkøb, skilsmisse eller nye børn – ikke vælter den. Det handler mindre om at ramme den perfekte løsning første gang og mere om at skabe et robust udgangspunkt, I kan bygge videre på.