Et ejendomsblad er den enkelte faste ejendoms særskilte blad i Tingbogen. Her registreres de tinglyste rettigheder, som knytter sig til ejendommen. Begrebet er stadig lovens betegnelse, selv om bladet i dag er en del af Den Digitale Tingbog. En tingbogsattest er derimod en udskrift af oplysningerne på et bestemt tidspunkt.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Et ejendomsblad er den enkelte faste ejendoms blad i Tingbogen og samler de tinglyste oplysninger om ejendommen. En tingbogsattest er en dateret kopi af disse oplysninger, mens de fulde vilkår findes i de bagvedliggende dokumenter.
- Bladet er opdelt i adkomst, hæftelser og servitutter.
- Dato, tidspunkt og eventuelle ubehandlede dokumenter skal kontrolleres.
- Servitutter, skøder og pantebreve bør åbnes, når ordlyden har betydning.
- BBR, byggesager og planer skal undersøges i deres egne registre.
- En mulig fejl skal spores til Tingbogen, dokumentet eller de eksterne grunddata.
Hvilke oplysninger hører til ejendomsbladet?
Tinglysningslovens § 17 fastslår, at hver ejendom har sit eget ejendomsblad. Det gør bladet til den ejendomsspecifikke del af Tingbogen, hvor registreringerne kan følges.
Oplysningerne er opdelt i tre hovedspor:
- Adkomst viser, hvem der aktuelt er tinglyst som ejer.
- Hæftelser viser aktuelt tinglyste pantehæftelser, udlæg og arrester.
- Servitutter viser tinglyste begrænsede rettigheder og byrder på ejendommen.
Bladet rummer også oplysninger, der identificerer ejendommen, samt datoer og henvisninger til de registrerede dokumenter. På en tingbogsattest fremgår det desuden, hvis der er anmeldt dokumenter, som Tinglysningsretten endnu ikke har behandlet.
Hvordan adskiller bladet sig fra en tingbogsattest?
Ejendomsbladet er selve registerbladet for ejendommen. En tingbogsattest er en kopi af Tingbogens oplysninger for ejendommen på den dato og det tidspunkt, der står på attesten.
Forskellen har praktisk betydning. En attest dokumenterer det viste øjebliksbillede, mens ejendomsbladet kan blive ændret, når nye dokumenter tinglyses, eksisterende rettigheder aflyses, eller en registrering bliver rettet. Derfor bør dato og tidspunkt altid indgå i vurderingen af en attest.
Hvorfor skal du åbne selve dokumenterne?
En indførsel på ejendomsbladet er en kort registrering. Den kan blandt andet vise dokumenttype, modtagelsestidspunkt, løbenummer og enkelte vilkår, men den erstatter ikke det tinglyste dokument.
Tinglysningsretten skelner derfor mellem en tingbogsattest og en udskrift af akten eller det digitale dokument. Hvis du skal kende indholdet af en servitut, et skøde eller et pantebrev, må du følge dokumenthenvisningen og læse den relevante akt eller dokumentudskrift. Overskriften på ejendomsbladet er ikke nok til at fastslå alle rettigheder, betingelser eller undtagelser.
Hvad kan bladet ikke vise alene?
Ejendomsbladet giver ikke et samlet billede af boligens fysiske og offentligretlige forhold. Oplysninger om bygninger, boligareal og anvendelse hører blandt andet til BBR, mens byggesager og gældende planer skal kontrolleres i deres egne registre og dokumenter. Lokalplaner og ændringer til allerede tinglyste planer bliver ikke længere tinglyst efter overgangen til digital tinglysning.
Bladet viser heller ikke den fulde ordlyd af hvert dokument. Det kan derfor bruges som indgang og kontroloversigt, men ikke som erstatning for de dokumenter og andre registre, som det konkrete spørgsmål afhænger af.
Hvordan kontrollerer du et ejendomsblad?
- Kontrollér, at adresse, BFE-nummer, matrikelnummer og øvrige identifikationsoplysninger vedrører den rigtige ejendom.
- Notér attesttidspunktet, og se efter oplysninger om dokumenter, der endnu ikke er behandlet.
- Læs adkomst, hæftelser og servitutter som tre forskellige spor. Ét spor kan ikke bruges som svar på de to andre.
- Åbn de dokumenter eller akter, der bærer en registrering, når ordlyden har betydning for dit spørgsmål.
- Afklar, hvor en mulig fejl stammer fra. En forkert gengivelse i Tingbogen er et andet problem end en fejl i det anmeldte dokument eller i eksterne grunddata.
Tinglysningsretten kan rette visse fejl i Tingbogen, blandt andet hvis et dokument er gengivet forkert, ikke er blevet indført eller har fået et forkert modtagelsestidspunkt. Fejl i eksempelvis adresse- eller bygningsdata skal derimod rettes hos den myndighed, der fører de pågældende grunddata.
Fagligt grundlag og kilder
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: