Når der ikke er ægtefælle, børn eller arvinger efter forældre, peger arveretten på “bedsteforældrelinien”. Her bliver arven delt mellem far- og morsiden. Men hvordan virker reglerne i praksis?
Hvornår kommer bedsteforældrelinien overhovedet i spil?
Bedsteforældrelinien er arverettens “plan C”. Den bliver først relevant, når de to første lag er brugt op: 1) ægtefælle og børn (og børnebørn), og 2) forældre, søskende samt nevøer og niecer. Hvis der ikke findes arvinger i de to lag, går arven til bedsteforældrelinien.
Skal boligen skifte ejer?
Arven deles i to lige store “kurve”: én til mors slægt og én til fars slægt. Hver kurve består af bedsteforældre. Er en bedsteforælder død, træder dennes børn i stedet – det vil sige dine fastre, farbrødre, mostre og morbrødre. Arven går altså ikke længere ned end onkel-/tanteniveau. Fætre og kusiner er ikke med i lovens standardfordeling.
Et simpelt eksempel gør det tydeligt: Anna dør uden ægtefælle eller børn. Hendes forældre er døde, og hun har ingen søskende eller nevøer/niecer. På morsiden lever mormor, mens morfar er død. På farsiden er begge bedsteforældre døde, men Anna har to farbrødre. Arven deles i to: Halvdelen går til morsiden (mormor), og halvdelen går til farsiden (de to farbrødre deler denne halvdel mellem sig).
Hvis en hel side mangler helt – fx hvis der slet ikke findes arvinger på farsiden – går hele arven til morsiden, og omvendt. Findes der hverken bedsteforældre eller onkler/tanter på nogen af siderne, går arven i sidste ende til staten. Den situation kan du dog altid styre udenom ved at oprette testamente.
Hvordan deles arven mellem far- og morsiden i praksis?
Udgangspunktet er 50/50 fordeling mellem far- og morside. Inden for hver side fordeles der efter “stedfortrædelse”: Lever bedsteforælder, arver vedkommende. Hvis ikke, så arver dennes børn – altså dine onkler og tanter. Fordelingen inden for hver side er lige mellem de berettigede personer på den side.
Det særlige er, at fordelingen stopper ved onkel/tante. Der er ikke “arv på børnebørn af bedsteforældre” i denne del af loven. Derfor falder fætre og kusiner udenfor. Har du både hele og halve slægtninge på en side, kan det få betydning for, hvor mange, der deler. Halvsøskendes forældre kan fx trække flere onkler/tanter ind på én side, men grundprincippet er stadig, at alle berettigede på samme side deler ligeligt.
- Én bedsteforælder i live på morsiden: Vedkommende får hele morsidens halvdel.
- Begge bedsteforældre på farsiden døde, men tre farbrødre i live: De tre deler farsidens halvdel ligeligt.
- Farsiden er udtømt, kun moster på morsiden i live: Moster modtager hele arven.
- Ingen arvinger på nogen af siderne: Arven går til staten, medmindre der findes testamente.
Bemærk også, at hvis en onkel eller tante er død, så “rykker” deres børn ikke op efter arveloven på denne linje. Det er netop lovens bevidste grænse. Hvis du ønsker, at de skal arve, kræver det et testamente, hvor du udpeger dem.
Arver fætre og kusiner – og hvem gør ikke?
Kort svar: Fætre og kusiner arver ikke efter arvelovens regler i bedsteforældrelinien. Arven stopper ved bedsteforældre og deres børn – altså dine onkler og tanter. Det skyldes, at loven sætter en klar og praktisk grænse for, hvor langt slægten skal følges, når der ikke er nærmere arvinger.
Hvem er så inde – og hvem er ude? Inde er bedsteforældre og deres børn (onkel/tante). Ude er fætre, kusiner og deres børn. Stedfamilie er også ude, medmindre der er tale om adoption. Og samlever uden ægteskab arver ikke af sig selv – heller ikke i denne arveklasse.
Vil du gerne tilgodese bestemte personer, der ellers er “ude”, skal du bruge testamente. Et testamente kan for eksempel give hele eller dele af arven til en kusine, en stedbror eller en ven. Du kan også bestemme, at en del skal gå som særeje, eller at arven skal udbetales på bestemte vilkår. Læs mere om mulighederne i vores opslag om testamente.
