Ja. Hvis førstafdøde ægtefælle efterlader sig særbørn, kræver uskiftet bo som udgangspunkt samtykke fra hver af førstafdødes særlivsarvinger. Uden samtykke skal der skiftes med den pågældende arving. Et ja er dog ikke nok alene: Skifteretten kontrollerer også formueordningen og længstlevendes økonomiske forhold.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Førstafdødes særbørn skal som udgangspunkt samtykke, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo med dem. Siger en arving nej, skal der skiftes med den pågældende, men det betyder ikke automatisk, at en bolig skal sælges.
- Samtykkekravet gælder førstafdødes særlivsarvinger; fælles børn giver ikke samme samtykke.
- Et voksent særbarns konkrete samtykke kan ikke tilbagekaldes, og arven udskydes til et senere skifte.
- Ved mindreårige handler værgen, mens skifteretten skal beskytte barnets interesser.
- Ansøgning og samtykker sendes til skifteretten, og formueoversigten indleveres som udgangspunkt senest seks måneder efter dødsfaldet.
- Formueordning, gæld og længstlevendes økonomi kan stadig forhindre uskiftet bo.
Hvem skal faktisk give samtykke?
I daglig tale er et særbarn et barn, som kun den ene ægtefælle er forælder til. I reglerne om uskiftet bo er det afgørende, om barnet er livsarving efter den ægtefælle, der døde først, uden samtidig at være livsarving efter længstlevende. Det kaldes en særlivsarving.
Førstafdødes særlivsarvinger skal samtykke efter arvelovens § 18. Fælles børn skal ikke give samme samtykke. Et barn, som alene er længstlevendes og ikke arver efter førstafdøde, skal heller ikke samtykke til behandlingen af førstafdødes bo.
Hvis et af førstafdødes børn er død før forælderen, kan barnets efterkommere træde i dets sted som arvinger. Derfor bør arveforholdene afklares ud fra familien omkring førstafdøde og ikke blot ud fra, hvem der i familien omtales som særbørn. En nærmere forklaring findes i artiklen om særbørn og deres betydning for arven.
Hvad siger et særbarn ja til?
Samtykket betyder, at særbarnet ikke får sin arv efter førstafdøde udbetalt ved dødsfaldet. Arven udskydes, indtil det uskiftede bo senere bliver skiftet. Den officielle samtykkeerklæring fra Danmarks Domstole oplyser, at samtykket i det konkrete dødsbo ikke kan tilbagekaldes.
Længstlevende får en vid adgang til at råde over det uskiftede bo i levende live. Det er ikke det samme som, at særbarnets arveret forsvinder. Særbarnet kan få en kopi af formueoversigten, og arveloven har regler om skifte og andre reaktioner, hvis længstlevende misbruger sin rådighed. De brede regler og grænser er gennemgået i guiden til uskiftet bo.
Eksempel: Mette dør og efterlader sin ægtefælle, Lars, deres fælles barn og en voksen datter fra et tidligere forhold. Den voksne datter skal samtykke, hvis Lars skal sidde i uskiftet bo med hele den del af boet, som reglerne omfatter. Samtykker hun, udskydes hendes arv. Det fælles barn skal ikke afgive samme samtykke.
Hvad sker der, hvis én siger nej?
Hvis én af førstafdødes særlivsarvinger ikke samtykker, skal der skiftes med den pågældende. Det betyder, at arvingens andel skal opgøres og udredes. Et nej er derfor afgørende for, om hele boet kan fortsætte uskiftet, men det er ikke i sig selv en regel om, at en bestemt bolig skal sælges.
Om længstlevende kan beholde boligen, afhænger blandt andet af boets værdier, gæld, likvide midler, muligheden for udlæg og eventuel finansiering. Hvis arven ikke kan udredes på anden forsvarlig måde, kan et salg eller en anden økonomisk løsning blive nødvendig. Det kan først vurderes, når boet og ægtefællernes formueforhold er opgjort.
Arveloven giver mulighed for at skifte med én eller flere livsarvinger. Efter et skifte med den arving, der ikke vil samtykke, kan det resterende bo derfor i visse tilfælde fortsætte uskiftet med fælles børn og eventuelle andre særbørn, der har samtykket. De almindelige betingelser skal stadig være opfyldt. Et delvist skifte kræver en præcis beregning, så ingen arving får en forkert andel.
Hvordan behandles mindreårige særbørn?
Et mindreårigt særbarn kan ikke selv afgive samtykke. Værgen handler på barnets vegne, og der kan være behov for en skifteværge, hvis der er en interessekonflikt. Skifteretten skal påse, at løsningen er forsvarlig og i barnets interesse. Det er derfor ikke en privat aftale, som de voksne frit kan indgå på barnets vegne.
Hvis værgen har samtykket, kan barnet efter at være blevet myndigt kræve skifte med sig. Det giver den tidligere mindreårige en anden mulighed end en voksen særlivsarving, der selv har underskrevet det konkrete samtykke. Familie- og værgeforholdene skal derfor oplyses korrekt allerede ved ansøgningen.
Samtykke er kun én af betingelserne
Selv om alle relevante særbørn siger ja, er uskiftet bo ikke automatisk godkendt. Skifteretten skal blandt andet kunne konstatere, at den formue, der ønskes overtaget, kan behandles efter reglerne om uskiftet bo. Uskiftet bo vedrører som udgangspunkt ægtefællernes delingsformue, mens særeje kan kræve en anden behandling.
Længstlevendes økonomi har også betydning. Overtager længstlevende boet uskiftet, følger der personligt ansvar for førstafdødes forpligtelser med. Hvis de økonomiske forhold giver en nærliggende risiko for, at afdødes kreditorer ikke kan dækkes, kan skifteretten afslå uskiftet bo. Samtykke fra særbørn fjerner ikke denne kontrol.
Valget bør derfor vurderes ud fra både arvingernes stilling, gælden og længstlevendes mulighed for at administrere formuen. Artiklen om fordele, faldgruber og valgmuligheder ved uskiftet bo beskriver de bredere hensyn.
Hvordan går du videre med skifteretten?
En praktisk rækkefølge er:
- Kortlæg førstafdødes livsarvinger, og markér, hvem der ikke samtidig er længstlevendes livsarving.
- Afklar ægtefællernes formueordning, aktiver og gæld, før der tages stilling til, hvad det uskiftede bo kan omfatte.
- Indhent en særskilt samtykkeerklæring fra hver relevant myndig særlivsarving. Ved mindreårige skal værge- og eventuelle skifteværgeforhold afklares.
- Send anmodningen og de nødvendige bilag til skifteretten. Den aktuelle ansøgningsproces fremgår af Danmarks Domstoles vejledning om uskiftet bo.
- Indlever formueoversigten senest seks måneder efter dødsfaldet, medmindre skifteretten har forlænget fristen.
Skifteretten tager derefter stilling til anmodningen. Først når boets behandling er afklaret, kan skifteretsattesten bruges som dokumentation for længstlevendes rådighed. En trinvis gennemgang findes i vejledningen om, hvordan du ansøger om uskiftet bo.
Det uskiftede bo skal senere skiftes, hvis længstlevende vil gifte sig igen. Skifte kan også blive aktuelt efter længstlevendes eget ønske, efter krav fra en tidligere mindreårig arving eller ved misbrug af rådigheden. Samtykket løser derfor spørgsmålet ved det første dødsfald, men ikke alle senere spørgsmål om boet.
Fagligt grundlag og kilder
- Arveloven på Retsinformation, navnlig reglerne om uskiftet bo, samtykke, rådighed og skifte.
- Danmarks Domstoles blanketter og vejledninger om dødsfald og arv, herunder anmodning, samtykke og formueoversigt.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
