Når et ægteskab slutter, er pension ofte det mest værdifulde – og mest misforståede. Her får du en trin-for-trin guide til regler, undtagelser, kompensationer og ægtepagter, så du kan træffe rolige og kloge beslutninger.
Hvad betyder reglerne om pension ved skilsmisse i dag?
Reglerne, der gælder ved separation eller skilsmisse indgået efter 31. december 2006, bygger på et enkelt princip: Rimelige pensioner deles normalt ikke. Det betyder, at de fleste arbejdsmarkedspensioner – det vil sige pensionsordninger via arbejdsgiver med almindelige indbetalinger og dækninger – som udgangspunkt er din egen, også når boet deles. Det gælder både ratepensioner og livsvarige pensioner, hvis niveauet passer til din løn og branche.
Skal boligen skifte ejer?
Det, der kan skulle deles, er pensioner, som går ud over det rimelige – typisk ekstraopsparinger eller særlige ordninger, der ligger væsentligt over, hvad man normalt ville have sparet op i en tilsvarende situation. Som tommelfingerregel ser man på indbetalingernes størrelse, dækninger og formål. Er ægteskabet kortere end fem år, er udgangspunktet, at pension slet ikke deles, uanset ordningens art.
Hvis I ikke kan blive enige om, hvad der er rimeligt, foretages en konkret vurdering: alder, indkomst, branche, tidligere opsparing, forsikringselementer og ægteskabets længde. Er der stor forskel på jeres opsparinger, kan der komme kompensationer i spil – særligt hvis den ene har sparet mindre op på grund af børn, sygdom eller støtte til den andens karriere.
Husk, at pension er én brik i den samlede deling. Bolig, lån, opsparing og løsøre håndteres efter andre regler. Du kan læse mere om selve forløbet ved bodeling efter separation, så du ser, hvordan pension passer ind i helheden.
Hvilke pensioner skal deles – og hvilke er “rimelige”?
Det korte svar er, at almindelige arbejdsmarkedspensioner oftest er “rimelige” og derfor holdes uden for deling. Det gælder, når indbetalinger og ydelser matcher din løn og din branche, og når formålet er klassisk opsparing til alderdom samt forsikringer ved død og invaliditet. Ratepensioner og livsvarige pensioner via arbejdsgiver ligger typisk her.
Pensioner, der kan ligge ud over det rimelige, er almindeligvis store ekstraopsparinger ved siden af arbejdsmarkedspensionen. Det kan være ekstra privat ratepension eller livrente i betydeligt omfang. Også visse engangsopsparinger med pensionsformål kan vurderes som “ikke-rimelige”, hvis de klart overstiger, hvad der normalt opspares i sammenlignelige job.
Aldersopsparing betragtes som pension, men fordi indbetalingerne ikke er fradragsberettigede, kigger man ofte på den reelle størrelse i lyset af økonomien. Private investeringskonti uden pensionsstatus (f.eks. frie midler eller aktiesparekonto) er ikke pension – de indgår i boet på linje med anden formue.
Det er vigtigt at forstå, at “rimelighed” ikke er et fast beløb, men en vurdering. Man ser på hele billedet: indbetalingernes procent af lønnen, erhverv, anciennitet og om ordningen har særlige dækninger. Nyere praksis viser, at domstole og myndigheder er varsomme med at tvinge til pensionsdeling, hvis ordningen ligner det, de fleste lønmodtagere i samme situation ville have haft. Men store individuelle tillæg kan tippe vurderingen, især i lange ægteskaber.
Hvordan afgør du trin for trin, hvad der gælder i din sag?
Det kan føles uoverskueligt, men du kan afklare meget selv ved at gå systematisk til værks. Brug denne enkle beslutningsvej:
- Hvor langt var ægteskabet? Under fem år deles pension normalt ikke.
- Hvilke ordninger har I? Arbejdsmarkedspension, privat ratepension, livrente, aldersopsparing, m.m.
- Ligner indbetalingerne et normalt niveau for løn og branche? Så er ordningen ofte “rimelig” og deles ikke.
- Er der stor forskel mellem jer? Overvej kompensation: fællesskabskompensation (pga. lavere opsparing af familiemæssige grunde) eller rimelighedskompensation (lange ægteskaber med klar ubalance i pensionsniveau).
Når du har svaret på spørgsmålene, sæt tal på forskellene: hvor meget er indbetalt, og hvad er nutidsværdien? Husk at omregne til “efter skat”, når du sammenligner pension med frie midler. Ofte anvender man en standardiseret skattefaktor for pensionsmidler, så sammenligningen bliver fair.
