Et samlivsophør afgør ikke automatisk, hvem der kan blive boende. I en ejerbolig afhænger svaret først af, hvem der ejer huset, og om der allerede findes en aftale om brugen. Er I fælles ejere, må den midlertidige beboelse afklares særskilt fra et senere salg eller udkøb. Lån, pant og skøde følger deres egne spor.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Samlivsophøret afgør ikke automatisk, hvem der kan blive boende i huset. Ved en ejerbolig skal ejerskab, faktisk brug, lån og en eventuel overdragelse vurderes hver for sig.
- Skeln først mellem ejerbolig og lejemål
- Kontrollér ejerforhold og eksisterende aftaler
- Aftal midlertidig brug og udgifter skriftligt
- Afklar skøde og lånehæftelse særskilt
- Vælg det rette domstolsspor ved uenighed
Er boligen ejet eller lejet?
Begynd med at fastslå, om den fælles bolig er en ejerbolig eller et lejemål. Reglerne er forskellige, og en løsning, der passer til et lejemål, kan ikke overføres direkte til et hus, som en af jer eller I begge ejer.
Ved en privat lejebolig kan to personer, der har haft fælles husstand i mindst to år, aftale, hvem der fortsætter lejemålet efter samlivsophøret. Udlejeren er som udgangspunkt bundet af aftalen. Hvis I ikke kan blive enige, kan en domstol i visse tilfælde træffe afgørelse, blandt andet når særlige hensyn til mindreårige børn taler for det.
Resten af artiklen handler om ejerboligen. Her findes der ikke en tilsvarende regel, som alene på grund af samlivet tildeler huset til den ene.
Hvem ejer huset efter bruddet?
Ugifte samlevende får ikke automatisk delingsformue ved at bo sammen. Som udgangspunkt beholder hver person sine egne aktiver og penge, mens det, I ejer sammen, skal behandles som sameje. Tingbogen er derfor det første praktiske kontrolpunkt, når du skal se, hvem der er registreret som ejer, og med hvilke andele.
Er kun den ene registreret som ejer, overfører samlivsophøret ikke i sig selv ejendommen til den anden. Fast bopæl, betaling af daglige boligudgifter eller en adresse i CPR ændrer heller ikke alene den tinglyste adkomst. Hvis ejerskabet reelt er omtvistet, kan andre dokumenter og en eventuel retsafgørelse dog få betydning, så en tingbogsattest kan ikke altid afslutte en konkret ejerskabstvist.
Står I begge som ejere, fortsætter samejet, selv om den ene flytter. Fraflytningen ændrer hverken ejerandelene eller giver automatisk den tilbageværende eneejerskab. En eksisterende samejeoverenskomst om fast ejendom kan indeholde regler om brug, udgifter, salg eller overtagelse og bør derfor læses, før I aftaler næste skridt.
Afgør børn eller adresse, hvem der bliver?
Et barns bopæl og hensynet til en stabil hverdag kan være væsentlige, når I forsøger at aftale, hvem der bruger huset i en overgang. De forhold ændrer imidlertid ikke i sig selv ejerandelene i en ejerbolig. Spørgsmål om barnets bopæl og spørgsmål om ejerskab til huset skal derfor behandles som forskellige spor.
Det samme gælder folkeregisteradressen. CPR skal vise, hvor en person faktisk bor, men registreringen skaber ikke ejendomsret eller en selvstændig brugsret til huset. Adresseændringen bør følge den faktiske flytning og ikke bruges som erstatning for en aftale om boligen.
Kan én bruge huset alene midlertidigt?
I kan aftale, at den ene bruger huset alene, mens I undersøger salg eller udkøb. Det er en overgangsordning, ikke en ændring af ejerskabet. Aftalen bør have en tydelig start- og slutdato og beskrive betaling af låneydelser, forbrug, forsikring og nødvendigt vedligehold. Den bør også fastlægge adgang til huset og en frist for vurdering, finansiering eller salg.
