Kombinationssæreje dukker ofte op, når to mennesker vil fordele deres værdier på en måde, der både respekterer fællesskabet og giver den længstlevende en stærk økonomisk platform. Sammenlignet med traditionelt fælleseje og almindeligt skilsmissesæreje kombinerer ordningen elementer fra begge modeller: I lever sammen som et team i hverdagen, men jeres personlige formuer opfører sig forskelligt alt efter, hvem der dør først. Nedenfor kan du se, hvorfor denne løsning er værd at overveje, og hvilke skridt der typisk indgår, før I tager den endelige beslutning.
Hvad er kombinationssæreje?
Kombinationssæreje er en ægtepagtstype, hvor dine aktiver skifter karakter på et bestemt tidspunkt: Hvis du dør først, bliver din formue fælleseje og går ind i boet; overlever du din ægtefælle, forbliver din formue fuldstændigt særeje og holdes helt uden for dødsboet. Mekanismen betyder, at længstlevende kan fortsætte livet med egne midler urørt, mens førstafdødes midler fordeles på velkendte regler om arv og eventuel uskiftet bo.
Skal boligen skifte ejer?
Hovedelementet er altså timing. I praksis skaber kombinationssæreje en «dobbeltdør»: Den ene dør åbner til fælleseje, hvis du går bort først; den anden forbliver lukket, hvis du er den, der står tilbage. Dermed slipper du for at aflevere halvdelen af din egen opsparing til dødsboet — et scenarie, der ellers følger med skilsmissesæreje. Resultatet er ofte større økonomisk stabilitet for den længstlevende, især hvis der er forskel på jeres formuer, eller hvis pensionsopsparinger, ejendomme eller virksomhedsværdier står i dit navn.
Flere vælger ordningen som en mellemvej mellem fuld fælleseje og rent særeje. Hvis du samtidig vil dykke dybere ned i de andre modeller, kan du læse mere i vores artikel om hvornår I kan vælge særeje.
Hvordan kombinationssæreje ændrer dine økonomiske muligheder som længstlevende
Den primære grund til at se nærmere på kombinationssæreje er effekten, når dødsfaldet indtræffer. Lad os sige, at du har en virksomhed, en privat opsparing og en sommerhusandel. Hvis du overlever din partner, beholder du 100 % af disse værdier uden at de skal ind i boopgørelsen. I samme situation bliver partnerens halvdel af huset, pensionsopsparing og øvrige aktiver behandlet som fælleseje, hvilket giver dig ret til den sædvanlige boslod og eventuel arv.
Fordelene kan opsummeres i følgende punkter:
- Din formue forbliver uden for dødsboet, hvis du er længstlevende.
- Du undgår at dele dine personlige aktiver med kreditorer, hvis dødsboet mod forventning er insolvent.
- Du bevarer friheden til at geninvestere eller støtte børn og bonusbørn, uden at boet skal godkende hver disposition.
Ved førstafdødes død får længstlevende altså adgang til to «lommer»: sin egen, som er intakt, og en nyopstået fællesejedel, der typisk udløser en boslod på halvdelen af afdødes nettoformue. I rene tal kan det betyde, at en person med 3.000.000 kr. i privat opsparing ikke skal aflevere 1.500.000 kr. til dødsboet, men i stedet fortsætter med hele beløbet, mens partnerens værdier fordeles efter de normale arveregler.
Arv, uskiftet bo og børn: sådan påvirker kombinationssæreje balancen
Når kombinationssærejet sættes i spil, opstår en ny balance mellem ægtefælle og livsarvinger. Førstafdøde efterlader fælleseje, som kan skiftes eller — hvis betingelserne er opfyldt — behandles som uskiftet bo. Vælger længstlevende at sidde i uskiftet bo, kan partnerens del forvaltes under ét, mens egne midler fortsat ligger for sig selv. Dermed undgår længstlevende at sammenblande midlerne og kan tage vare på hverdagsøkonomien uden at røre ved de værdier, der engang skal videre til børnene.
Hvis I derimod skifter boet med det samme, udløser det en boslod til længstlevende svarende til halvdelen af afdødes nettoformue. Resten deles efter arvereglerne. I en familie med fællesbørn betyder det, at børnene modtager arv fra afdødes halvdel, mens længstlevende står tilbage med:
- Den egen formue, som fortsat er fuldstændigt særeje.
- Bosloddelen fra afdødes fællesejeandel.
- Eventuel arv fra afdødes resterende værdier.
Ved at kombinere ordningen med et testamente kan du desuden justere arvefordelingen, så længstlevende eksempelvis arver mest muligt inden for reglerne om tvangsarv.
Skal der holdes styr på den praktiske side ved uskiftet bo, finder du en trinvis guide her: uskiftet bo – sådan fungerer det.
Overvejelser før du opretter kombinationssæreje
Inden du underskriver en ægtepagt om kombinationssæreje, er det klogt at foretage en systematisk gennemgang af jeres ønsker, aktiver og fremtidsplaner. En mulighed er at tage udgangspunkt i følgende tjekliste:
- Kortlæg alle aktiver, herunder ejendomme, pensionsordninger og investeringer.
- Drøft, om I ønsker uskiftet bo, eller om et skifte skal foretages straks efter et dødsfald.
- Undersøg, hvordan en eventuel fremtidig ægtefælle kan påvirke formuen, hvis længstlevende gifter sig igen.
- Vurdér, om et gensidigt testamente bør supplere ordningen for at tilgodese særlige ønsker om arv.
Vi vurderer, at kombinationssæreje ofte giver den mest fleksible balance mellem tryghed for længstlevende og retfærdighed for børnene; det er dog værd at tage afsæt i jeres konkrete formueforhold, før I træffer valget.
Når tjeklisten er på plads, kan I udforme ægtepagten med klare formuleringer om, hvilke aktiver der indgår som kombinationssæreje, og hvordan eventuelle fremtidige gaver eller arv skal håndteres. Husk at få dokumentet tinglyst korrekt, så ordningen får fuld gyldighed fra den dag, I ønsker den sat i kraft.
