Bodeling efter separation: Sådan håndteres bodelingen

Af Skøde Centret

Bodeling efter separation handler om at få styr på værdier, gæld og boligen – på en måde der opleves fair. Her får du en praktisk, trinvis forklaring på reglerne, hvad der indgår, og hvordan du undgår de typiske faldgruber, når økonomien skal deles.

Hvornår starter bodelingen, og hvad betyder ophørsdag?

Bodelingen starter, når formuefællesskabet mellem jer ophører. I praksis sker det den dag, I indgiver anmodning om separation til Familieretshuset. Den dato kaldes ofte ophørsdagen. Fra og med ophørsdagen skiller I økonomierne ad, så nye værdier og ny gæld som udgangspunkt ikke skal deles.

Selve opgørelsen af, hvad der skal deles, sker først, når I er klar til det. Værdierne (for eksempel bolig og bil) opgøres til realistisk handelsværdi på det tidspunkt, hvor bodelingen afsluttes – ofte kaldet opgørelsesdagen. Det betyder, at markedet på opgørelsestidspunktet er afgørende, ikke hvad tingene var værd på ophørsdagen. Det er en vigtig forskel, når boligpriser eller investeringer har ændret sig i mellemtiden.

Udgangspunktet er formuefællesskab: Det, der ikke er gjort til særeje, skal deles, når ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse. I fordeler nettoformuen – altså værdier minus gæld – ud fra hver jeres bodel. Har I indgået aftaler om særeje, kan de ændre den fordeling. Og har I allerede lavet delvise aftaler, kan I godt bodelingsmæssigt “delse” i etaper, hvis det giver jer ro og overblik.

Det er værd at aftale en klar skæringsdato for, hvem der betaler hvilke løbende udgifter (boliglån, forsikring, el, varme) frem til bodelingens afslutning. Det forebygger små konflikter, som ellers kan vokse sig store og forsinke afklaringen.

Hvordan opgør du aktiver og passiver, der skal deles?

Først laver du et overblik over, hvad hver af jer ejer, og hvilken gæld der hører til. Dernæst vurderer I værdierne til deres realistiske handelsværdi og fratrækker gæld, så I ender med et nettobeløb for hver bodel. Det er nettobeløbene, der i sidste ende skal udlignes.

Alt, der ikke er særeje, indgår i opgørelsen. Det betyder, at opsparing, investeringer, værdipapirer, biler og boliger som udgangspunkt skal med. Det samme gælder andelsindskud, indbo af væsentlig værdi og eventuel goodwill i en virksomhed, hvis værdien reelt kan sælges eller overdrages. Almindeligt indbo vurderes som udgangspunkt lavt – her er fokus på større poster.

• Typiske aktiver: fast ejendom, bil, bankindeståender, værdipapirer, virksomhedsværdi, andelsindskud
• Typiske passiver: realkreditlån, banklån, kassekredit, billån, skat/restancer
• Særeje: aktiver der holdes uden for deling efter ægtepagt eller vilkår ved arv/gave

Husk at knytte gæld til de aktiver, den finansierer. Har du for eksempel et billån, fratrækkes lånet i bilens værdi. Og er der optaget lån til boligforbedringer, hører det i udgangspunktet til ved boligen – også når kun den ene står på lånet, men begge har haft udbytte af forbedringen. Her kan praksis dog være nuanceret, og det er værd at dokumentere sammenhængen mellem lån og værdiforøgelse.

Hvis I ikke er enige om en værdi, kan I indhente en uvildig vurdering. Et nøgternt grundlag betaler sig næsten altid – særligt når bolig, bil eller virksomhed er vigtige poster i jeres samlede økonomi.

Hvad sker der med gælden – og hvem hæfter over for banken?

Internt mellem jer fordeles gælden som led i bodelingen, men over for banken gælder låneaftalen, indtil banken godkender noget andet. Har I et fælles boliglån, kan I derfor ikke “aftale jer” ud af hæftelsen. Den, der vil overtage boligen alene, skal typisk kreditvurderes og have bankens ja til gældsovertagelse og eventuelt nye vilkår. Det er en almindelig kilde til forsinkelser – og til skuffelser.

Det er en god idé at få afklaret bankens krav tidligt. Banken vil ofte kræve dokumentation for værdi og budget, og i nogle sager indebærer det omlægning af lån eller indskud af ekstra egenkapital. Du kan læse om, hvordan det normalt håndteres, i vores artikel om gældsovertagelse ved bolig efter brud.

Hvis I fortsætter med fælles lån i en overgangsperiode, bør I lave en skriftlig aftale om, hvem der betaler hvad, og hvornår lånet skal være endeligt på plads. Det mindsker risikoen for rykkergebyrer og rentetillæg, som ingen ønsker oven i en i forvejen dyr periode.

