Når man flytter sammen uden at være gift, er det let at tro, at man deler det meste – også økonomien. Men det gør man ikke nødvendigvis. Mange bliver overraskede over, hvor lidt der faktisk deles juridisk, hvis forholdet slutter. Her får du et klart og praktisk overblik over, hvordan I kan beskytte jer selv og hinanden økonomisk som ugifte samlevende.
Hvem ejer hvad, når I bor sammen uden at være gift?
Det kan virke logisk, at I deler alt ligeligt, når I deler hjem, regninger og måske også børn. Men i praksis er det ikke sådan, det fungerer. Som samlevende uden vielse ejer du alene det, du selv har betalt. Det gælder både, hvad du ejede, før I flyttede sammen, og det du køber undervejs – medmindre I har lavet en særlig aftale.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis du for eksempel køber en bil, betaler halvdelen, men din partners navn står på registreringen, så er det din partner, der ejer bilen. Tilsvarende gælder, hvis du betaler indskuddet til lejeboligen, men det er din partner, der står på kontrakten. Mange opdager det først, når de står midt i et brud og føler sig uretfærdigt behandlet.
Det gælder også for møbler, elektronik og andre større indkøb. Hvis der ikke er kvitteringer eller dokumentation for fælles ejerskab, er det den, der har betalt og/eller står som ejer, der har retten. Derfor kan det være en god idé at gemme kvitteringer og føre en enkel liste over, hvem der har købt hvad.
Sådan kan I skabe tryghed med en aftale
I kan selv vælge at lave en privat aftale om, hvordan jeres formue og ejendele skal fordeles, hvis I går fra hinanden. Det kan være en fælles forståelse eller en konkret samlivskontrakt. Det vigtigste er, at I skriver det ned og begge er enige om indholdet.
En sådan aftale kan dække:
- Hvordan I fordeler værdier, hvis I flytter fra hinanden
- Hvordan I håndterer fælles udgifter og indkøb
- Hvad der sker, hvis den ene køber fast ejendom alene
Aftalen kan også indeholde, hvordan I ønsker at dele en eventuel friværdi, hvis I har købt bolig sammen. I kan læse mere om samejeoverenskomst om fast ejendom, hvis I allerede ejer bolig i fællesskab.
En klar aftale er ikke kun relevant ved brud. Den skaber også tryghed i hverdagen og gør det lettere at tale åbent om penge og ansvar. Det er en investering i forholdet – ikke et tegn på mistillid.
Fast ejendom: vær ekstra opmærksom på boligkøbet
Det mest komplekse område for ugifte samlevende er ofte boligen. Her opstår der flest konflikter, fordi beløb og forpligtelser er større end ved andre køb. Hvis kun den ene står på skødet og har lagt udbetalingen, så er det kun den person, der ejer boligen – også selvom I deler alle udgifter i hverdagen.
Hvis I køber bolig sammen, er det en god idé at aftale:
- Hvem står på skødet
- Hvordan I deler udgifter til drift og vedligehold
- Hvordan en eventuel friværdi skal fordeles, hvis I går fra hinanden
Der er også forskel på, hvordan I kan tilføje hinanden på skødet og hvem der betaler tinglysningsafgiften, hvis navnet skal ændres senere.
Hvis én af jer har købt huset alene før samlivet, er det endnu vigtigere at være tydelige om, hvordan I deler både ansvar og ejerskab fremover. I kan overveje at lave en overdragelsesaftale eller at justere skødet, hvis I ønsker mere lighed i ejerskabet.
Hvorfor det ikke handler om mistillid – men om rettidig omhu
Det kan føles forkert at tale om, hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden – især når I er glade og netop har valgt at flytte sammen. Men det handler ikke om mistillid. Det handler om at beskytte begge parter og sikre, at ingen kommer til at stå uden rettigheder, hvis livet ændrer sig.
Vi mener, det er sund fornuft at tage snakken i god tid og få lavet en aftale. Det skaber ligeværd og viser, at man ønsker hinanden det bedste – også hvis forholdet en dag skulle ophøre. En aftale giver frihed og tryghed, fordi I selv har valgt rammerne i stedet for at lade tilfældet råde.
Når man bor sammen uden at være gift, er der mange gode grunde til at få styr på det økonomiske. Det tager ikke lang tid, men kan gøre en verden til forskel senere.