Betalinger i overgangsperioden skal beskrives præcist. Det bør fremgå, om en betaling blot dækker den løbende brug, eller om parterne mener, at den skal indgå i en senere indbyrdes opgørelse. Betalingen ændrer ikke automatisk ejerandelene eller bankens krav mod en låntager.
En midlertidig ordning kan være praktisk, men den bør have et objektivt sluttidspunkt. Hvis I overvejer at beholde huset sammen i længere tid, kræver fortsat fælles ejerskab efter samlivsophøret en særskilt afklaring af brug, økonomi og udtræden.
Hvad kræver det, at én overtager?
Hvis den ene skal blive eneejer, skal I først blive enige om, at en overtagelse skal ske, og om de økonomiske vilkår. Værdiansættelse, eventuelle indbyrdes krav og en overtagelsesdag skal kunne omsættes til en klar aftale. Processen med at købe en samlever ud af huset er derfor mere end en beslutning om, hvem der flytter.
Ejerskiftet gennemføres ved et nyt skøde. Et skøde ved samlivsophør dokumenterer overdragelsen, men skødet frigør ikke nødvendigvis den fraflyttende fra personlig gæld. Långiverens dokumenter og en skriftlig bekræftelse skal vise, om en tidligere låntager faktisk er udtrådt.
Ejerskab, personlig lånehæftelse og pant i huset skal derfor kontrolleres hver for sig. Den, der flytter, kan fortsat hæfte efter låneaftalen, selv om parterne internt har aftalt noget andet. Læs derfor også om, hvad der kan ske med boliglånet, når I går fra hinanden.
Hvad hvis I ikke bliver enige?
Er huset jeres eneste fælles aktiv, beskriver Danmarks Domstole forholdet som et sameje. En tvist om opløsningen skal da behandles som en civil sag, hvor civilretten kan tage stilling til at opløse samejet. Det er ikke det samme som den almindelige deling mellem ægtefæller.
Hvis I som ugifte har flere fælles aktiver og forpligtelser, kan der i stedet være opstået et bo. Ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 3, giver skifteretten kompetence til at behandle opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivsophøret. Det afgørende skel er derfor ikke kun, hvor stor værdien er, men også om uenigheden omfatter ét eller flere fælles aktiver.
En retssag bør ikke beskrives som en sikker vej til, at den ene kan tvinge den anden til et privat udkøb. Den konkrete samejeaftale, parternes krav og rettens afgørelse kan få betydning. Hvis en frivillig løsning stadig er mulig, er de tre hovedmuligheder normalt salg, aftalt overtagelse eller et tidsbegrænset fortsat sameje.
Hvornår er boligsagen faktisk afsluttet?
At én er flyttet, betyder ikke nødvendigvis, at sagen om huset er gennemført. En afsluttende kontrol bør vise, at de dokumenter og registreringer, som løsningen kræver, faktisk stemmer overens:
- En skriftlig aftale fastlægger overtagelsesdag, betalinger og eventuelle restkrav mellem jer.
- En ny tingbogsattest viser den aftalte ejer og ejerandel, hvis ejerskabet er ændret.
- Hver relevant långiver har skriftligt bekræftet, hvem der fortsat hæfter personligt.
- Pantebreve, forsikring, nøgler og adgang er håndteret i overensstemmelse med den valgte løsning.
- Folkeregisteradressen er ændret efter den faktiske fraflytning.
Kontrollen gør forskellen mellem en praktisk flytning og en afsluttet ejer- og lånesag synlig. Det er netop muligt, at brugen af huset er ændret, mens ejerskab eller gæld stadig er uændret.
Fagligt grundlag og kilder
- Danmarks Domstole om deling for ugifte samlevende og opløsning af sameje
- Tinglysningsretten om adkomst og registreret ejerskab
- Retsinformation: Tinglysningsloven
- Retsinformation: Ægtefælleskifteloven
- Socialministeriet om fortsættelse af private lejemål ved samlivsophør
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
