Når et ægteskab knager, er det ikke altid, at I straks søger separation. Mange vælger først at ophæve samlivet – flytte fra hinanden eller leve adskilt i praksis. I den fase kan du i nogle tilfælde få fastsat ægtefællebidrag (underhold) gennem Familieretshuset. Her får du en jordnær og detaljeret guide til, hvornår du kan få bidrag, hvad der skal til for at dokumentere samlivsophævelsen, hvordan behov og bidragsevne vurderes, hvordan beløbet beregnes, og hvordan skat og klagemuligheder håndteres.
Hvad betyder ægtefællebidrag under samlivsophævelse i praksis?
Ægtefællebidrag under samlivsophævelse er et beløb, den ene ægtefælle kan blive pålagt at betale til den anden, når I ikke længere lever som par – men endnu ikke er formelt separeret eller skilt. Bidraget skal dække et konkret underskud hos den part, der ikke kan forsørge sig selv fuldt ud her og nu. Samtidig kræver det, at den anden part har økonomisk evne til at betale. Begge betingelser skal være opfyldt.
Skal boligen skifte ejer?
I praksis søger du hos Familieretshuset. Hvis du ansøger senest to måneder efter den dag, I ophørte samlivet, kan bidraget sættes med tilbagevirkende kraft fra netop den dato. Overskrider du fristen, kan bidrag tidligst løbe fra ansøgningstidspunktet. Der er ingen krav om, at ægteskabet skal have varet et bestemt antal år.
Bidrag under samlivsophævelse er midlertidigt. Det kan ophøre, hvis I genoptager samlivet, eller hvis du indgår nyt samliv. Overgår I til separation eller skilsmisse, kræver det en ny vurdering – du søger igen, og Familieretshuset ser på situationen på ny.
Det er almindeligt, at spørgsmål om bidrag hænger tæt sammen med fordelingen af udgifter til fælles bolig, lån og hvem der bliver boende. Hvis du står midt i den del af processen, kan du med fordel læse om fordeling og udlæg ved separation her: bodeling efter separation.
Hvordan dokumenterer du, at samlivet faktisk er ophævet?
Familieretshuset skal kunne se, at I ikke længere lever som ægtepar. Det mest tydelige bevis er, at en af jer er flyttet og har ændret adresse i folkeregisteret. Men samlivsophævelse kan også være dokumenteret, selv om I midlertidigt bor under samme tag, hvis I ikke længere deler hverdag og økonomi.
Bevis handler om dato og indhold: Hvornår ophørte samlivet, og hvordan viser I, at parforholdets fælles hverdag er sat på pause? Særligt vigtigt, hvis du vil have bidrag tilbage fra ophørsdatoen – her gælder to-månedersfristen.
- Adresseændring, lejekontrakt eller købsaftale for ny bolig.
- Opsigelse af fælles abonnementer og adskillelse af konti.
- Korrespondance mellem jer (mail/sms) om flyttedato og praktiske forhold.
- Budgetter og kontoudtog, der viser adskilt økonomi og hver sin husholdning.
- Evt. erklæring til Familieretshuset med kort beskrivelse af, hvad der skete og hvornår.
Bor I fortsat i samme bolig, lægger Familieretshuset vægt på tegn på ”hver sit liv”: separate værelser, egne madindkøb, delte huslige opgaver, afslutning af fælles konti og, at I i praksis ikke fungerer som par. Det er summen af forhold, der tæller.
Det er klogt at notere en fast dato for ophør af samlivet og samle dokumentation allerede fra dag ét. Overvej samtidig, hvem der betaler hvilke boligudgifter i overgangsperioden. Har du brug for struktur, kan en enkel budgetskabelon hjælpe: skabelon til budget.
Hvad er ”behov” og ”bidragsevne” – og hvordan vurderes de?
Behov betyder, at du her og nu mangler penge til almindelig forsørgelse, når dine egne indtægter og rimelige faste udgifter er lagt sammen. Bidragsevne betyder, at din ægtefælle – efter egne rimelige udgifter – har et overskud, som kan bruges til at betale bidrag. Begge vurderinger bygger på konkrete tal, ikke på tommelfingerregler alene.
Familieretshuset ser typisk på nettoindkomst (løn efter skat, ydelser, pensioner) og på almindelige, dokumenterede udgifter: bolig (husleje/terminer, fællesudgifter), forsikringer, transport til arbejde, børnerelaterede udgifter, medicin mv. Der findes vejledende indtægtsgrænser, som årligt opdateres, og som bruges som pejlemærker for, hvornår en person anses for selvforsørgende. Ligger din indtægt væsentligt over grænsen, vil bidrag som udgangspunkt være mindre sandsynligt. Men grænserne er netop vejledende – konkret økonomi og særlige forhold vejer tungt.
Særlige forhold kan være sygdom, handicap, rehabilitering, barsel, arbejdsløshed, lavt timetal af hensyn til små børn, eller høje nødvendige boligudgifter. Geografiske forskelle spiller også ind i praksis, fordi boligudgiften kan variere markant mellem fx storby og landdistrikt. Har din hverdag reelt højere, dokumenterede faste udgifter for at fungere, kan det tælle med i både behov og i vurderingen af din ægtefælles bidragsevne.
Omvendt vil din ægtefælles forsørgelsespligt overfor børn, høje pendlerudgifter eller gæld med nødvendige ydelser kunne reducere bidragsevnen. Det vigtige er et realistisk, gennemsigtigt budget fra begge sider.
Hvornår starter og stopper bidrag – og hvad med nyt samliv?
Som udgangspunkt kan bidrag starte fra den dato, I ophæver samlivet – hvis du søger inden for to måneder. Søger du senere, kan bidraget tidligst løbe fra ansøgningen. Bidraget stopper, når I genoptager samlivet, eller hvis du flytter sammen med en ny partner. ”Samliv” betyder i daglig forstand, at I lever som par – deler bolig og hverdag – ikke blot at I bor på samme adresse af praktiske grunde.
Går I videre til separation eller skilsmisse, skal der træffes en ny afgørelse om ægtefællebidrag. Familieretshuset ser på økonomien på ny, og bidraget kan blive højere, lavere – eller bortfalde. Skulle økonomien ændre sig markant i perioden (arbejde, sygdom, barsel, flytning), kan du anmode om ændring.
Du kan forvente, at bidrag under samlivsophævelse typisk fastsættes for en kortere periode. Formålet er at sikre en rimelig overgang, ikke at skabe en varig forsørgelse. Har I fælles bolig, giver det ofte mening tidligt at afklare, hvem der bliver boende, hvem der betaler hvilke udgifter, og hvordan I håndterer nøglepunkter som lån, forsikringer og forbrug. Som udgangspunkt er ægtefællebidrag en separat pligt ved siden af fx at betale realkreditydelser – men når Familieretshuset vurderer budgetterne, indgår de faktiske boligudgifter. Har du brug for en praktisk ramme for selve overdragelsesaftalen om boligen, kan du læse vores guide her: overdragelsesaftale ved skilsmisse.
Hvad gælder om skat, fradrag og inddrivelse af bidrag?
Skat og fradrag afhænger af, hvordan bidraget er fastsat. Er bidraget fastsat eller godkendt af Familieretshuset eller domstolene, er det som udgangspunkt fradragsberettiget for den, der betaler, og skattepligtigt for modtageren. Har I alene en privat aftale uden myndighedens medvirken, kan skattemæssig behandling være mere usikker. Det er derfor som regel en fordel at få en formel afgørelse eller i det mindste en godkendelse, så både fradrag og beskatning er afklaret.
Du bør altid oplyse bidraget korrekt i din årsopgørelse. Sørg for at kunne dokumentere betalingerne via bankoverførsler med tydelig tekst (fx ”ægtefællebidrag måned/år”). Kontant betalinger skaber let tvivl og konflikter.
Betales bidraget ikke, kan offentlige myndigheder hjælpe med inddrivelse, når der foreligger en afgørelse. Gæld kan blive pålagt renter, og der kan ske modregning i overskydende skat eller lønindeholdelse. Det er som regel både hurtigere og billigere at reagere tidligt, hvis betalinger udebliver: Tag dialogen skriftligt, lav en realistisk afdragsplan eller bed Familieretshuset om hjælp til håndhævelse.
Overvej samtidig, om du står rigtigt i forhold til boligen, hvis økonomien er presset. Nogle gange er en hurtigere afklaring af, hvem der overtager, det mest bæredygtige valg – se vores samlede, trin-for-trin-vejledning her: guide til overdragelse af bolig ved skilsmisse.
Kan du klage – og hvor kan du få hjælp undervejs?
Er du uenig i Familieretshusets afgørelse om bidrag, kan sagen indbringes for domstolene (Familieretten). Fristerne for at klage er korte, så reagér hurtigt, når du modtager afgørelsen. Ved væsentlige ændringer i økonomien kan du altid bede om at få bidraget ændret uden at skulle ”klage” – det er en ny vurdering.
Har du brug for rådgivning, kan du kontakte en familiekyndig rådgiver eller advokat. Du kan i nogle tilfælde få offentlig retshjælp eller fri proces, hvis dine indtægtsforhold er beskedne. Tjek også, om din indboforsikring har retshjælpsdækning. Vi anbefaler desuden at lave et nøgternt budget og samle al dokumentation, før du henvender dig – det sparer tid og mindsker risikoen for misforståelser. Vi mener, at du som udgangspunkt bør få en formel afgørelse, hvis I er uenige om beløbet; det skaber ro, forudsigelighed og færre konflikter omkring boligen.
