Mange ugifte samlevende ejer fast ejendom sammen. Men ved et brud kan det være svært at få den anden person til at flytte ud, hvis I ikke har en skriftlig aftale. Så hvordan fungerer det med fast ejendom, når man er ugifte?
Ugifte samlevende har specifikke regler, når det kommer til sameje af ejendom, som adskiller sig fra de lovregler, der gælder for gifte par. Det er vigtigt at forstå både rettigheder og pligter.
Sameje og samlevendes rettigheder
Når ugifte samlevende køber ejendom sammen, er de ikke omfattet af ægteskabsloven. Dette betyder, at de i stedet kan have gavn af en samejekontrakt, som kan definere ejerskabsforholdene. En sådan kontrakt fastslår, hvordan ejendommen skal opdeles ved et eventuelt salg eller samlivsophævelse.
Samejekontrakter kan indeholde bestemmelser om ligedeling eller skævdeling af provenu, salgsmetoder (som fri handel eller frivillig auktion), opsigelsesfrister, og andre vigtige detaljer som værdiansættelse og forkøbsret. Det sikrer, at begge parter har klare rettigheder og pligter, der juridisk beskytter dem.
Heraf er det tydeligt, at ugifte samlevende skal være proaktive med at opstille klare aftaler for at undgå fremtidige konflikter.
Oprettelse af samejeoverenskomst
Oprettelse af en samejeoverenskomst er vigtig for ugifte samlevende, da det sikrer klare retningslinjer for ejendommens ejerskab og håndtering. At have en skriftlig aftale hjælper med at undgå konflikter og sikrer juridisk beskyttelse.
Vigtigheden af skriftlig aftale
En samejeoverenskomst bør altid være skriftlig. Denne type aftale beskriver klart, hvad der skal ske med ejendommen, hvis samlivet ophører. Det er især vigtigt for par, der investerer forskellige beløb i ejendommen.
En skriftlig aftale forhindrer uenigheder og misforståelser senere. Hvis en af parterne dør eller hvis samlivet ophører, kan aftalen bruges til at fordele værdien af ejendommen retfærdigt. Det kan også fastlægge, hvem der har retten til at blive boende.
Håndtering af boligudgifter
Når ugifte par køber en bolig sammen, skal de beslutte, hvordan de håndterer udgifterne. Det inkluderer husleje, ejendomsskatter, og vedligeholdelsesomkostninger.
Det er vigtigt at lave en klar opdeling af disse udgifter fra starten. En samejeoverenskomst kan være en god måde at sikre retfærdighed og klarhed i økonomiske forhold.
Begge parter bør bidrage til en fælles pulje, som dækker alle boligudgifter. Dette kan ske ved en procentvis fordeling baseret på indtægt eller en fast aftale om, hvor meget hver person betaler.
Det er også klogt at oprette en separat bankkonto til fælles boligudgifter, så det er nemt at holde styr på ydelser og betalinger.
Gæld og løbende udgifter
Gæld og løbende udgifter skal opdeles klart og retfærdigt, især hvis parret skulle gå fra hinanden. Ugifte samlevende har ikke formuefællesskab, hvilket betyder, at hver person hæfter for sin egen gæld. Dette gør det vigtigt at dokumentere, hvem der hæfter for hvilken gæld.
Ved køb af bolig kan det være nødvendigt med et skriftligt dokument om fordelingen af økonomiske forpligtelser og gæld, så ingen parter står med uforudsete økonomiske problemer hvis forholdet slutter.
Løbende udgifter som mad, transport, og forsikringer bør også opdeles tydeligt for at undgå uenighed. Det kan gøres ved at føre detaljerede regnskaber eller ved at anvende budget- og regnskabsværktøjer, der hjælper med at holde styr på udgifterne i hverdagen.
Samlivsophør og ejendomsoverdragelse
Ved samlivsophør er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan ejendommen skal deles eller sælges. Dette kan især have betydning ved dødsfald, hvor juridiske regler og forpligtelser spiller en centrale rolle.
Bodeling og salg af ejendom
Når ugifte samlevende par går fra hinanden, skal ejendomsfordelingen ske i henhold til de aftaler, som parret har indgået. Hvis begge parter står som ejere af boligen, skal de beslutte, om de vil sælge ejendommen eller have den ene part til at overtage boligen. Står en tvist mellem parterne, kan det blive nødvendigt at involvere juridisk bistand for at finde en løsning.
I mange tilfælde vil salg af bolig være den mest ligefremme løsning, hvor provenuet fra salget deles mellem parterne. Det er også vigtigt at tage højde for eventuelle gældsforpligtelser, der knytter sig til ejendommen. Samejeoverenskomster kan hjælpe med at regulere fordelingen ved samlivsophævelse og sikre, at begge parters interesser tilgodeses.
Hvis ugifte samlevende ejer en ejerbolig sammen uden en samejekontrakt, og den ene part ønsker at træde ud, men den anden part ikke vil sælge, kan det skabe en kompliceret situation. Uden en samejekontrakt, der regulerer, hvordan sådanne situationer skal håndteres, vil man være nødt til at følge de generelle regler for sameje.
Hvis den ene part ønsker at træde ud, kan vedkommende anmode om en tvangsauktion af ejendommen gennem fogedretten. Dette betyder, at ejendommen bliver solgt på auktion, og provenuet vil blive fordelt mellem parterne efter deres respektive andele i ejendommen.
En anden mulighed er at den part, der ønsker at træde ud, kan forsøge at forhandle med den anden part om at købe vedkommendes andel af ejendommen. Hvis parterne kan blive enige om en pris, kan det undgå en tvangsauktion og de omkostninger og komplikationer, der følger med.
Arv og testamente
Som ugifte samlevende har man ingen automatisk arveret efter hinanden. Uanset hvor længe man har boet sammen, eller om man har fælles børn, kræver det et testamente at sikre, at den længstlevende arver.
Uden et testamente vil arven efter en ugift samlever gå til den afdødes børn, forældre eller søskende, hvis forældrene ikke er i live. Det betyder, at den efterladte samlever kan stå i en økonomisk utryg situation, især hvis de ejer fast ejendom sammen.
Det er derfor vigtigt at overveje at oprette et testamente, der kan sikre hinanden økonomisk ved dødsfald.
Udvidet samlevertestamente og arveret
Et udvidet samlevertestamente er en særlig form for testamente for ugifte samlevende. Det giver mulighed for at opnå samme arveret som ægtepar til en vis grad. Dette kan reducere økonomisk usikkerhed ved dødsfald.
Der er dog betingelser for at oprette et udvidet samlevertestamente. Parret skal enten have haft fælles bopæl i mindst to år, eller de skal have børn sammen, eller er adoptionsgodkendte.
I et udvidet samlevertestamente kan man bestemme, hvordan aktiver, som f.eks. fast ejendom, skal fordeles. Dette kan minimere skatter og afgifter, og sikre den længstlevende samlevers økonomiske stabilitet. Det er en vigtig foranstaltning for ugifte samlevende, der ønsker at beskytte hinanden gennem arveretlige midler.
