Ægtepagt og arv: Hvem arver boligen?

Af Skøde Centret

En ægtepagt bestemmer ikke i sig selv, hvem der arver boligen. Den fastlægger formueordningen og kan derfor ændre, hvilke værdier der skal deles mellem længstlevende og dødsboet, før arven beregnes. Hvem der arver, følger derefter Arveloven, et eventuelt testamente og den valgte skifteform.

Hvad afgør ægtepagten før arven?

Ved et dødsfald skal du skelne mellem to opgørelser. Først opgøres ægtefællernes formuer efter deres formueordning. Derefter fordeles det, der tilhører afdødes dødsbo, mellem arvingerne. Ægtepagten virker i den første opgørelse, mens arvereglerne og et eventuelt testamente virker i den anden.

Uden en anden gyldig ordning er værdierne som udgangspunkt delingsformue. Det betyder, at nettoværdierne deles ved dødsfaldet. Det betyder ikke, at ægtefællerne automatisk ejer hvert aktiv med halvdelen hver, eller at længstlevende straks bliver medejer af boligen.

Ægtefællelovens § 12 skelner blandt andet mellem skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Skilsmissesæreje deles ved dødsfald, mens fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen. Ved kombinationssæreje kan resultatet afhænge af, hvem der dør først, og af den præcise ordlyd. En ægtepagt kan desuden være begrænset til boligen, en ejerandel eller en bestemt del af værdien. Derfor er en generel forklaring af ægtepagt og særejetyper kun begyndelsen; det konkrete dokument skal læses.

Efter Ægtefællelovens § 20 er ægtepagten kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. Det er den registrerede tekst, bilagene og tinglysningssvaret, der skal kontrolleres. Hvis en del af anmeldelsen er afvist, kan den afviste del ikke uden videre lægges til grund.

Hvem ejer boligen ved dødsfaldet?

Tingbogen viser, hvem der er registreret som ejer af boligen og med hvilke ejerandele. Personbogen viser derimod ægtepagten. Det er to forskellige registre med hver sin funktion, og skellet mellem formuefællesskab og skøde gælder også ved dødsfald.

En bolig kan være ejet af den ene ægtefælle alene og samtidig være delingsformue. Den kan også være ejet i fællesskab, selv om den ene eller begge ejerandele er særeje. Formueordningen fortæller altså, hvordan værdien behandles ved formuedelingen; ejerforholdet fortæller, hvem der har adkomst til selve ejendommen.

En almindelig særejeaftale flytter ikke automatisk ejerskabet. En ægtepagt kan dog også indeholde en egentlig overdragelse. I så fald skal overdragelsen fremgå af ægtepagten og registreres som adkomst efter Tinglysningsrettens regler. Du kan derfor ikke afgøre ejerforholdet ud fra ordet ”særeje” alene.

Hvordan findes arvingerne til boligens værdi?

Når formuedelingen er opgjort, kan afdødes dødsbo fastlægges. Først på dette trin anvendes Arveloven og et eventuelt testamente. En ændring i særejetypen kan derfor ændre størrelsen eller sammensætningen af dødsboet, men den indsætter ikke i sig selv en bestemt arving.

Efter Arvelovens § 9 arver ægtefællen halvdelen af afdødes bo, når afdøde efterlader børn eller andre livsarvinger. Livsarvingerne deler den anden halvdel. Uden livsarvinger arver ægtefællen som udgangspunkt hele boet. Reglerne er uddybet særskilt for ægtefællens arv med børn og ægtefællens arv uden børn. Udgangspunktet forudsætter blandt andet, at ægtefællernes arveret ikke er bortfaldet ved separation eller skilsmisse.

Et testamente kan ændre den fordeling, som ellers følger af loven, men det skal respektere tvangsarven til ægtefælle og livsarvinger. Et testamente og en ægtepagt løser derfor forskellige opgaver: Testamentet fordeler arv, mens ægtepagten regulerer formueordningen.

Illustrativt eksempel: Sofie ejer boligen alene og dør først. Hvis boligen efter ægtepagten er skilsmissesæreje, behandles dens nettoværdi som delingsformue ved dødsfaldet. Er boligen i stedet Sofies fuldstændige særeje, holdes den uden for formuedelingen og ligger på hendes side af dødsboet. I ingen af situationerne bliver hendes ægtefælle automatisk registreret som ejer. Arveregler, testamente og boets udlæg afgør det næste trin.

