Et dødsfald vender hverdagen på hovedet, og de praktiske spørgsmål melder sig hurtigt: Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Dødsbobehandling kan virke som et fremmed land fyldt med frister, dokumenter og valg, men du har flere muligheder, end du måske tror. Formålet med denne guide er at give dig et klart overblik over processens vigtigste faser, så du kan handle i det tempo, der passer til familien, uden at miste overblikket over økonomi og tidsfrister.
Vælg den behandlingsform, der passer til boet
Første skridt er at vælge den skifteform, der matcher både boets størrelse og arvingernes ønsker. Valget træffes i dialog med skifteretten kort efter dødsfaldet, men det hjælper at kende mulighederne på forhånd.
- Uskiftet bo – længstlevende ægtefælle kan overtage hele boet med både formue og gæld. Der må ikke indgås nyt ægteskab, og solvensen skal være i orden. Børn uden for ægteskabet skal give samtykke.
- Privat skifte – arvingerne styrer selv processen, hvis de er enige og boet er solvent. Boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen.
- Bobestyrerbehandling – en udpeget bobestyrer varetager opgaven, typisk når boet er komplekst, insolvent eller arvingerne er uenige. Processen kan løbe op til to år.
- Boudlæg – en mulighed ved små boer, hvor aktiverne efter begravelsesudgifter ikke overstiger den aktuelle grænse (ca. 51.000 kr.).
Det er værd at overveje, hvor stor en administrativ byrde arvingerne ønsker at påtage sig, og om der er særlige aktiver – som fast ejendom – der kræver ekstra opmærksomhed. Uenighed eller usikkerhed om boets værdier kan pege i retning af bobestyrerbehandling, mens et ukompliceret bo med få arvinger ofte kan klares som privat skifte.
Tidslinjen: Fra dødsfald til afsluttet bo
De første uger går hurtigt. Når dødsfaldet er registreret i kirkekontoret, giver myndighederne skifteretten besked. Typisk modtager kontaktpersonen et brev omkring tre uger senere, hvor skifteretten beder om oplysninger til valg af skifteform.
Når skifteformen er på plads, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Attesten fungerer som legitimation over for banker, forsikringsselskaber og andre, så boets konti og værdier kan gøres op. Herefter følger en række praktiske skridt:
– Indrykning af proklama i Statstidende for at indkalde eventuelle kreditorer.
– Gennemgang af abonnementer, forsikringer og digitale konti, så unødige udgifter stoppes.
– Opdatering af ejendomsforhold i tingbogen og salg eller overtagelse af fast ejendom, hvis det er relevant.
– Udarbejdelse af åbningsstatus og senere den endelige boopgørelse.
Ved privat skifte er boopgørelsen altså tidskritisk: Fristen på 15 måneder gælder, selvom boligen endnu ikke er solgt. En mulighed er at anmode skifteretten om udsættelse, hvis markedet er trægt. Bobestyrerboer arbejder efter mere fleksible deadlines, men mange afsluttes inden to år.
Hvad betyder økonomien i dødsbobehandling?
Omkostningerne er ofte det første de efterladte spørger til. Begravelsesudgifter – kiste, ceremoni, annoncer, transport og servering – kan fratrækkes i boet, før boafgiften beregnes. Når nettoformuen er klar, fratrækkes bundfradraget på 346.000 kr. (2025-tal). Er arvingerne andre end ægtefælle eller registreret partner, udgør boafgiften 15 % af beløbet over bundfradraget. Visse gavemodtagere betaler desuden en ekstra 25 % tillægsboafgift.
Skattepligt opstår kun, hvis boets samlede aktiver overstiger grænsen for skattefrit bo – i 2025 cirka 3,4 mio. kr. Her kan skattefri udlodning være en fordel at overveje, hvis værdierne falder under grænsen efter fradrag. Indregn også skjulte omkostninger som ejendomsskatter, forsikringspræmier og eventuel renovationsafgift, indtil ejendommen er afhændet.
Hvis boet viser sig insolvent under et privat skifte, kan arvingerne trække sig, så længe de ikke allerede har taget midler ud af boet. I så fald overgår sagen til bobestyrerbehandling, hvilket kan begrænse det personlige ansvar for boets gæld.
Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem
En dødsbobehandling indeholder flere snubletråde, men de fleste kan forebygges med rettidig omhu.
- Glemte frister – kalenderstyring af proklama, skifteforetagender og boopgørelse holder processen på skinner.
- Uenighed blandt arvinger – aftal et fælles skæringspunkt for værdiansættelse af aktiver for at undgå diskussioner om prisudvikling senere.
- Oversete digitale aktiver – kontroller abonnementer, sociale medier og streamingtjenester, så udgifter ikke fortsætter unødigt.
- Fast ejendom uden forsikring – sørg for, at hus- eller indboforsikringen løber, til ejendommen er solgt eller overtaget.
- Skjulte kreditorer – et korrekt indrykket proklama sikrer, at krav kommer frem i lyset og boet kan afsluttes sikkert.
Vi ser ofte, at arvinger undervurderer hvor meget tid det tager at indsamle papirer og få alle praktiske ender til at mødes; en realistisk tidsplan skaber ro i processen.