Skal boligen skifte hænder som led i delingen, kræver det et juridisk dokument. Læs om, hvornår et bodelingsskøde er nødvendigt, så boligoverdragelsen spiller sammen med jeres pensionsløsning og eventuelle kompensationer.
Hvornår giver fællesskabskompensation mening – og hvordan beregnes den?
Fællesskabskompensation bruges, når den ene part har sparet mindre op til pension af hensyn til familien. Det kan være orlov, deltidsarbejde, flere sygeperioder eller støtte til den andens virksomhed. Tanken er enkel: Hvis jeres fælles prioriteringer har mindsket den ene parts pensionsopsparing, kan der rettes op med et kontant beløb ved delingen.
Udgangspunktet er at beregne “manglen”: Hvad ville en normal, rimelig opsparing have været i samme periode, og hvad blev faktisk indbetalt? Forskellen – i efter-skat værdi – bliver rammen for kompensationen. Beløbet betales typisk kontant eller via værdier i boet (f.eks. større andel af friværdi). Kompensationen er som udgangspunkt ikke skattepligtig for modtageren og ikke fradragsberettiget for betaler, fordi den er en del af bodelingen.
Nyere praksis viser, at kompensationen er målrettet og moderat: Den dækker den dokumenterede forskel og ikke mere. Bevis er derfor vigtigt. Overvej at samle:
- Lønsedler, ansættelseskontrakter og oplysninger om arbejdstid.
- Dokumentation for barsel/orlov og omsorgsopgaver.
- Årsopgørelser for pensionsindbetalinger og kontoudtog.
- Noter om fælles valg (f.eks. beslutning om deltidsarbejde).
- Enkle beregninger af “hvad der normalt ville være sparet op”.
Modellen er fleksibel og kan tilpasses jeres konkrete økonomi. For korte ægteskaber eller hvor forskellen ikke skyldes familiehensyn, gives der sjældent fællesskabskompensation.
Hvornår kan du få rimelighedskompensation – og hvor meget?
Rimelighedskompensation er den anden ventil. Den bruges især i lange ægteskaber, hvor der er stor forskel på jeres pensioner, og hvor almindelige delingsregler ellers ville give en skæv alderdomsøkonomi. Den kan komme på tale, selvom den “store” pension er rimelig i sig selv – men kombinationen af ægteskabets længde og forskellen gør en justering rimelig.
Der er ikke faste tærskler, men følgende taler typisk for kompensation:
- Langt ægteskab (ofte 15–20 år eller mere) og fælles økonomi.
- Markant forskel i forventet pensionsudbetaling.
- Fælles familieprioriteringer, der har påvirket karriere og opsparing.
- Begrænset mulighed for at “indhente” opsparing kort før pension.
- Ingen væsentlige særforhold, der taler imod (f.eks. stor fri formue hos modtageren).
Beløbet fastsættes skønsmæssigt. Man ser både på kapital og fremtidige udbetalinger. I praksis begynder mange beregninger med at sætte tal på den årlige forskel i pension ved pensionsalder og gange op med et forsigtigt antal år, hvorefter der justeres for skat, levetid og usikkerhed. Nyere afgørelser viser en tilbageholdende linje: Kompensationen retter op – den udligner ikke alt.
Hvis du allerede står med en bolig, der skal overtages af den ene, kan rimelighedskompensation lægges ind som en del af købesummen eller modregnes i friværdien. Det giver en praktisk løsning, hvor kontanter ikke nødvendigvis skal skifte hænder nu og her.
Kan I aftale noget andet i en ægtepagt om pension?
Ja. I kan på forhånd aftale, at ellers “rimelige” pensioner helt eller delvist skal deles – eller at visse pensioner skal holdes helt udenfor. Det sker i en ægtepagt, som underskrives digitalt og registreres. På den måde kan I skræddersy, hvordan pension indgår i jeres økonomi, hvis I en dag går fra hinanden.
Der er mange muligheder: I kan aftale deling af alt over et vist niveau, deling af ekstraopsparing men ikke arbejdsmarkedspension, eller særeje for særlige ordninger (f.eks. hvis én driver virksomhed og sparer ekstra op for at udligne usikker indkomst). Har du en tjenestemandspension eller anden ordning med særlige regler, kan der være begrænsninger i, hvad der kan aftales – men en ægtepagt kan stadig bruges til at fordele andre værdier, så resultatet bliver fair.
Efter vores vurdering er det klogt at tage stilling til pension i ægtepagten samtidig med bolig, friværdi og gæld. Det skaber en rød tråd i jeres økonomi og forebygger konflikter. Læs mere om mulighederne i en ægtepagt, og overvej at beskrive både principper (hvad er målet?) og metoden (hvordan regnes der?).
