Når du lever som papirløs samlever, har du ikke de samme rettigheder som ægtefæller – heller ikke efter mange år sammen. Det kan komme bag på mange, særligt når I har fælles bolig, fælles udgifter og måske børn. Her får du et klart overblik over, hvad du kan – og ikke kan – kræve ved samlivsophør, hvordan en skriftlig aftale beskytter jer, og hvordan du konkret får styr på bolig og skøde.
Hvad siger dansk ret om økonomisk støtte mellem ugifte samlevende?
I Danmark har ugifte samlevende ingen indbyrdes underholdspligt. Underholdspligt betyder kort fortalt pligt til at forsørge hinanden. Den findes for ægtefæller, men ikke for papirløse samlevere. Derfor kan du ikke kræve løbende økonomisk støtte (det, mange ville kalde “ægtefællebidrag”). Det gælder også efter et langt forhold.
Skal boligen skifte ejer?
Du kan heller ikke kræve kompensation for tabt indtjening, fordi du har taget dig af hjemmet eller børnene, mens din partner har arbejdet. Den type bidrag anerkendes som udgangspunkt kun inden for ægteskabet. Det spiller altså ingen rolle, om I har boet sammen i 2 eller 20 år, hvis I ikke har en skriftlig aftale.
“Papirløs samlever” er blot en betegnelse for, at I bor sammen uden at være gift. Det giver ingen særlige rettigheder i sig selv. Rettighederne opstår gennem ejerskab (for eksempel hvis du står på skødet), konkrete aftaler eller almindelige regler om køb, lån og gaver.
Det betyder i praksis: Har du betalt ferier, dagligvarer eller enkelte regninger, ses det typisk som almindelige fællesforbrug. Det kan sjældent kræves tilbage. Har du derimod betalt for varige værdier – for eksempel renovering på en bolig, du ikke ejer – skal der meget tydelig dokumentation og en særlig situation til, før du kan få noget retur. Uden en aftale er beviskravet højt, og domstolene er tilbageholdende.
Hvilken skriftlig aftale er nok – og hvordan udformer du den?
Hvis du vil kunne gøre et økonomisk krav gældende som ugift, kræver det en skriftlig aftale. Til bolig anbefales en samejekontrakt (også kaldet samejeoverenskomst), hvis I ejer sammen. Den beskriver, hvem der ejer hvor meget, hvem der betaler hvad, og hvordan I deler ved samlivsophør. Skal aftalen påvirke tinglyste rettigheder (for eksempel fordeling af salgssum eller forkøbsret), er det ofte klogt at få den tinglyst sammen med skødet.
En god aftale er kort, klar og praktisk. Den bør som minimum svare på: Hvem ejer hvad, hvordan fordeles udgifter og afdrag, hvordan håndteres større forbedringer (nyt tag, køkken), hvad sker der ved brud – og hvad er udregningsmodellen, hvis én vil købe den anden ud. Du kan med fordel supplere med et gældsbrev, hvis den ene skylder den anden penge til udbetalingen.
Har I allerede bolig eller står over for et køb, kan du læse mere om en samejekontrakt og om tinglysning af en samejeoverenskomst.
- Hvad aftalen skal omfatte: ejerandele, udgiftsfordeling, forbedringer, udtrædelsesmodel og tidsfrister.
- Dokumenter: samejekontrakt, evt. gældsbrev, og skøde der afspejler ejerandelene.
- Praktik: dato, underskrifter, og klare beløb – og overvej tinglysning, hvis aftalen angår boligen.
Kan du få noget tilbage uden aftale – findes der rimelighedsløsninger?
Uden aftale er udgangspunktet, at hver bærer sine egne udgifter. Der findes dog enkelte situationer, hvor du kan få noget tilbage, hvis det er urimeligt, at den anden beholder fordelen alene. Det kan være, hvis du har betalt større beløb, som klart har øget din partners formue – typisk ved at betale af på din partners lån eller finansiere varige forbedringer i en bolig, som kun din partner ejer.
Her ser domstolene blandt andet på: Har der været en fælles plan om ejerskab, som aldrig blev gennemført? Er betalingen ud over almindeligt forbrug? Er det let at afgrænse beløbet (for eksempel bankoverførsler med formål)? Og ville resultatet ellers være klart urimeligt? Hvis ja, kan du i nogle tilfælde få et beløb tilbage. Men praksis er forsigtig, og beviskravet er højt.
