Bekræftende genmæle betyder, at en part under en retssag anerkender modpartens påstand helt eller delvist. Retten kan derefter afsige dom i overensstemmelse med det anerkendte krav. I en tvist om en ejerbolig kan erklæringen eksempelvis angå sælgers pligt til at betale et beløb til køberen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Bekræftende genmæle er en parts anerkendelse af modpartens påstand under en retssag. Erklæringen kan føre til en dom, men dens omfang skal læses præcist.
- Kan angå hele kravet eller en afgrænset del.
- Er forskelligt fra både forlig og tavshed.
- Afgør ikke nødvendigvis sagsomkostningerne.
- Skal sammenholdes med den seneste påstand og dommen.
Hvad er det, parten anerkender?
Erklæringen retter sig mod påstanden, altså det resultat, modparten ønsker, at retten skal fastslå. Det kan være betaling eller anerkendelse af en bestemt rettighed. Det er derfor nødvendigt at læse den konkrete påstand sammen med erklæringen, før man beskriver, hvad parten har accepteret.
At være enig i en enkelt oplysning er ikke nødvendigvis det samme. En sælger kan eksempelvis erkende, at en bestemt besked blev sendt før overtagelsen, uden dermed at anerkende køberens erstatningskrav. Enighed om et faktum, en juridisk begrundelse og det krævede resultat er forskellige ting.
Bekræftende genmæle er heller ikke blot et tilbud om at forhandle. Hvis sælger tilbyder at betale et beløb på betingelse af, at køber frafalder andre krav, skal tilbuddet vurderes som det, det er. Man bør ikke beskrive et betinget forligstilbud som en ubetinget anerkendelse af modpartens påstand.
Hvordan kan erklæringen føre til en dom?
I almindelige civile sager kan parterne disponere over de krav, sagen handler om. Når modstanden mod en påstand opgives, kan retten afsige dom på dette grundlag. Retten behøver dermed ikke afgøre de tidligere omtvistede spørgsmål gennem den fulde bevisførelse, som ellers kunne have været nødvendig.
Den officielle gengivelse af Østre Landsrets dom fra 29. november 2004 viser virkningen direkte: Landsretten henviste til sagsøgtes bekræftende genmæle og dømte derefter efter sagsøgerens påstande. Eksemplet belyser procesformen; det fastlægger ikke betingelserne for et krav i en bolighandel.
Man skal derfor være varsom med at læse en sådan dom som rettens selvstændige godkendelse af alle argumenter, der tidligere blev fremsat. Resultatet kan være bestemt af partens anerkendelse. Læs rettens begrundelse, hvis dommen bruges som støtte i en anden sag.
Kan man tage delvist bekræftende til genmæle?
Ja. Erklæringen kan være begrænset til en del af kravet eller til enkelte påstande. Den resterende uenighed forsvinder ikke af den grund. Afgrænsningen skal være tydelig, både med hensyn til beløb og til eventuelle andre dele af påstanden.
Fiktivt eksempel: Køberen kræver 100.000 kr. af sælgeren efter en handel med et sommerhus. Sælgeren anerkender betalingspligten for 30.000 kr., men bestrider resten. Erklæringen viser da ikke enighed om 100.000 kr. Den viser heller ikke i sig selv, om renter og sagsomkostninger er omfattet.
Eksemplet forudsætter alene en processuel anerkendelse og siger intet om, hvilket mangelkrav køberen faktisk har. Skal sagen fortsætte om resten, må de tilbageværende påstande og indsigelser gøres klare. Retsplejelovens § 338 sætter blandt andet den grænse, at retten ikke kan tilkende en part mere, end parten har påstået.
Er det et retsforlig eller en udeblivelse?
Et retsforlig er parternes aftalte løsning, som indføres i retsbogen. Bekræftende genmæle er derimod en parts stillingtagen til modpartens påstand og kan føre til en dom. Forskellen fremgår derfor ikke alene af, at parterne er blevet enige om noget; man må se på, hvordan sagen faktisk afsluttes.
Udeblivelse er en anden situation. Manglende rettidigt svarskrift kan efter retsplejelovens § 352 føre til dom, når påstanden er begrundet i sagens materiale. Tavshed er ikke en udtrykkelig anerkendelse. Du bør derfor ikke lade være med at svare retten som en måde at meddele bekræftende genmæle på.
Er sagsomkostningerne også afgjort?
Ikke nødvendigvis. Anerkendelsen af selve kravet og fordelingen af sagens udgifter skal holdes adskilt. Udgangspunktet er, at den tabende part betaler modpartens nødvendige sagsomkostninger, men loven indeholder undtagelser. Tidspunktet for anerkendelsen og sagens forløb kan også have betydning.
I Højesterets dom fra 1. juli 2009 blev betalingspåstanden anerkendt, mens spørgsmålet om omkostninger fra landsretten fortsat var omtvistet. Højesteret afsagde dom om betalingen og traf særskilt afgørelse om omkostningerne. Det viser, hvorfor anerkendelsen ikke bør læses som en aftale om enhver udgift.
Hvad bør du kontrollere i dokumenterne?
Sammenhold den seneste påstand, erklæringen og rettens efterfølgende afgørelse. Kontrollér hovedbeløb, renter, eventuelle modkrav og omkostninger hver for sig. En tidligere stævning kan være utilstrækkelig, hvis påstanden senere er ændret under sagen.
Få uklare afgrænsninger afklaret, før erklæringen afgives. Når dommen foreligger, skal dens betalings- og fuldbyrdelsesvilkår læses konkret. En dom og en faktisk betaling er to forskellige forhold; bekræftende genmæle dokumenterer ikke i sig selv, at pengene er modtaget.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – påstande, forlig, udeblivelse og sagsomkostninger
- Østre Landsrets dom af 29. november 2004 – dom efter bekræftende genmæle
- Højesterets dom af 1. juli 2009 – anerkendt krav og særskilt omkostningsspørgsmål
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: