Forside » Ægtefælle med på skødet » Viden » Kombinationssæreje: Hvornår giver det mening?

Kombinationssæreje: Hvornår giver det mening?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Kombinationssæreje kan give mening, når I både vil holde bestemte værdier uden for en deling ved separation eller skilsmisse og ønsker en særlig fordeling mellem førstafdøde og længstlevende ved dødsfald. Det er ikke automatisk den bedste løsning. Resultatet afhænger af ægtepagtens præcise ordlyd, hvilke værdier den omfatter, og hvem af jer der dør først.

Begynd derfor med det problem, I vil løse. En løsning, der passer til en virksomhed eller en stor opsparing, passer ikke nødvendigvis til boligen, pensionerne eller ønsket om uskiftet bo. Kombinationssæreje bør vurderes sammen med ejerforhold, gæld, børn og eventuelt testamente.

Resumé af artiklen:

Kombinationssæreje kan give mening, når bestemte værdier både skal holdes uden for en skilsmissedeling og have en nøje aftalt behandling ved dødsfald. Det er ikke automatisk den bedste løsning, fordi ordlyd, aktiver, dødsrækkefølge, børn, gæld og eventuelt testamente kan ændre resultatet.

  • Ordningen skal oprettes som en ægtepagt, underskrives af begge og tinglyses i Personbogen.
  • Virkningen bør kontrolleres ved skilsmisse og ved begge mulige dødsrækkefølger.
  • Ægtepagten ændrer ikke automatisk ejerskab, lånehæftelse eller arveret.
  • Tinglysning udløser en fast offentlig afgift på 1.850 kr.
  • Senere ændring eller ophævelse kræver en ny underskrevet og tinglyst ægtepagt.

Hvad betyder kombinationssæreje?

Kombinationssæreje er en aftalt formueordning, hvor virkningen ved et dødsfald kan afhænge af, hvem der dør først, og om værdierne tilhører førstafdøde eller længstlevende. Efter ægtefællelovens § 12 kan ægtefæller blandt andet aftale, at fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller kun for førstafdødes eller længstlevendes skilsmissesæreje.

Ved separation eller skilsmisse er de værdier, der er omfattet, særeje og indgår derfor ikke i ligedelingen af delingsformuen. Ved dødsfald kan samme værdier få en anden behandling. Betegnelsen alene fortæller ikke, hvilken variant I har valgt.

Det adskiller ordningen fra de to enklere hovedformer:

  • Skilsmissesæreje holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, men behandles som delingsformue ved dødsfald.
  • Fuldstændigt særeje holdes uden for ligedelingen både ved separation eller skilsmisse og ved dødsfald.
  • Kombinationssæreje kobler virkningen ved dødsfald til den valgte kombination og kan gøre dødsrækkefølgen afgørende.

En bredere gennemgang findes i sammenligningen af forskellige typer særeje.

Hvornår passer ordningen til jeres mål?

Kombinationssæreje kan være relevant, hvis I har to hensyn, som skal fungere samtidig: beskyttelse af bestemte værdier ved en mulig skilsmisse og en bevidst stillingtagen til delingen ved den enes død. Det kan eksempelvis være aktuelt, når den ene ejer en virksomhed, har væsentlig opsparing fra før ægteskabet eller ønsker at afgrænse bestemte aktiver.

Før I vælger formen, bør I kunne svare konkret på disse spørgsmål:

  • Hvilke aktiver eller dele af formuen skal være omfattet?
  • Skal samme regel gælde for jer begge?
  • Hvad skal ske ved separation eller skilsmisse?
  • Hvad skal ske, hvis den ene af jer dør først?
  • Skal ordningen være varig, tidsbegrænset eller aftrappes?

Hvis jeres eneste mål er, at værdier ikke skal deles ved skilsmisse, kan rent skilsmissesæreje være et mere direkte spor. Hvis værdier også skal holdes uden for delingen ved dødsfald, skal fuldstændigt særeje og følgerne for længstlevende vurderes særskilt.

Test ordlyden i tre situationer

En praktisk kontrol er at læse den planlagte ægtepagt gennem tre forskellige hændelser. Det afdækker, om ordlyden faktisk giver det resultat, I forestiller jer:

  1. I bliver separeret eller skilt: Hvilke konkrete værdier beholder hver af jer uden ligedeling?
  2. Den ene ægtefælle dør først: Hvilke værdier er da fuldstændigt særeje, og hvilke bliver delingsformue?
  3. Den anden ægtefælle dør først: Bliver resultatet anderledes, og er forskellen tilsigtet?

Forestil jer eksempelvis, at den ene ejer en virksomhed, mens I sammen ejer boligen. En ægtepagt kan afgrænses til virksomheden, men det skal også fremgå, hvordan ordningen virker ved begge mulige dødsrækkefølger. Ellers kan en formulering, der lyder gensidig, i praksis give forskellige resultater.

Denne tre-situationstest er mere præcis end blot at spørge, om kombinationssæreje er fordelagtigt. Den viser både, hvad der ændres, og hvad der forbliver delingsformue i hver situation.

Dødsfald, arv og uskiftet bo er forskellige spor

Formueordningen afgør først, hvilke værdier der indgår i formuedelingen mellem længstlevende og dødsboet. Derefter afgør arvereglerne og et eventuelt testamente, hvem der arver fra dødsboet. Kombinationssæreje erstatter derfor ikke et testamente, og et testamente kan ikke i sig selv ændre formueordningen.

Muligheden for uskiftet bo skal også vurderes særskilt. Det er som udgangspunkt delingsformuen, der kan indgå i et uskiftet bo. Fuldstændigt særeje falder udenfor, mens særbørn skal samtykke, hvis deres arv skal blive stående i et uskiftet bo. Har I børn fra tidligere forhold, kan samspillet mellem formueordning, arv og samtykke derfor ændre den praktiske virkning betydeligt. Se også reglerne om uskiftet bo med særbørn.

En ordning bør ikke beskrives som en garanti for længstlevendes økonomi. Ejerforhold, gæld, arvinger, testamentets indhold og boets økonomi påvirker resultatet.

Hvad ændrer en ægtepagt ikke?

Kombinationssæreje regulerer formuedelingen. Det ændrer ikke automatisk, hvem der ejer et aktiv under ægteskabet. Står kun den ene af jer på skødet, bliver den anden ikke medejer, fordi I opretter en ægtepagt. Forskellen mellem formueordning og ejerskab på skødet skal derfor holdes tydelig.

Ægtepagten flytter heller ikke i sig selv et lån eller gør en ægtefælle ansvarlig for den andens personlige gæld. Hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser. Fælles lån og kaution følger derimod de aftaler, I har indgået med långiver.

Ordningen bestemmer heller ikke, hvem der skal arve konkrete aktiver. Hvis målet både vedrører formuedeling og arv, skal de to dokumenter passe sammen, uden at de forsøger at løse den samme opgave.

Afgræns aktiverne, og bevar dokumentationen

En ægtepagt kan omfatte hele formuen eller afgrænses til bestemte aktiver, erhvervelser, andele eller beløb. En præcis afgrænsning er særlig relevant, hvis kun en virksomhed, en ejendom eller en opsparing skal være særeje.

Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter fra særejet er som udgangspunkt også særeje. Sælges et omfattet aktiv, kan dokumentation for købesum, kontobevægelser og den efterfølgende investering derfor få betydning for at følge værdien. Sammenblanding med andre midler kan gøre den faktiske opgørelse vanskeligere, selv om ægtepagten er gyldig.

Er særejet bestemt af en gavegiver eller arvelader, kan I ikke frit ændre det. En ændring skal holde sig inden for de vilkår, som giveren eller arveladeren har fastsat. Gavebrev eller testamente bør derfor kontrolleres, før den nye ægtepagt formuleres.

Sådan bliver aftalen gyldig

En aftale om kombinationssæreje skal oprettes som ægtepagt. Efter ægtefællelovens § 20 er den kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. En privat underskrevet aftale uden tinglysning er ikke nok.

Forløbet består typisk af fire trin:

  1. Beskriv formålet og de aktiver, som ordningen skal omfatte.
  2. Formulér virkningen ved skilsmisse og ved hver mulig dødsrækkefølge.
  3. Underskriv og anmeld ægtepagten digitalt til Personbogen.
  4. Kontrollér tinglysningssvar og registrering, så eventuelle afvisninger eller bemærkninger bliver håndteret.

Tinglysning af en ægtepagt udløser en fast offentlig afgift på 1.850 kr. Vil I senere ændre eller ophæve ordningen, kræver det en ny ægtepagt, som begge underskriver og får tinglyst. Læs mere om at ændre eller ophæve særeje.

Fagligt grundlag og kilder

Reglerne om særejeformer, afgrænsning, gyldighed og ændring fremgår af lov om ægtefællers økonomiske forhold. Reglerne om ægtefællers arv og uskiftet bo fremgår af arveloven.

Den praktiske anmeldelse og kontrollen efter tinglysning er beskrevet af Tinglysningsretten under ægtepagter i Personbogen. Den aktuelle offentlige afgift fremgår af Tinglysningsrettens oversigt over tinglysningsafgifter.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top