Arealoverførsel flytter et afgrænset areal fra én bestående ejendom til en anden uden at oprette en ny ejendom. Ved en frivillig overdragelse skal aftalen om jorden hænge sammen med landinspektørens matrikulære sag og Tinglysningsrettens kontrol af rettigheder. Først når skel, adgang, dokumentation og tinglyste forhold kan godkendes, kan registrene ajourføres.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Arealoverførsel flytter et afgrænset jordareal mellem bestående ejendomme uden at oprette en ny ejendom. Aftale, måling og tinglysningskontrol skal beskrive den samme ændring.
- Processen adskiller sig fra udstykning, sammenlægning og ejendomsberigtigelse.
- En landinspektør afklarer skel, adgang og matrikulære dokumenter.
- Nye skel kræver som udgangspunkt ejernes godkendelse.
- Pant og servitutter kan stoppe registreringen, indtil forholdene er ordnet.
- Det færdige resultat kontrolleres i både Matriklen og Tingbogen.
Hvornår er arealoverførsel den rigtige proces?
Ved arealoverførsel ændres omfanget af en samlet fast ejendom. Jord kan blandt andet flyttes fra en registreret ejendom til en anden registreret ejendom eller til offentlig vej. Umatrikuleret areal kan i visse tilfælde også lægges til en bestående ejendom eller offentlig vej.
Processen opretter ikke en ny selvstændig ejendom. Skal et fraskilt areal blive en ny ejendom, er sagsarten udstykning. Skal flere hele ejendomme blive til én, er sagsarten sammenlægning. Skyldes den registrerede grænse hævd, naturens kræfter eller et areal, der længe har været offentlig vej, kan ejendomsberigtigelse være det relevante spor.
Der er også en snæver registergrænse: Jord kan ikke arealoverføres fra ét matrikelnummer til et andet, hvis begge numre allerede hører til den samme samlede faste ejendom. Den ændring må håndteres som en teknisk ændring i Matriklen. Derfor skal landinspektøren først kontrollere ejendomsstrukturen og ikke kun de matrikelnumre, du kan se på et kort.
Hvad skal aftalen om jorden afklare?
En frivillig arealoverførsel bygger på en privat aftale, men aftalen og registerændringen løser forskellige opgaver. Aftalen fastlægger, hvad parterne vil overdrage og på hvilke vilkår. Den matrikulære sag dokumenterer, hvordan ejendommenes grænser og arealer skal ændres. Tinglysningen håndterer den berørte adkomst og de øvrige rettigheder.
Du bør sammen med den anden part få afklaret mindst:
- hvilket areal aftalen omfatter, og hvordan det kan identificeres i landinspektørens materiale
- hvem der ejer den afgivende og den modtagende ejendom
- vederlag, overtagelse og eventuelle betingelser for gennemførelsen
- fordelingen af udgifter til landinspektør, offentlige gebyrer og tinglysningsdokumenter
- hvad der skal ske, hvis myndigheds- eller rettighedskontrollen kræver en anden afgrænsning
En underskrevet skitse flytter ikke i sig selv jorden mellem ejendommene. Arealet skal kunne beskrives og måles på en måde, som kan registreres, og aftaledokumenterne skal svare til det endelige resultat.
Hvordan afklares skel og vejadgang?
Landinspektøren undersøger det bestående skel og udarbejder de måle- og registreringsdokumenter, som sagen kræver. Når du flytter en del af et jordstykke, kan der opstå et nyt skel, som ejerne af de berørte ejendomme som udgangspunkt skal godkende på grundlag af målebladet og markeringen på stedet. Overføres et helt jordstykke uden nyt skel, er dokumentationen anderledes.
Et særskilt beliggende areal, der opstår ved ændringen, skal have adgang til offentlig vej. Går adgangen over en privat fællesvej, skal vejretten og vejens registrering kunne dokumenteres. Den tilsigtede anvendelse skal samtidig kunne forenes med anden lovgivning, som indgår i myndighedernes kontrol af den matrikulære sag.
Arealet behøver ikke altid at grænse direkte op til den modtagende ejendom. Det gør ikke vej-, anvendelses- eller dokumentkontrollen mindre relevant, og særlige ejendomstyper kan være underlagt yderligere regler.
Hvad sker der med pant og servitutter?
En arealoverførsel ændrer de ejendomme, som rettighederne er knyttet til. Tinglysningsretten kontrollerer derfor via den digitale tinglysningssløjfe, om tinglyste rettigheder er til hinder for forandringen. Kontrollen omfatter blandt andet adkomst, pant og servitutter.
Landinspektørens matrikulære materiale erstatter ikke den tinglysningsmæssige prøvelse. Hvis en rettighed hindrer ændringen, kan sagen ikke afsluttes, før forholdet er ordnet på et grundlag, som Tinglysningsretten kan godkende. Den konkrete løsning afhænger af rettighedens ordlyd og af, hvilken del af ejendommen der flyttes.
Når du henter en aktuel tingbogsattest for begge ejendomme tidligt i forløbet, kan du se, hvilke registrerede forhold der skal undersøges. Attesten afgør dog ikke alene, hvordan en rettighed skal håndteres i den konkrete sag.
Hvordan går sagen gennem registrene?
Rækkefølgen binder aftale, måling og rettighedskontrol sammen:
- Parterne afgrænser målet og giver landinspektøren aftalegrundlag samt oplysninger om begge ejendomme.
- Landinspektøren undersøger skel, adgang, anvendelse og matrikeloplysninger og udarbejder måleblad, erklæringer og øvrige sagsdokumenter.
- Den matrikulære sag sendes til Geodatastyrelsen med den nødvendige dokumentation fra ejere og relevante myndigheder.
- Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten gennemfører den koordinerede kontrol, hvor den matrikulære forandring indføres foreløbigt i Tingbogen, hvis de tinglyste rettigheder ikke står i vejen.
- Geodatastyrelsen registrerer arealændringen i Matriklen, hvorefter Tinglysningsretten kan indføre forandringen endeligt i Tingbogen.
Du bør derfor ikke lade et skøde eller andet adkomstgrundlag beskrive arealet anderledes end landinspektørens endelige materiale. Matrikelkort, arealoplysninger og tinglysningsdokumenter skal pege på samme forandring.
Hvilke udgifter kan arealoverførslen medføre?
Omkostninger kan bestå af landinspektørens undersøgelse og opmåling, offentlige matrikulære afgifter og gebyrer, udarbejdelse af aftale- og tinglysningsdokumenter samt eventuelt arbejde med rettigheder. Det konkrete beløb kan ikke beregnes ud fra kvadratmeterne alene.
En sag med et klart bestående skel og enkle rettighedsforhold kræver et andet arbejde end en sag med nye skel, usikker vejadgang eller rettigheder, som skal ordnes. Du bør derfor få omfanget af hver udgiftspost afgrænset, efter at landinspektøren har undersøgt sagen.
Hvordan efterkontrollerer du jordflytningen?
Sammenhold det registrerede areal og skellet i Matriklen med landinspektørens endelige måleblad. Kontrollér derefter begge ejendomsblade i Tingbogen: Den afgivende ejendom skal være reduceret, den modtagende skal være udvidet, og adkomst samt rettigheder skal fremgå i den form, som registreringssagen forudsatte.
Et nyt arealtal alene er ikke en fuld kontrol. Du skal også se efter, om matrikelbetegnelserne er korrekte, og om pant og servitutter er registreret på de rigtige ejendomme efter ændringen.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på den gældende udstykningslov og Geodatastyrelsens officielle procesvejledning.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: