Forside » skøde » Ugifte samlevende og fast ejendom: Sådan er reglerne

Ugifte samlevende og fast ejendom: Sådan er reglerne

ugifte-fast-ejendom

Mange ugifte par lever i et forhold, hvor de deler en fast ejendom. Men ved et brud kan det være svært at få den anden person til at flytte ud, hvis I ikke har en skriftlig aftale. Så hvordan fungerer det med fast ejendom, når man er ugifte?

Hvis I køber fast ejendom sammen som ugifte samlevende, eller hvis din samlever kommer med på skødet, er det væsentligt at kende reglerne og sikre hinanden, idet mange ugifte samlevende køber hus sammen.

Et såkaldt papirløst samliv bliver ofte omtalt som en papirfyldt samliv, idet man ikke er omfattet af samme regler og beskyttelse som hvis man havde været gift.

Ægtefæller med formuefællesskab er sikret af reglerne i ægteskabslovgivningen, hvis der en dag måtte blive uenighed om, hvad der skal ske med boligen i tilfælde af forholdets ophør.

Disse regler gælder derimod ikke for ugifte par.

Bør man oprette en samejeoverenskomst?

Det er en god idé for ugifte par at have en samejeoverenskomst, der regulerer, hvordan I forholder jer til huset, hvis I går fra hinanden.

I en samejeoverenskomst kan I blandt andet aftale, hvordan I vil fordele husets værdi, hvis I går fra hinanden, eller hvis en af jer dør.

Det er en god idé at få en advokat til at hjælpe jer med at udarbejde en samejeoverenskomst, så I er sikre på, at den er gyldig, og at I får det med, I har brug for.

En samejeoverenskomst regulerer hvad der skal ske med ejendommen, hvis man går fra hinanden, og regulerer også, såfremt den ene samlever har lagt en større sum penge i huset end den anden.

Selvom tanken om at forholdet måske en dag ikke længere kan opretholdes kan virke urealistisk på nuværende tidspunkt, hvor man køber bolig sammen, er det altid en god idé at sikre sig mod fremtidige problemer.

Ved at indgå en sådan aftale, ved begge parter, hvordan de er stillet i forhold til ejendommen i tilfælde af samlivsophør, og begge parter kender deres rettigheder og pligter.

Desuden kan man aftale om den ene part ved samlivsophør skal have ret til at blive boende, hvordan et salg skal foregå, og hvordan prisen skal fastsættes hvis den ene samlever køber den andens andel af boligen, osv.

På denne måde kan man minimere risikoen for uløselige konflikter og urimelige krav mellem parterne.

Hvordan arver man hinanden som ugifte samlevende?

Ugifte samlevende arver ikke hinanden, og det gælder uanset hvor længe man har boet sammen.

Det kan derfor være særligt byrdefuldt, hvis de ugifte samlevende ejer fast ejendom i fællesskab, og den ene part afgår ved døden. Hvis den ene part afgår ved døden, og der ikke er oprettet et udvidet samlevertestamente, vil arven tilfalde den afdødes efterladte. Afdødes efterladte vil være børn og i anden række den afdødes forældre.

På den måde kan den tilbageværende samlever ende i en situation, hvor den afdødes arvinger pludselig skal have udredt halvdelen af værdien af den fælles ejendom. Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente er man som ugifte samlevende næsten stillet som ægtefæller i arveretlig henseende.