Når I har købt hus sammen og har børn fra tidligere forhold, er standardreglerne for arv sjældent tilstrækkelige. Uden aktiv handling kan den længstlevende risikere at måtte gå fra hus og hjem. Her gennemgår vi, hvordan I skaber tryghed for både hinanden og jeres sammenbragte børn.
Hvorfor er arveloven ikke nok når vi er gift?
Mange ægtefæller lever i den tro, at indgåelsen af ægteskab automatisk sikrer den længstlevende retten til at blive boende i huset. Det er desværre en udbredt misforståelse, som kan få store konsekvenser, især i familier med dine, mine og vores børn. Når I har børn fra tidligere forhold, betegnes disse juridisk som særbørn, og de har nogle særlige rettigheder, der adskiller sig fra fællesbørn.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
Ifølge arveloven arver ægtefællen halvdelen af formuen, mens børnene deler den anden halvdel, hvis der ikke er oprettet testamente. Har I en friværdi i boligen på to millioner kroner, betyder det, at børnene skal have udbetalt en million kroner her og nu, hvis den ene af jer går bort. Det er de færreste, der har den slags likviditet stående på kontoen.
Det handler ikke kun om penge, men om muligheden for at bevare hverdagen og basen. Ved at kende reglerne kan I undgå, at huset bliver kastebold i et arveopgør. Det kræver dog, at I aktivt forholder jer til jeres situation.
Kan den længstlevende ikke bare sidde i uskiftet bo?
Begrebet uskiftet bo dækker over, at den længstlevende ægtefælle overtager hele fællesboet uden at skulle skifte med børnene. Det betyder i praksis, at arven først udbetales, når den længstlevende også dør. Dette er standardløsningen for fællesbørn, men reglerne er anderledes for særbørn.
Særbørn skal nemlig give aktivt samtykke til, at stedforælderen må sidde i uskiftet bo. De kan til enhver tid nægte dette og kræve deres arv udbetalt straks. Det sætter den længstlevende i en meget sårbar position, hvor man er afhængig af børnenes velvilje.
Er børnene umyndige, altså under 18 år, kan de slet ikke give dette samtykke. I disse tilfælde vil Statsforvaltningen ofte vurdere, at arven skal udbetales for at sikre barnets midler, hvilket igen kan true muligheden for at blive i boligen.
Det er vores erfaring, at man aldrig bør basere sin økonomiske fremtid på en forventning om samtykke. Relationer kan ændre sig, og sorg kan påvirke familierelationer på uforudsigelige måder. Derfor er det sikrest at lave en løsning, der holder juridisk uanset samtykke.
Hvordan hjælper et testamente på boligsituationen?
Den mest effektive måde at sikre den længstlevende mulighed for at blive i huset er ved at oprette et testamente. Her kan I reducere børnenes arvelod til tvangsarven. Tvangsarven udgør en fjerdedel af den normale arv.
I bør også være opmærksomme på, hvad er forskellen på en ægtepagt og et testamente, da de to dokumenter har forskellige formål. Mens testamentet fordeler arven ved død, regulerer ægtepagten formueforholdet ved skilsmisse, men begge dele kan have indflydelse på, hvad der er til deling i sidste ende.
Hvordan skal arven fordeles mellem børnene til sidst?
Når den længstlevende af jer engang går bort, skal den samlede arv fordeles mellem alle børnene. Her opstår ofte spørgsmålet om retfærdighed. Skal arven deles lige mellem de to slægtsgrene, eller skal den deles lige pr. hoved?
Hvis den ene af jer har to børn og den anden har ét barn, vil en ligedeling pr. hoved betyde, at hvert barn får 33 procent. En deling efter slægtsgrene vil betyde, at enebarnet får 50 procent, mens de to søskende må deles om de andre 50 procent.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar her. Det handler om, hvad I føler er mest rimeligt i jeres familie. Det vigtige er, at I får skrevet det ned. Uden et testamente vil arveloven fordele arven baseret på hvem der dør sidst, hvilket kan føre til tilfældige og uretfærdige resultater.
Det er også værd at overveje, om alle børn skal arve lige meget. Nogle vælger at tilgodese visse børn mere eller mindre, afhængigt af forholdet til dem. Det er dog et følsomt emne, som kræver grundig overvejelse for ikke at skabe splid.
Kan vi beskytte børnenes arv mod skilsmisse?
Når I planlægger arven til jeres børn, er det også relevant at se på, hvordan de modtager pengene. Mange forældre ønsker at sikre, at arven bliver i familien, selvom barnet senere skulle blive skilt.
Dette kan gøres ved at bestemme i testamentet, at arven skal være særeje for børnene. Det betyder, at hvis jeres barn bliver gift og senere skilt, skal arven ikke deles med eksægtefællen. Det er en måde at beskytte familiens værdier på lang sigt.
I kan læse mere om, hvordan beskytter du arven med særeje og båndlæggelse, hvis I ønsker at gå i dybden med disse muligheder. Det er en ekstra sikkerhed, som ikke koster ekstra at skrive ind i testamentet, men som kan have stor værdi for jeres børn.
Det er også muligt at båndlægge arven, så børnene ikke kan bruge pengene før en bestemt alder. Det kan være fornuftigt, hvis børnene er unge, og I vil sikre, at pengene går til bolig eller uddannelse frem for forbrug.
Hvad betyder skødet for arven?
Selvom et testamente er vigtigt, er det også afgørende at se på, hvordan I ejer jeres bolig. Står I begge på skødet, eller er det kun den ene af jer? Ejerforholdet har direkte indflydelse på, hvad der indgår i boet, og dermed hvad der skal arves.
Hvis I har købt huset sammen, men kun den ene står på skødet, kan det skabe tvivl om ejerforholdet. Er det farligt ikke at stå på husets skøde? Ja, det kan det være, da det formelle ejerskab typisk følger tinglysningen. Det kan betyde, at den part, der ikke står på skødet, står dårligere både ved skilsmisse og død.
Vi ser desværre tilfælde, hvor manglende tinglysning af begge ægtefæller skaber problemer i forhold til banklån og belåning af friværdi. Det er derfor en god idé at få gennemgået jeres skøde for at sikre, at det afspejler virkeligheden.
Husk også, at tinglysning og skifteretsattester hænger sammen. Når en ægtefælle dør, skal der udstedes en skifteretsattest fra Danmarks Domstole, før man kan råde over ejendommen. Har I styr på både testamente og skøde, bliver denne proces langt nemmere for den efterladte.
Skal ægtefælle være medejer af ejendommen?
Når I er gift og ønsker fælles ejerskab over boligen, sker det ikke automatisk. For at sikre begge parter juridisk og formelt, skal der tinglyses et nyt skøde, der afspejler de reelle ejerforhold. Dette kaldes et ægtefælleskøde.
