Som ugifte samlevende har I ikke én samlet økonomisk ordning, der automatisk fordeler ejerskab, gæld og arv mellem jer. En betaling til boligen ændrer ikke i sig selv skødet, og en aftale om boligen ændrer ikke automatisk et lån eller en begunstigelse. Derfor bør I behandle ejerskab, gæld, løbende betalinger, samlivsophør og dødsfald som adskilte spor.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ugifte samlevende har ikke én samlet økonomisk ordning. I bør derfor kontrollere ejerskab, gæld, betalinger, samlivsophør, arv og begunstigelser hver for sig og bruge det dokument, der faktisk regulerer det enkelte forhold.
- Fælles adresse og fælles betalinger skaber ikke automatisk fælles ejerskab eller delingsformue.
- Skøde, låneaftale og intern aftale regulerer forskellige dele af boligøkonomien.
- En exit-aftale bør beskrive vurdering, overtagelse, salg, udgifter og intern opgørelse.
- Et testamente kan regulere arv, men ændrer ikke boligens ejerandele eller lånehæftelsen.
- Forsikringer og pensioner skal kontrolleres særskilt for begunstigelser og ordningsvilkår.
Hvad ejer I hver især?
Ugifte samlevende får ikke automatisk delingsformue, uanset hvor længe de har boet sammen. Ved et samlivsophør tager hver af jer som udgangspunkt sine egne ting og penge med sig. Det er derfor de konkrete ejerforhold, der er udgangspunktet, ikke at I har haft fælles adresse eller fælles husholdning. Danmarks Domstole beskriver forskellen mellem ægtefællers formuedeling og ugifte samlevendes økonomi.
Lav en oversigt over bolig, bil, indbo, konti, opsparing og andre større værdier. Skriv ved hvert aktiv, hvem der står som ejer, hvilket dokument der viser det, og om I faktisk er enige om ejerforholdet. En fælles betaling er ikke nødvendigvis det samme som fælles ejerskab.
Hvis I har flere fælles rettigheder og forpligtelser, kan et økonomisk opgør efter omstændighederne skulle behandles som et fælles bo. Hvis uenigheden kun vedrører ét fælles aktiv, eksempelvis en fast ejendom, er der normalt tale om opløsning af et sameje. Den praktiske og processuelle forskel er uddybet i artiklen om bodeling mellem ugifte samlevende.
Hvordan bør boligen og indskuddene hænge sammen?
For en ejerbolig dokumenterer skødet og Tingbogen den tinglyste adkomst. Hvem der har betalt udbetalingen, afdragene eller en ombygning, er et andet spørgsmål. En fælles folkeregisteradresse gør heller ikke den ene samlever til medejer. I kan kontrollere den registrerede ejer og de tinglyste hæftelser i en tingbogsattest fra Tinglysningsretten.
Hvis I ejer boligen sammen, bør den registrerede ejerfordeling passe til det ejerskab, I faktisk ønsker. Skal ejerandelene ændres, kræver det et særskilt overdragelses- og tinglysningsspor. En intern aftale kan regulere jeres indbyrdes økonomi, men den erstatter ikke skødet. Det er et centralt skel ved ugifte samlevende med fast ejendom.
Aftal også, hvad et ulige indskud eller en ekstra betaling skal betyde. Skal beløbet være et lån mellem jer, give ret til en bestemt intern regulering ved salg eller blot være den pågældendes større bidrag til de løbende udgifter? Betalingen alene giver ikke et sikkert svar. Formålet, beløbet og tilbagebetalingsvilkårene bør kunne dokumenteres.
Illustrativt eksempel: I står registreret med lige ejerandele, men den ene betaler en større del af det oprindelige indskud. Skødet viser fortsat den registrerede ejerfordeling. Hvis I ønsker, at den ekstra betaling skal behandles på en bestemt måde ved et senere salg, skal det fremgå af en særskilt og sammenhængende aftale. En samejeoverenskomst om fast ejendom kan blandt andet bruges til at beskrive det indbyrdes forhold og processen ved et ophør.
Hvem hæfter for lån og løbende udgifter?
Ejerskab og lånehæftelse følges ikke altid ad. Kontrollér derfor hvert lån for sig: Hvem er debitor, har begge underskrevet, og hvilken hæftelse fremgår af låneaftalen? En privat aftale mellem jer kan fastlægge, hvem der internt skal betale, men den frigør ikke en låntager over for banken eller en anden kreditor.
Hvis den ene senere overtager boligen, skal ejerændringen og finansieringen håndteres særskilt. En ændring af skødet er ikke i sig selv dokumentation for, at den tidligere medejer er frigjort fra gælden. Efter de gældende regler om gældsovertagelse kræver frigørelse i mange situationer en aftale med panthaveren, og Tinglysningsretten har en særskilt proces for debitorændringer på tinglyst pant.
For de løbende udgifter bør I skelne mellem boligudgifter, forbrug, vedligeholdelse, afdrag og forbedringer. En enkel budgetaftale kan angive fordelingsnøglen, betalingskontoen og hvilke udgifter der skal godkendes på forhånd. Gem dokumentation for større betalinger. Det gør ikke en uformel aftale til et skøde eller en låneaftale, men det gør jeres fælles økonomi lettere at følge.
Hvad skal aftalen sige om et samlivsophør?
En aftale er mest anvendelig, når den beskriver en proces, før der opstår uenighed. For en fælles bolig kan I tage stilling til:
- om en af jer skal have mulighed for at tilbyde at købe den anden ud, og inden hvilken frist
- hvordan boligen skal vurderes, og hvad der sker, hvis vurderingerne er forskellige
- hvem der kan bruge boligen midlertidigt, og hvordan udgifterne betales imens
- hvornår boligen skal sættes til salg, hvis en overtagelse ikke kan gennemføres
- hvordan salgsomkostninger, restgæld og dokumenterede indbyrdes krav indgår i opgørelsen
- hvordan nøgler, indbo, konti og fælles aftaler afsluttes eller fordeles
En ret til at overtage boligen er ikke det samme som finansiering. Den pågældende skal også kunne opnå långiverens godkendelse og få den anden frigjort, hvis det er en del af løsningen. En overtagelse kan desuden medføre udgifter til vurdering, finansiering, dokumenter og tinglysning. Rækkefølgen bør derfor være afklaring med långiver, værdiansættelse, endelig intern opgørelse, dokumenter og efterfølgende kontrol af registreringerne.
Hvis aftalen ikke giver et klart svar, kan uenighed om en fælles ejendom ende som en civil sag om samejet. Det er ikke nødvendigvis den samme proces som et ægtepars formuedeling. Netop derfor bør exit-reglerne passe til jeres faktiske ejerandele, gæld og betalinger.
Hvordan sikrer I hinanden ved dødsfald?
En samlever bliver ikke automatisk arving alene på grund af samlivet eller en fælles adresse. Hvis I ønsker, at den anden skal arve, skal det reguleres i et testamente inden for arvelovens rammer. Et gensidigt testamente for samlevere ændrer arven, men det ændrer ikke ejerandelene i boligen eller hæftelsen for lån.
Et udvidet samlevertestamente kan under særlige betingelser give arveret efter regler, der ligner ægtefællers. Det giver ikke delingsformue eller ret til at sidde i uskiftet bo. Loven stiller både gyldighedsbetingelser ved oprettelsen og særskilte betingelser ved dødsfaldet. Et bestemt antal års samliv gør jer derfor ikke automatisk til arvinger.
Forsikringer og pensionsordninger er endnu et selvstændigt spor. En udbetaling ved dødsfald kan følge en konkret begunstigelse eller ordningens regel om nærmeste pårørende. En samlever kan være omfattet af den lovbestemte rækkefølge, hvis betingelserne om fælles bopæl og enten fælles barn eller en bestemt samlivsperiode er opfyldt. Kontrollér alligevel hver police og ordning, fordi produktets vilkår og en tidligere begunstigelse kan være afgørende. Det praktiske spor er beskrevet nærmere i artiklen om krydslivsforsikring for samlevende.
Én aftale løser ikke alle økonomiske spor
Det vigtigste kontrolpunkt er at forbinde hver risiko med det dokument, der faktisk kan løse den. Brug denne opdeling:
- Ejerskab: Skøde, Tingbog og øvrige ejerbeviser viser, hvem der ejer aktivet.
- Gæld over for andre: Låneaftalen, pantedokumentet og långiverens godkendelse afgør, hvem kreditor kan rette sit krav mod.
- Jeres interne økonomi: En sameje- eller samlivsaftale kan beskrive indskud, udgifter, intern regulering og processen ved ophør. Hvis et beløb skal være et lån mellem jer, kan et gældsbrev eller tilsvarende tydelig dokumentation være relevant.
- Arv: Et testamente regulerer, hvad den længstlevende skal arve inden for lovens grænser.
- Forsikring og pension: Begunstigelser og ordningsvilkår regulerer udbetalinger, der ikke nødvendigvis følger testamentet.
Dokumenterne skal passe sammen, men de kan ikke uden videre erstatte hinanden. Hvis skødet siger én ejerfordeling, aftalen forudsætter en anden, og lånet har begge som debitorer, er der tre forskellige forhold, der skal afklares. Start derfor med dokumenterne og de registrerede oplysninger, før I formulerer nye aftaler.
Sådan gennemgår I økonomien sammen
En samlet kontrol kan gennemføres i denne rækkefølge:
- Hent skøde og tingbogsattest, låneaftaler, kontooplysninger, forsikrings- og pensionsoversigter samt eventuelle testamenter og aftaler.
- Notér for hvert aktiv, hver gæld og hver ordning, hvem der står registreret, hvem der betaler, og hvad I ønsker ved samlivsophør og dødsfald.
- Markér forskelle mellem de registrerede forhold og jeres fælles forventning. En forventning uden passende dokumentation er et konkret kontrolpunkt.
- Beslut, hvilket dokument der skal håndtere hver forskel, og om en långiver, en tinglysning eller en anden ekstern godkendelse er nødvendig.
- Kontrollér efterfølgende, at dokumenterne er underskrevet, eventuelle registreringer er gennemført, og långiverens svar faktisk frigør eller tilføjer de ønskede personer.
- Gennemgå materialet igen ved boligkøb, omlægning af lån, større ulige indskud, børn, væsentlige forbedringer eller ændrede ønsker ved dødsfald.
Gem de gældende dokumenter samlet, men behold også datering og versionshistorik. Dermed kan I se, hvilken aftale der gjaldt, da en større betaling eller ændring blev gennemført, og om en senere ændring krævede en ny registrering eller godkendelse.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende danske regler og officielle vejledninger om ugifte samlevendes formueforhold, tinglyst ejerskab, gældsovertagelse, arv og begunstigelse.
- Danmarks Domstole: deling af formue og ugifte samlevende.
- Retsinformation: tinglysningsloven samt Tinglysningsrettens vejledninger om skøder, Tingbogen, samejeoverenskomster og debitorskifte.
- Retsinformation: arveloven og borger.dk: testamente.
- Retsinformation: forsikringsaftaleloven, herunder reglerne om nærmeste pårørende.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
