Forside » Skødeskrivning » Skøde uden købsaftale: Sådan gør du det korrekt

Skøde uden købsaftale: Sådan gør du det korrekt

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Skal boligen skifte ejer?

Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:

Handel gennem ejendomsmægler:

Skøde uden købsaftale vil normalt ikke være relevant, hvis du køber en ny bolig gennem en ejendomsmægler. Hos en ejendomsmægler vil der altid blive udarbejdet en købsaftale forud for skødet. Dette bunder i et behov for at få sikret handlens juridiske indhold samt få sikret købesummen inden skødet tinglyses. Derfor er der praksis for at lave en købsaftale forud for skødet ved handel gennem en ejendomsmægler.

Handel uden ejendomsmægler:

Hvis du derimod handler privat uden ejendomsmægler, er det mere almindeligt at lave et skøde uden købsaftale. Der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for dette, og det kan fint lade sig gøre at gå direkte til skødet uden at lave en købsaftale først.

Hvis du undlader at lave en købsaftale forud for skødet, er det dog vigtigt at gøre det rigtigt. Skødet skal i den situation både fungere som skøde i traditionel forstand, men skal samtidig fungere som et aftaledokument, det vil sige en erstatning for en egentlig købsaftale. Derfor bør alle aftaler omkring handlen, som normalt indskrives i en købsaftale, i stedet blive indskrevet i skødet.

Hvis købesummen ikke er sikret på tidspunktet hvor skødet udarbejdes, bør skødet udarbejdes som et betinget skøde, betinget af købesummens betaling.

Skøde Centret kan hjælpe med skøde og tinglysning

Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i skødeskrivning og tinglysning i Danmark. Vi hjælper med at få ejerforholdene ændret korrekt i tingbogen ved interne ejendomsoverdragelser.

For interne ejendomsoverdragelser udarbejder Skøde Centret både den skriftlige overdragelsesaftale og sørger for den digitale tinglysning. Arbejdet udføres på fast pris og er dækket af professionel ansvarsforsikring hos Lloyds Bruxelles.

Se alle Skøde Centrets priser og skødeydelser →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top