Et eksempel: Bo dør uden ægtefælle, børn, forældre, søskende og uden nevøer/niecer. Han har en moster og to fætre. Mosteren arver efter loven. Fættrene gør ikke – medmindre Bo havde skrevet det i et testamente.
Pointen er, at lovens standardløsning er enkel og forudsigelig. Skal arven ramme anderledes – fx til fætre og kusiner – er det værd at oprette et simpelt testamente i god tid.
Hvad betyder ægteskab, separation og adoption for arven?
Ægteskab kommer altid før bedsteforældrelinien. Er du gift, arver din ægtefælle som udgangspunkt foran fjernere slægtninge.
En særlig situation er uskiftet bo. Hvis længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, udskydes arven til andre slægtninge, indtil boet skiftes. Det kan i praksis betyde, at bedsteforældrelinien først bliver relevant, når også længstlevende er gået bort, og der stadig ikke findes børn eller arvinger efter forældrelinjen.
Adoption har også stor betydning. Ved fuld adoption sidestilles adoptivforholdet med biologisk slægtskab. Er du adopteret, går din arveret – og dine arvingers – efter adoptivfamilien, ikke din biologiske. Det kan afgøre, om arven ender på din mors eller fars side, hvis du fx har fået ny familietilknytning gennem adoption som barn.
Hvad med samlevende? Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk. Det gælder også, selv om I har boet sammen i mange år. Her skal I bruge testamente for at sikre hinanden. Har I børn sammen, kommer børnene før bedsteforældrelinien – men mangler børn, kan bedsteforældrelinien blive aktuel, hvis der ikke er et testamente.
Hvilke afgifter og skatter gælder ved denne type arv?
Afgifter ved arv afhænger af, hvem der arver. Ægtefæller betaler intet. Nærmeste familie betaler som hovedregel en boafgift. Fjernere arvinger – herunder arvinger i bedsteforældrelinien – kan oven i det udløse en ekstra afgift. Afgifterne beregnes af nettoboet efter gæld og et bundfradrag, som reguleres årligt.
I praksis betyder det, at onkler og tanter normalt udløser højere afgift end børn og børnebørn ville have gjort. Boet betaler afgifterne, før arven udbetales, så det du modtager, er efter afgifter. Er boet sammensat af fx bolig og begrænset kontantbeholdning, kan det kræve, at aktiver sælges, før afgifterne kan betales.
Vil du mindske afgifterne for din familie, kan du planlægge i god tid. Et testamente kan fordele arven, så afgifterne i nogle tilfælde bliver lavere, fx ved at pege på nærmere arvinger eller velgørende foreninger (som ofte ikke betaler afgift). Du kan også overveje gaver i levende live inden for de årlige grænser for afgiftsfrihed. Læs mere om rammerne i vores artikel om afgiftsfri gave.
Modtager du selv arv, kan du overveje, om arven skal være særeje hos dig eller dine børn. Det står ikke i arveloven, men kan bestemmes i et testamente fra den, der efterlader arven, og kan være en måde at beskytte arven ved senere skilsmisse i familien.
Hvordan gør du arven gældende – trin for trin?
Når en slægtning dør, starter skifteforløbet i skifteretten. Er du i bedsteforældrelinien, skal du kunne dokumentere, hvem du er i forhold til afdøde. Det begynder med en skifteretsattest, som viser, hvem der kan handle på boets vegne. Herfra kan boet skiftes privat eller ved bobestyrer, afhængigt af aktiver, gæld og enighed.
Har afdøde fast ejendom, skal ejendommen som udgangspunkt sælges eller overdrages til en arving. Overdragelsen kræver tinglysning. Læs om de praktiske trin i tinglysning af skøde ved dødsfald. Betaling af evt. lån og fordeling af overskud sker typisk som led i boopgørelsen. Husk, at der kan være frister for indlevering af boopgørelse og betaling af afgifter.
Bor du i udlandet, kan du ofte underskrive fuldmagter digitalt og sende dokumentation. Det er en god idé at samle fødselsattester, vielsesattester, eventuelle adoptionspapirer og oplysninger om afdødes formue. Jo bedre overblik, jo hurtigere forløb.
- Meld dødsfaldet og afklar skifteform med skifteretten.
- Få udstedt skifteretsattest, så boet kan håndtere aktiver og konti.
- Kortlæg aktiver og gæld, og vurder, om der skal sælges ejendom.
- Tinglys nødvendige ændringer, fx ved overdragelse af bolig til arving.
- Indsend boopgørelse og betal afgifter – først derefter kan arven udbetales.