Husligt arbejde og almindelige hverdagsudgifter giver som udgangspunkt ikke krav på betaling. Har du fx stået for madlavning, rengøring eller pasning af børn, udløser det normalt ikke ret til penge ved brud. Det er vigtigt at forstå, før du indretter jer økonomisk.
Kort sagt: Uden skriftlig aftale er der kun snævre nødudgange – og kun hvis du kan vise tydelige spor af betaling for varige værdier, som din partner har beholdt. Derfor kan det betale sig at lave klare aftaler, før I investerer sammen. Overvej en aftale, selv om I ikke køber bolig lige nu, hvis I hjælper hinanden økonomisk i større skala.
Hvad sker der med bolig, lån og indbo ved samlivsophør?
Står I begge på skødet, ejer I som udgangspunkt i de angivne ejerandele. Ved samlivsophør kan I sælge til tredjemand eller lave et udkøb, hvor den ene overtager hele boligen mod at betale en aftalt pris. Prisen bør tage højde for gæld, friværdi, forbedringer og eventuelle indbyrdes tilgodehavender – helst efter en model, I allerede har beskrevet i jeres aftale.
Står kun den ene på skødet, tilhører boligen den person. Den anden har som udgangspunkt ingen ret til at blive boende og ingen del af værdien, medmindre I har aftalt noget andet. Lån følger den, der hæfter. Har I begge skrevet under på lån, kan banken kræve hele beløbet af jer begge, uanset hvem der bliver boende. Aftal derfor altid, hvordan lån håndteres ved brud.
Du kan læse mere om rammerne i vores overblik om bodeling for samlevende og i gennemgangen af ugifte samlevende og fast ejendom.
- Afklar ejerskab: Hvem står på skødet, og i hvilke andele?
- Overvej udkøb: Få en værdiansættelse og regn jer frem til købesum.
- Få aftalen på skrift: Pris, overtagelsesdato, håndtering af lån – og få skødet tinglyst hurtigt.
Hvilke skatteforhold skal samlevende være opmærksomme på?
Gaver mellem ugifte kan udløse gaveafgift, hvis beløbene er større. Små, lejlighedsvise gaver er normalt uproblematiske, men større beløb – for eksempel til udbetalingen – bør håndteres som et lån med et enkelt gældsbrev, hvis I vil undgå gaveafgift. Fradrag for renteudgifter tilfalder den, der hæfter for lånet. Betaler du afdrag på din partners lån, får du ikke fradrag – og betalingen kan i yderste fald anses som gave.
Frivillige forsørgelsesbidrag er ikke fradragsberettigede for betaleren, selv om modtageren i nogle situationer kan blive beskattet. Hverdagsudgifter, I deler, er der normalt ingen skat i. Leje mellem jer kan være skattepligtig for den, der modtager lejen. Overvej derfor, hvordan I fordeler udgifterne, og hold jer til en enkel model, som I kan dokumentere.
Køber I bolig sammen, er det skatteteknisk enkelt, når ejerandelene og lån svarer til den faktiske betaling. Hvis økonomien er skæv, kan en aftale og et gældsbrev udjævne uden utilsigtede skatteeffekter.
Vil du dykke dybere i forskelle mellem at være gift og at være samlevende, kan du se nærmere på vores gennemgang af papirløst samliv – skattemaessige fordele ved at blive gift. Det kan give inspiration til, hvilken model der passer bedst til jer.
Hvordan kommer du i mål med aftaler om bolig og skøde i praksis?
Den sikre vej er at få jeres aftaler ned på skrift, inden I flytter sammen – eller senest, når I køber bolig. Tænk i tre spor: ejerskab (skøde og ejerandele), økonomi (udgifter, lån og forbedringer) og exit (hvad sker der ved samlivsophør). Vi mener, at en kort, gennemtænkt aftale sparer jer for langt mere, end den koster: færre misforståelser og en roligere proces, hvis I en dag skal skilles som samlevende.
- Aftal ejerandele og udgiftsfordeling, og få det skrevet ind i skødet og i en samejekontrakt.
- Beslut, hvordan forbedringer håndteres: Hvad udløser tilbagebetaling – og efter hvilken model?
- Beskriv en fair udtrædelsesmodel: Frister, værdiansættelse og finansiering af en overtagelse af den andens andel af boligen.
Brug jeres aftale, når I indgår lån, og opdater den, hvis økonomien ændrer sig. Få den tinglyst, hvis den har betydning for boligen.