Husk også, at små kassekreditter, forbrugslån og kreditkort kan være dyre, hvis de “glemmes” i fordelingen. Få alt med i bodelingen – og sæt navn på, hvem der fremover betaler. Det er bedre at være konkret end at stole på mundtlige forventninger, som ofte smuldrer med tiden.

Hvordan påvirker en ægtepagt og særeje den endelige deling?

En ægtepagt kan ændre hele udgangspunktet for jeres bodeling. Har I aftalt særeje – helt eller delvist – holdes de pågældende aktiver uden for delingen. Det kan for eksempel være en bolig, en virksomhed eller en arv, som skulle forblive på én hånd. Du kan få overblik over hovedtyperne i vores forklaring på hvad en ægtepagt er.

Særeje behøver ikke gælde alt. Mange vælger kombinationer, der passer til deres liv – for eksempel skilsmissesæreje (deling ved død, men ikke ved skilsmisse/separation) eller kombinationssæreje (særeje ved skilsmisse, men med beskyttelse af længstlevende ved død). Har I blandet midler undervejs, kan spørgsmålet blive, hvor meget der konkret er særeje. Dokumentation er derfor vigtig: ægtepagtens ordlyd, korrespondance ved arv/gave og kontobevægelser.

En udbredt misforståelse er, at “alt nyt efter ophørsdagen” automatisk er særeje. Det er ikke korrekt. Ophørsdagen stopper delingen af nye værdier, men særeje er noget andet. Er du i tvivl om hvilken særejeform, der gælder – hvis nogen – så genlæs ægtepagten.

Hvad med pensioner, arv og gaver – indgår de i bodelingen?

Pensioner behandles som hovedregel uden for bodelingen. Det gælder almindelige arbejdsmarkedspensioner og private rate- og livrenteordninger. Der kan dog være undtagelser, hvis en pension er usædvanlig stor i forhold til ægteskabets længde og jeres økonomi – eller hvis der er opsparing, der klart ikke har karakter af rimelig pensionsforsørgelse. I praksis løses det ofte ved kompensation, men det kræver konkret vurdering.

Arv og gaver indgår som udgangspunkt i delingsformuen, medmindre de er modtaget som særeje. Mange danskere får i dag arv eller gaver med særejevillighed. Er det tilfældet, holdes de uden for bodelingen. Dokumentation er nøglen: testamente, gavebrev eller ægtepagt, hvor særejevilligheden fremgår. Uden den dokumentation ender aktivet typisk i delingen.

Hvis du er i tvivl om rammerne, kan du orientere dig i de generelle retningslinjer om separation og bodeling hos Familieretshuset. Og husk, at selv om pensioner oftest er uden for bodeling, kan de påvirke jeres samlede løsning. Nogle vælger for eksempel, at den ene beholder lidt mere af friværdien i boligen, mens den anden beholder en større kontantopsparing – hvis det samlet set giver balance og tryghed for begge.

Endelig er fald i pensionsmarkedet eller kursgevinster på værdipapirer siden ophørsdagen ikke “jeres fælles risiko”. Det er værdien på opgørelsesdagen – eller det tidspunkt I aftaler – der normalt skal lægges til grund.

Hvordan ændrer du skødet på boligen – og hvad koster tinglysningen?

Hvis én af jer skal overtage boligen, kræver det et nyt skøde. Juridisk kaldes det ofte et bodelingsskøde. Skødet beskriver, hvem der fremover ejer ejendommen, og hvad overtagelsen sker på af vilkår. Du kan læse om formål og indhold i vores guide til bodelingsskøde.

Når skødet skal tinglyses, betaler du tinglysningsafgift. Ved separation eller skilsmisse kan den variable afgift på 0,6% helt undgås, hvis der foreligger separations- eller skilsmissebevilling. I så fald betales kun tinglysningsgebyret på kr. 1.850. Mangler bevillingen, eller er overdragelsen ikke led i separationen, gælder hovedreglen: kr. 1.850 + 0,6% af købesummen.

• Bankens samtykke til gældsovertagelse eller nye lån
• Separations- eller skilsmissebevilling (for at undgå 0,6%-afgiften)
• En klar opgørelse af friværdi og fordeling

Den tekniske del foregår i Tingbogen. Vil du se, hvordan en anmeldelse ser ud, kan du orientere dig på tinglysning.dk. I vores gennemgang af hvordan tinglysningen foregår i praksis, forklarer vi også, hvor i processen banken skal på banen, og hvad der typisk forsinker en sag.

Husk, at købesum og overtagelsesdato i skødet bør afspejle jeres bodelingsaftale. Er der mellemregninger (for eksempel udlæg for istandsættelse), så få dem ind i aftalen, så skødet kan spejle den reelle handel uden senere tvivl.