Når du kigger på boligudgifter, kan anvendelsesudgifter nemt glide i baggrunden. Det er ærgerligt. For selvom de ikke fylder så meget i salgsopstillingen, har de stor betydning for dit månedlige rådighedsbeløb. Og i modsætning til faste udgifter som ejerudgift eller boligafgift, har du her langt større mulighed for at påvirke regningen.
Hvad dækker anvendelsesudgifter egentlig over?
Anvendelsesudgifter er kort sagt udgifter til el, vand og varme. De følger dit forbrug og varierer med dine vaner, boligens størrelse og energistandarden. De er altså ikke faste, og det gør dem sværere at forudsige end fx fællesudgifter.
Skal boligen skifte ejer?
I et almindeligt enfamiliehus måler og afregner du el, vand og varme direkte med forsyningsselskaberne. Du betaler typisk et a conto-beløb i løbet af året og får én gang årligt en opgørelse, hvor du enten skal betale ekstra eller får penge tilbage. I lejligheder kan det være lidt mere komplekst.
Hvis din bolig er en del af en ejer- eller andelsforening, og der ikke er individuelle målere, bliver udgifterne som regel fordelt efter fordelingstal. Det betyder, at du ikke nødvendigvis betaler for dit faktiske forbrug, men for en gennemsnitlig andel af forbruget i opgangen eller hele ejendommen.
Det er værd at overveje, især hvis du bor alene i en stor lejlighed eller generelt bruger mindre end gennemsnittet. I sådan en situation kan du ende med at betale mere end dit reelle forbrug. Omvendt kan du komme billigt fra det, hvis du har højt forbrug og bor blandt mere sparsommelige naboer.
Hvordan fordeles regningen i ejendomme uden individuelle målere?
I mange ældre etageejendomme er der stadig ikke individuelle målere for vand og varme. Det betyder, at udgifterne ikke fordeles efter faktisk forbrug, men efter forskellige fordelingsprincipper. Og de kan variere fra forening til forening.
Typisk ser man to modeller:
- Én måler pr. opgang, hvor udgiften fordeles efter fordelingstal for netop den opgang.
- Én samlet hovedmåler for hele ejendommen, hvor hele forbruget fordeles efter fordelingstal for hele foreningen.
Fordelingstal bygger på din boligs størrelse i forhold til de øvrige lejligheder. Jo større din bolig er, jo større andel af fællesudgifterne forventes du at bære. Det er logisk nok – men ikke altid retvisende, når det handler om forbrug.
Det kan nemlig give skæve fordelinger. For eksempel betaler en familie i en 100 m² lejlighed det samme som et ældre ægtepar i en lige så stor bolig – selv om deres varme- og vandforbrug ofte er markant forskelligt. Hvis du bor i en gavllejlighed, kan du også opleve, at din lejlighed er dyrere at opvarme end naboens. Og hvis ikke det afspejles i din andel, bliver forskellen en udgift, du selv må dække.
Når du køber bolig, kan du derfor med fordel undersøge, hvordan forbruget bliver fordelt – og om der er planer om at installere individuelle målere. I mange foreninger vil det både give en mere retfærdig fordeling og et økonomisk incitament til at spare.
Hvad er ikke en anvendelsesudgift – og hvorfor gør det en forskel?
Anvendelsesudgifter handler udelukkende om de mest basale forbrugsudgifter – el, vand og varme. Internet og tv-pakker tæller ikke med, selv om de i nogle foreninger er en del af fællesudgifterne. Det er en vigtig sondring, især hvis du vil sammenligne boligudgifter på tværs af forskellige ejendomme.
Hvis du ser på salgsopstillinger, skal du være opmærksom på, at anvendelsesudgifter ofte står særskilt og ikke altid er inkluderet i den månedlige ejerudgift eller boligafgift. De kan være estimeret ud fra tidligere forbrug – men er sjældent et præcist billede af, hvad du selv kommer til at betale.
Det er her, vi som rådgivere ofte oplever misforståelser. Mange boligkøbere tror, at det oplyste beløb er det, de skal regne med fremover. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Din husstands størrelse, dine daglige vaner og din energibevidsthed spiller alle ind.
Vil du forstå din boligs fulde økonomi, bør du derfor regne med dine egne forudsætninger – og ikke overtage de tidligere ejeres forbrugsmønster.
Hvordan kan du selv vurdere, om forbruget virker realistisk?
Når du kigger på en bolig, får du typisk oplyst de seneste års forbrug i form af el, vand og varme. Det giver et fingerpeg – men ikke et facit. Derfor kan det være en god idé at sammenligne med dit eget nuværende forbrug, hvis du allerede bor i bolig med individuelle målere.
Har du aldrig boet i ejerbolig før, kan du hente inspiration i andres erfaringer. Spørg for eksempel venner eller familie, der bor i boliger af samme type og størrelse. Du kan også bruge vores artikel om typiske udgifter i en ejerbolig til at få en bredere forståelse for de samlede driftsomkostninger.
Særligt hvis du er på udkig efter andelsbolig, kan det være nyttigt at læse om hvad boligafgiften dækker over, så du ved, hvad der er inkluderet – og hvad der kommer oveni.
Vil du gå mere i dybden, kan du også kigge i foreningens regnskab og vedtægter. Her fremgår det ofte, hvordan forbruget fordeles, og om der er særlige hensyn – fx varmebidrag i gavllejligheder eller loftslejligheder.
Hvordan bør du bruge oplysningerne i salgsopstillingen?
Tal i salgsopstillinger er altid historiske. De fortæller noget om forbruget for den nuværende ejer – men ikke nødvendigvis om dit fremtidige forbrug. Det betyder ikke, at tallene er ligegyldige, men de skal tolkes med omtanke.
Hvis der er individuelle målere, og forbruget er relativt stabilt, kan du ofte bruge tallene som et realistisk udgangspunkt. Hvis der derimod afregnes efter fordelingstal, eller hvis boligen står tom, er det en helt anden sag.
Her kan det være en god idé at tænke i scenarier. Hvor mange personer bliver I i husstanden? Hvilke vaner har I med bad, opvarmning og elforbrug? Er boligen energirenoveret, eller står den foran en omfattende forbedring?
Vi mener, at det er sundt at være lidt konservativ i sine skøn – særligt i en tid, hvor energipriserne kan svinge hurtigt. Det kan give dig et mere realistisk billede af din kommende boligøkonomi og hjælpe dig til at træffe et oplyst valg.
Og hvis du vil forstå alle posterne i salgsopstillingen, kan du med fordel læse vores guide til hvordan man læser en salgsopstilling.