Når du kigger på en bolig, støder du måske på begrebet bruttoetageareal. Det lyder teknisk – og er det også. Men det er samtidig et nøglebegreb, der kan få betydning for både din økonomi og dine fremtidsplaner. Her guider vi dig gennem, hvad det dækker over, hvordan det bliver målt, og hvad det kan betyde for dig som boligejer eller -køber.
Bruttoetagearealet dækker mere end du tror
Bruttoetageareal er den samlede størrelse på en bolig målt fra ydersiden af alle ydervægge. Det gælder alle etager og alle rum, der er en del af boligens indre rammer. Det betyder blandt andet, at vægge, trapper og visse kælderrum tæller med i det samlede areal.
I et parcelhus måler man arealet for alle etager, inklusive beboelige kældre og udnyttede loftsetager. Ved dobbelthuse eller rækkehuse inkluderer man halvdelen af fællesvæggen mellem to boliger. Og bor du i lejlighed, bliver en andel af fællesarealer som opgange og trapper også lagt oveni.
Alt dette gør, at bruttoetagearealet næsten altid er større end det egentlige boligareal, du kan møblere og bruge i hverdagen. Det kan virke forvirrende, men det er en vigtig skelnen – især når du kigger på boligannoncer eller sammenligner kvadratmeterpriser.
Når bruttoarealet påvirker din økonomi
Bruttoetagearealet er ikke kun et teknisk mål – det har direkte indflydelse på en række økonomiske forhold. Flere steder bruges det som grundlag for beregninger og opkrævninger, og det kan derfor være med til at påvirke din samlede boligøkonomi.
For eksempel kan det indgå i vurderingsgrundlaget for ejendomsværdiskat. Har du for mange kvadratmeter registreret, kan det koste dig dyrt i skat – uden at du nødvendigvis får mere bolig for pengene. Det samme gælder, hvis arealet er registreret for lavt, og du senere bliver opdaget og efterreguleret.
Bruttoetagearealet bliver også brugt af forsyningsselskaber, når de fastsætter takster for varme, vand og afledning. Et større areal kan her føre til højere gebyrer – også selvom du reelt ikke bruger mere.
Endelig kan det påvirke din forsikring. Nogle forsikringsselskaber kigger på bruttoarealet, når de beregner præmien, og her kan forkerte oplysninger give enten overbetaling eller manglende dækning.
Du kan læse mere om, hvordan arealer bliver registreret, i vores artikel om BBR-areal og tinglyst areal.
Hvad tæller ikke med i bruttoetagearealet?
Det er ikke alt under tag, der bliver talt med i bruttoetagearealet. Nogle områder bliver bevidst holdt ude, fordi de ikke opfylder kriterierne for at være en del af det tekniske bygningsareal.
Her er nogle typiske undtagelser:
- Åbne altaner og terrasser
- Indgangspartier uden overdækning
- Garager, udhuse og andre “udenomsrum” (medmindre de overstiger 50 m² i parcelhuse eller 20 m² i rækkehuse)
- Kælderrum, der ikke bruges til beboelse
Det er værd at vide, at selv rum som vaskerum og cykelkældre ofte ikke tæller med, medmindre de opfylder specifikke betingelser for brug og størrelse.
Sådan bliver bruttoetagearealet målt
Målingen af bruttoetagearealet foregår ikke ud fra, hvad du kan bruge i praksis, men efter faste principper. Det sker med udgangspunkt i husets ydervægge og dækker hele bygningens aftryk – inklusive vægge, skunke og installationer.
Der måles vinkelret på gulvet, og alle etager medregnes – også udnyttede lofter. Hvis et loft er udnyttet til beboelse, måles arealet i en højde af 1,5 meter fra gulvet og ud til ydervæggene. Kælderrum tæller kun med, hvis de er indrettet til beboelse, fx med bad eller opholdsrum.
I rækkehuse og lejligheder indgår fællesarealer som trapper og adgangsveje delvist. Det betyder, at du kan opleve, at bruttoetagearealet stiger, selvom din egen bolig ikke fysisk ændrer sig.
Efter mange års erfaring med tinglysning og rådgivning om ejendomshandler, mener vi, at der er en klar fordel i at kende sit bruttoetageareal præcist og få det opdateret, hvis det er forkert. Det kan spare dig for både økonomiske overraskelser og uventede juridiske bump på vejen – især når du står overfor en bolighandel eller ønsker at bygge til.
Ved at tage hånd om det tidligt, undgår du at blive fanget i forældede oplysninger, som kan komme tilbage og koste både tid og penge.