Kan længstlevende få selve boligen?

En arvelod er en økonomisk andel af dødsboet. Den er ikke automatisk en ejerandel i boligen. Hvis boligen indgår i afdødes bo, kan længstlevende efter Arveloven have ret til at overtage den til vurderingsbeløbet inden for sin boslod og arvelod. Hvis boligens værdi overstiger det beløb, der tilkommer længstlevende, kan overtagelsen kræve, at forskellen betales til boet.

Resultatet kan blive påvirket af et testamente, en samejeaftale, boligens ejerforhold og den konkrete formueordning. Andre arvinger kan få deres arv i andre værdier eller penge, mens længstlevende overtager boligen. Hvis boet ikke kan fordele værdierne på den måde, kan et salg være nødvendigt. Det er derfor ikke nok at spørge, hvor stor en andel ægtefællen arver; man skal også afklare, hvordan boligen skal udlægges.

Indtil skifteretten har bestemt, hvordan boet skal behandles, kan de efterladte ikke frit disponere over afdødes ejendom. Ved privat skifte får arvingerne som udgangspunkt dispositionsretten i fællesskab gennem skifteretsattesten, medmindre de giver en skiftefuldmagt.

Hvornår kan uskiftet bo udsætte arven?

Uskiftet bo kan udskyde delingen med børnene, men det ophæver ikke ægtepagten. Ordningen omfatter som udgangspunkt delingsformuen. Afdødes fuldstændige særeje behandles særskilt, mens kombinationssæreje først skal fortolkes ud fra ordlyden og dødsrækkefølgen.

Længstlevende kan som udgangspunkt overtage delingsformuen uskiftet med fælles børn. Har afdøde særbørn, kræver det deres samtykke, og der gælder også økonomiske betingelser. Spørgsmålet om uskiftet bo med særbørn skal derfor afklares, før boligen behandles som en del af et uskiftet bo.

Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager rådigheden og forpligtelserne i det uskiftede bo. Det er ikke det samme som, at enhver bolig straks er registreret i længstlevendes navn. Skifteformen og den tinglyste ejer afgør, hvilken registrering der skal gennemføres.

Hvilke dokumenter skal kontrolleres i rækkefølge?

Svaret bliver mere sikkert, når dokumenterne læses i den rækkefølge, de får betydning:

1. Kontrollér Tingbogen for den registrerede ejer, ejerandelene, pant og eventuelle begrænsninger.
2. Hent den tinglyste ægtepagt fra Personbogen, og kontrollér ordlyd, bilag, tinglysningsdato og eventuelle delvise afvisninger.
3. Fastlæg, hvordan formueordningen virker ved netop det aktuelle dødsfald, herunder hvem der døde først.
4. Kontrollér arvingerne efter Arveloven og et eventuelt testamente.
5. Fastlæg skifteformen og den dispositionsret, som følger af skifteretsattesten.
6. Afgør, om boligen skal udlægges til en arving eller sælges, og brug derefter den korrekte tinglysningshandling.

Når en tinglyst ejer dør, bliver adkomsten normalt ændret til ”boet efter” i Tingbogen. Boet skal som udgangspunkt være registreret korrekt, før boligen overdrages til en arving eller længstlevende. Sælger dødsboet boligen direkte, er det dog ikke altid nødvendigt først at tinglyse skifteretsattesten som adkomst til en arving. Dispositionsretten skal stadig kunne dokumenteres.

Stop kontrollen, hvis Tingbogen, ægtepagten og testamentet peger i forskellige retninger, eller hvis det ikke kan afgøres, om en bestemmelse gælder ved dødsfald. Filnavnet på et dokument eller parternes egen betegnelse er ikke nok; den registrerede ordlyd og skifterettens udlevering af boet er afgørende for næste skridt.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende danske regler og aktuelle myndighedsvejledninger om formueordning, arv og tinglysning.

• Lov om ægtefællers økonomiske forhold, herunder reglerne om delingsformue, særeje og ægtepagter.
• Arveloven, herunder reglerne om ægtefællers arv, udtagelse af aktiver og uskiftet bo.
• Tinglysningsrettens vejledninger om Personbogen, adkomst, ægtepagt og skifteretsattest.
• Danmarks Domstoles vejledninger om arv, testamente og uskiftet bo.

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →