Ja. Et barn har som udgangspunkt samme arveret efter sin retlige forælder, uanset om forældrene var gift, samlevende eller aldrig boede sammen. Det afgørende er forældreskabet, ikke vielsesattesten. Lige arveret betyder dog ikke nødvendigvis samme udbetaling i alle dødsboer, fordi en ægtefælle, et testamente, uskiftet bo og en snæver historisk overgangsregel kan påvirke resultatet.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Et barn har som udgangspunkt samme arveret efter sin retlige forælder, uanset om forældrene var gift. Forældreskabet skal være fastslået, og den konkrete arv kan påvirkes af en ægtefælle, et testamente, uskiftet bo og en snæver historisk overgangsregel.
- Arveloven tager udgangspunkt i, at afdødes børn arver lige.
- Fastslået faderskab eller medmoderskab giver gensidig arveret.
- Et testamente kan ændre den frie del af arven, mens barnets tvangsarv består.
- Særbarnsstatus kan påvirke uskiftet bo, men skyldes ikke i sig selv fødsel uden for ægteskab.
- Fødsel før 1. januar 1938 kan udløse en særlig kontrol på farens side.
Hvad betyder lige arveret mellem børn?
Arveloven tager udgangspunkt i, at afdødes børn er de nærmeste slægtsarvinger, og at de arver lige. Reglen skelner ikke mellem et barn, der er født før forældrenes ægteskab, et barn født under ægteskabet og et barn af forældre, der aldrig bliver gift.
Hvis du vil forstå den samlede fordeling, skal du også se på, hvordan børn arver efter arveloven. Efterlader en forælder både en ægtefælle og børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen, mens børnene deler den anden halvdel lige. Uden en efterlevende ægtefælle deler børnene som udgangspunkt hele arven.
Illustrativt eksempel: En far efterlader sig ét barn fra tiden før sit ægteskab og ét barn fra ægteskabet. Hvis begge børn lever, og intet testamente ændrer fordelingen, deler de lige den del af boet, som tilfalder børnene. Dør et af børnene før faren, træder dette barns egne børn som udgangspunkt i dets sted.
Hvorfor skal forældreskabet være fastslået?
Arveretten følger det retlige forældreskab. Når faderskab eller medmoderskab er fastslået, har barnet og den pågældende forælder ret til at arve efter hinanden. Borger.dk beskriver registreringen og fastslåelsen af forældreskab for forældre, der ikke er gift.
Mangler registreringen, eller er forældreskabet omtvistet, bør spørgsmålet afklares, før dødsboet fordeler arven. Du bør derfor kontrollere, hvem der er registreret som barnets retlige forældre, og oplyse skifteretten om en verserende eller mulig sag. Den konkrete fremgangsmåde afhænger af, om forældreskabet aldrig er fastslået, om en eksisterende registrering bestrides, eller om en ældre sag ønskes genoptaget.
Kan et testamente ændre fordelingen?
Et testamente kan betyde, at børnene ikke ender med samme beløb, selv om de har samme legale udgangspunkt. En forælder kan fordele den del af arven, der frit kan disponeres over, forskelligt mellem børnene eller lade andre arve en del.
Børn er samtidig tvangsarvinger. En fjerdedel af det enkelte barns legale arvelod er tvangsarv, så et barn kan som udgangspunkt ikke gøres helt arveløst ved testamente. Den konkrete tvangsarv afhænger af, hvem der ellers arver, og af barnets andel efter loven.
Lige arveret betyder heller ikke, at alle skal modtage de samme genstande. Et testamente kan fordele bestemte aktiver, mens værdien indgår i den samlede opgørelse. Derfor skal du skelne mellem retten til en andel af boets nettoværdi og retten til at få en bestemt bolig, bil eller anden genstand udlagt.
Er barnet også et særbarn?
Et barn uden for ægteskab er ikke automatisk et særbarn. Betegnelsen giver kun mening i forhold til et bestemt par. Har to ugifte forældre barnet sammen, er barnet fælles for dem, selv om de aldrig bliver gift.
Gifter den ene forælder sig senere med en anden, er barnet derimod særbarn i forhold til det nye ægtepar, hvis den nye ægtefælle ikke er barnets retlige forælder. Barnet arver stadig sin egen forælder på samme grundlag som forælderens øvrige børn, men arver ikke automatisk stedforælderen. Adoption eller testamente kan give et andet resultat. Den nærmere forskel mellem særbørn og fællesbørn har derfor betydning i den sammenbragte familie, men ikke fordi barnet blev født uden for et ægteskab.
Kan uskiftet bo udskyde arven?
Ja. Hvis den afdøde var gift med en person, som ikke er barnets anden forælder, kan særbarnsstatus påvirke tidspunktet for skiftet. En længstlevende ægtefælle kan som udgangspunkt overtage delingsformuen til uskiftet bo med fælles børn, mens afdødes særbørn skal samtykke, før boet kan udleveres uskiftet.
Et samtykke ændrer ikke, hvem barnets retlige forælder er, men det kan udskyde opgørelsen og udbetalingen af arven. For mindreårige særbørn og personer under relevante værgemål gælder særlige samtykke- og godkendelsesregler. Du skal desuden kontrollere de øvrige betingelser for uskiftet bo med særbørn; barnets civilstand ved fødslen afgør ikke spørgsmålet alene.
Hvornår kræver fødselsåret en særskilt kontrol?
Arveloven har en fortsat gældende overgangsregel for et barn uden for ægteskab, der er født før den 1. januar 1938. I den situation bestemmes retten til arv efter faren og hans slægt efter de regler, der gjaldt før denne dato. Den almindelige nutidige hovedregel må derfor ikke anvendes mekanisk på faderens side i et sådant dødsbo.
Hvis overgangsreglen kan være relevant, bør du få fødselsdato, det historiske faderskabsgrundlag og boets familieoplysninger vurderet samlet, før arvingerne fastlægges. Undtagelsen er snæver og ændrer ikke hovedreglen for børn, der er født senere.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende regler om arv og retligt forældreskab samt aktuelle myndighedsvejledninger.
- Arveloven på Retsinformation
- Børneloven og Borger.dk om faderskab og medmoderskab
- Familieretshuset om fastslåelse og ændring af forældreskab
- Danmarks Domstole om arv, testamente og fordeling af dødsboer
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
