Skødedatoen er den dato, der knytter sig til skødets indhold eller parternes aftale. Tinglysningsdatoen er den dato, hvor skødet registreres i Tingbogen.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Skødedato, overtagelsesdato og tinglysningsdato viser forskellige trin i samme handel. Du er først registreret som ejer, når skødet er tinglyst med korrekt adkomst i Tingbogen.
- Skødedatoen knytter sig til selve dokumentet eller parternes aftale.
- Tinglysningsdatoen viser, hvornår skødet registreres i Tingbogen.
- Overtagelsesdatoen bruges normalt til praktisk og økonomisk overgang mellem parterne.
- Betingede skøder kan kræve et senere trin, før registreringen bliver endelig.
- Efter tinglysning bør Tingbogen kontrolleres for korrekt adkomst.
Hvorfor kan der være flere datoer i samme skøde?
Et skøde kan indeholde flere datoer, fordi handlen både har en aftalemæssig side og en tinglysningsmæssig side. Datoerne viser ikke nødvendigvis det samme, og du bør derfor ikke læse dem som udskiftelige.
Skødedato, underskriftsdato, overtagelsesdato og tinglysningsdato kan hver især pege på et forskelligt trin. Den praktiske kontrol går ud på at se, hvilken funktion datoen har i dokumentforløbet.
Hvad viser skødedatoen?
Skødedatoen knytter sig til selve skødedokumentet. Den kan vise, hvornår dokumentet er oprettet, dateret eller knyttet til parternes aftale om ejerskiftet.
Datoen er derfor ikke i sig selv et bevis for, at ejerskiftet allerede er registreret i Tingbogen. Det sker først, når skødet bliver anmeldt og tinglyst.
Hvad viser tinglysningsdatoen?
Tinglysningsdatoen viser, hvornår skødet bliver registreret i tinglysningssystemet. Den er central, fordi tinglysningen gør ejerskiftet synligt i Tingbogen.
Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få beskyttelse mod senere aftaler og retsforfølgning. Derfor er tinglysningsdatoen et andet kontrolpunkt end den dato, der står i selve skødet.
Hvad betyder overtagelsesdatoen i forhold til skødet?
Overtagelsesdatoen handler normalt om, hvornår køber overtager ejendommen praktisk og økonomisk efter aftalen. Den kan ligge før, samtidig med eller efter tinglysningen, alt efter hvordan handlen er tilrettelagt.
Du bør derfor holde overtagelsesdatoen adskilt fra tinglysningsdatoen. Overtagelsen beskriver parternes indbyrdes aftale, mens tinglysningen viser registreringen i Tingbogen.
Hvornår bliver du registreret som ejer?
Du bliver registreret som ejer, når skødet er tinglyst med den rigtige adkomst. Tinglysningsrettens vejledning om skøder beskriver skødet som dokumentet, der tinglyses som købers ejendomsret.
Det betyder, at underskrift og aftale ikke bør forveksles med færdig registrering. Skødet kan være underskrevet, men stadig mangle anmeldelse, behandling eller endelig tinglysning.
Hvad hvis skødet er betinget?
Ved et betinget skøde afhænger det endelige ejerskifte af, at en betingelse bliver opfyldt. Det kan for eksempel være betaling, frigivelse af købesum eller et andet aftalt trin.
I den situation kan datoerne blive ekstra vigtige. Du bør kontrollere, hvornår betingelsen er opfyldt, og hvornår et endeligt skøde eller en relevant påtegning bliver tinglyst.
Hvilken dato bruger du ved refusion og udgifter?
Refusion og løbende udgifter knytter sig normalt til parternes aftale om overtagelsen. Det er derfor ikke sikkert, at tinglysningsdatoen er den dato, der afgør, hvem der betaler hvilke udgifter mellem køber og sælger.
En refusionsopgørelse er et særskilt økonomisk spor. Den kan bygge på overtagelsesdatoen, selv om skødet først bliver tinglyst senere.
Hvilken dato bruger du ved kontrol af Tingbogen?
Når du kontrollerer Tingbogen, bør du se på den aktuelle registrering og de datoer, der fremgår af tingbogsoplysningerne. En tingbogsattest er et øjebliksbillede af de registrerede oplysninger.
Det er især relevant, hvis der er gået tid mellem underskrift, overtagelse og tinglysning. Kontrollen viser, om den aftalte ændring faktisk er registreret.
Hvad kan gå galt, hvis datoerne blandes sammen?
Hvis datoerne blandes sammen, kan du komme til at tro, at ejerskiftet er registreret, selv om skødet kun er underskrevet. Du kan også komme til at bruge tinglysningsdatoen som betalings- eller overtagelsesdato, selv om aftalen siger noget andet.
De vigtigste kontrolspørgsmål er derfor:
- Hvilken dato viser selve aftalen mellem parterne?
- Hvilken dato viser praktisk og økonomisk overtagelse?
- Hvilken dato viser anmeldelse eller registrering i Tingbogen?
- Er skødet betinget, endeligt eller stadig under behandling?
Hvordan bør datoerne kontrolleres før og efter tinglysning?
Før tinglysning bør du sammenholde skødet med købsaftale, overtagelsesdato, betalingsvilkår og eventuelle betingelser. Efter tinglysning bør du kontrollere, at Tingbogen viser den forventede adkomst og eventuelle relevante anmærkninger.
Hvis datoerne ikke passer sammen, bør du først afklare, om uoverensstemmelsen er en dokumentfejl, en ændret aftale eller blot to forskellige datoer med hver sin funktion.
Hvornår kræver en datofejl et nyt dokument?
En mindre uklarhed kan nogle gange forklares gennem de øvrige dokumenter, men en egentlig fejl i skødet kan kræve rettelse, påtegning eller et nyt dokument. Det afhænger af, om fejlen påvirker adkomst, vilkår, parter eller tinglysningsresultat.
Hvis den forkerte dato ændrer forståelsen af ejerskiftet, bør den ikke bare ignoreres. Fejlen skal placeres i det rigtige spor: aftale, refusion, betingelse eller tinglyst adkomst.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på myndighedskilder om skøder, adkomst og tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
- Danmarks Domstole og Tinglysningsrettens vejledning om skøder.
- Retsinformation om tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
- Tinglysningsrettens vejledninger om adkomst, tingbogsoplysninger og dokumentbehandling.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: