Fuldstændigt særeje holder den omfattede formue uden for deling både ved separation, skilsmisse og død. Kombinationssæreje kan derimod gøre virkningen ved død afhængig af, hvem der dør først, mens formuen fortsat er særeje ved skilsmisse. Derfor bør I ikke vælge efter navnet alene: Sammenlign ægtepagtens præcise ordlyd med jeres mål ved både skilsmisse og dødsfald.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Fuldstændigt særeje og kombinationssæreje holder begge den omfattede formue uden for deling ved separation og skilsmisse, men de kan give forskellige resultater ved dødsfald. Valget afhænger især af ægtepagtens ordlyd, hvem der dør først, hvilke værdier der er omfattet, og om uskiftet bo skal kunne være en mulighed.
- Fuldstændigt særeje gælder også ved dødsfald.
- Kombinationssæreje kan skifte virkning efter dødsrækkefølgen.
- Særeje ændrer ikke automatisk skøde eller lånehæftelse.
- Børn og gæld kan påvirke muligheden for uskiftet bo.
- Begge ægtefæller skal underskrive, og aftalen skal registreres i Personbogen.
Hvor ligger den afgørende forskel?
Efter Ægtefælleloven § 12 kan ægtefæller aftale skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Fuldstændigt særeje betyder, at den omfattede formue holdes uden for delingen, uanset om ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død.
Kombinationssæreje er ikke én fast standardløsning. Loven giver mulighed for, at fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller kun for førstafdødes eller længstlevendes skilsmissesæreje. Resultatet ved dødsfald afhænger derfor af den valgte kombination og af dødsrækkefølgen.
Begge former kan begrænses til bestemte aktiver, en andel eller en del af formuen. Særejet kan også tidsbegrænses eller aftrappes. En sammenligning giver først mening, når I ved, hvad aftalen omfatter. Et bredere overblik findes i gennemgangen af forskellige typer særeje.
Hvad sker der ved separation eller skilsmisse?
Ved separation eller skilsmisse er udgangspunktet det samme for de to former: De aktiver og værdier, som gyldigt er gjort til særeje, indgår ikke i ligedelingen. Hver ægtefælle beholder sin egen særejeformue med de fradrag og afgrænsninger, der følger af aftalen og reglerne om gæld.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hele jeres økonomi holdes adskilt. Hvis ægtepagten kun omfatter en bolig, en virksomhed eller en bestemt andel, kan resten fortsat være delingsformue. Det samme aktiv kan desuden bestå af både særeje og delingsformue, hvis det er finansieret eller afgrænset på den måde, loven beskriver.
Ved en skilsmisse er spørgsmålet derfor ikke kun, hvilken etiket der står øverst i ægtepagten. I skal kunne identificere hvert omfattet aktiv, ejerforholdet, aftalens andel og den gæld, der knytter sig til aktivet.
Hvorfor afhænger dødsfaldet af ordlyden?
Ved fuldstændigt særeje forbliver den omfattede formue særeje ved dødsfald. Dør ejeren først, indgår formuen i ejerens dødsbo uden først at blive ligedelt som delingsformue. Længstlevende kan stadig have arveret i formuen. Særejet afgør formuedelingen før arven; det ophæver ikke i sig selv ægtefællens arveret.
Én lovlig udformning af kombinationssæreje lader førstafdødes skilsmissesæreje blive delingsformue ved dødsfaldet, mens længstlevendes formue bliver eller forbliver fuldstændigt særeje. Det kan flytte værdi til længstlevende gennem formuedelingen, før arven beregnes. Andre lovlige kombinationer kan give et andet resultat, så betegnelsen alene fortæller ikke, hvad der sker.
Forenklet illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle ejer en bolig, og den anden ejer en opsparing. Med fuldstændigt særeje for begge forbliver hver formue fuldstændigt særeje, uanset hvem der dør først. Med den beskrevne kombination kan førstafdødes formue skifte status til delingsformue, mens længstlevendes formue holdes uden for delingen. Byttes dødsrækkefølgen, byttes rollerne også. Eksemplet viser, hvorfor begge dødsforløb skal prøves mod den konkrete tekst.
Hvornår kan uskiftet bo blive relevant?
Arveloven §§ 17-18 giver længstlevende mulighed for at overtage delingsformue til uskiftet bo med fælles livsarvinger. Har førstafdøde særlivsarvinger, kræver uskiftet bo deres samtykke. Fuldstændigt særeje er ikke delingsformue og kan derfor ikke som sådan indgå i det uskiftede bo.
Et kombinationssæreje kan være udformet, så førstafdødes formue bliver delingsformue ved dødsfaldet. Det kan åbne for, at denne formue indgår i et uskiftet bo, men det gør ikke uskiftet bo automatisk. Børnenes status, ægtefællernes formueforhold, gælden og skifterettens øvrige betingelser skal også være opfyldt. Længstlevende overtager samtidig ansvaret for gælden i det uskiftede bo.
Hvis muligheden er central for jer, skal I altså kontrollere både særejeaftalen og reglerne om uskiftet bo. Den ene kontrol kan ikke erstatte den anden.
Hvad betyder særejet for huset og lånene?
Særeje beskriver, hvordan en værdi behandles ved formuedeling. Det er ikke det samme som ejerskab. En bolig kan ejes af den ene ægtefælle alene eller af begge, og særejet kan omfatte hele boligen eller en bestemt andel. En særejebestemmelse ændrer ikke i sig selv navnene eller ejerandelene i Tingbogen.
En ægtepagt kan i en særskilt funktion bruges som adkomstdokument, hvis den faktisk overdrager fast ejendom og opfylder kravene til registrering. Hvis aftalen kun fastlægger særeje, skal en ønsket ejerændring håndteres som sit eget adkomstspor. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem at have en ægtefælle på skødet og særeje om huset.
Lån følger heller ikke automatisk særejet. Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser, og en allerede underskrevet låneaftale ændres ikke, fordi et aktiv bliver særeje. Skal en debitor tilføjes eller frigøres, kræver det en særskilt aftale med långiveren.
Hvilken ordlyd skal I kontrollere?
Læs aftalen som en række konkrete valg frem for som én overskrift. Kontrollen bør mindst besvare:
- Hvilken ægtefælles formue er omfattet?
- Gælder aftalen hele formuen, bestemte aktiver, en andel eller en afgrænset værdi?
- Hvad gælder ved separation og skilsmisse?
- Hvad gælder, hvis den ene ægtefælle dør først, og hvad gælder ved den omvendte dødsrækkefølge?
- Skal det, der træder i stedet for et særejeaktiv, og indtægter fra aktivet have samme status?
- Er særejet tidsbegrænset eller aftalt til gradvist at blive mindre?
Hvis særejet stammer fra en gavegiver eller arvelader, skal deres bestemmelse også læses. Ægtefællerne kan ikke frit ændre en tredjemands særejebestemmelse, medmindre bestemmelsen giver mulighed for det. Det kan derfor være et objektivt stop, før I forsøger at ændre eller ophæve særeje.
Hvordan bliver aftalen gyldig og kontrollerbar?
En ægtepagt er efter Ægtefælleloven § 20 kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. En underskrevet privat aftale uden denne registrering er derfor ikke nok til at skabe det aftalte særeje.
- Beskriv det ønskede resultat ved skilsmisse og i begge mulige dødsforløb.
- Afgræns de aktiver, andele og eventuelle tidsvilkår, som aftalen skal omfatte.
- Lad begge ægtefæller underskrive, og anmeld ægtepagten til Personbogen.
- Læs tinglysningssvaret, og kontrollér det registrerede dokument i Personbogen.
- Gennemgå aftalen igen, hvis ejerforhold, børn, væsentlige aktiver eller jeres ønskede dødsfaldsvirkning ændrer sig.
Den praktiske registrering er beskrevet i guiden om at oprette en ægtepagt. Personbogen viser den registrerede tekst. Ordlyden skal derfor være afklaret før anmeldelsen.
Hvilke spørgsmål bør afgøre jeres valg?
Fuldstændigt særeje er det præcise spor, hvis den omfattede værdi efter jeres mål skal holdes uden for formuedelingen ved både skilsmisse og død. Kombinationssæreje er relevant at undersøge, hvis I ønsker særeje ved skilsmisse, men en anden fordeling mellem førstafdødes bo og længstlevende ved dødsfald. Ingen af delene er generelt bedst.
Prøv valget mod tre selvstændige hændelser: skilsmisse, den ene ægtefælles død først og den anden ægtefælles død først. Inddrag derefter de faktiske ejerandele, gæld, fællesbørn og særlivsarvinger samt eventuelle testamenter eller særejevilkår fra tredjemand. Hvis ét af de tre forløb giver et uønsket eller uklart resultat, er særejeformen eller afgrænsningen endnu ikke færdig.
Fagligt grundlag og kilder
- Ægtefælleloven om særejeformer, aftalens mulige afgrænsning, hæftelse og gyldighedskrav.
- Arveloven om ægtefællens arv og betingelserne for uskiftet bo.
- Tinglysningsretten om ægtepagter i Personbogen om anmeldelse og kontrol af det registrerede dokument.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
