En refusionsopgørelse bør normalt være udarbejdet senest 30 dage efter overtagelsesdagen, medmindre købsaftalen fastsætter noget andet. Fristen handler om køber og sælgers indbyrdes regnskab for udgifter og indtægter omkring overtagelsen.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
En refusionsopgørelse bør normalt være klar senest 30 dage efter overtagelsesdagen, medmindre købsaftalen siger noget andet. Fristen bruges til at få afsluttet køber og sælgers økonomiske mellemregning for udgifter og indtægter omkring overtagelsen.
- Opgørelsen fordeler poster med overtagelsesdagen som skæringsdato.
- Fristen bør kontrolleres i købsaftalen, fordi særlige vilkår kan ændre forløbet.
- Aflæsninger, bilag og forudbetalte udgifter skal være dokumenteret, før saldoen kan godkendes.
- En forsinket opgørelse påvirker normalt regnskabet mellem parterne, ikke selve tinglysningen af skødet.
Hvad betyder fristen for refusionsopgørelsen?
Fristen angiver, hvornår den part eller rådgiver, der står for opgørelsen, skal have lavet et samlet regnskab over de poster, der skal fordeles mellem køber og sælger. Det kan være poster, som sælger har betalt forud, men som delvist vedrører din ejerperiode som køber.
På Boligejer.dk beskrives refusionsopgørelsen som en del af overtagelsen, hvor udgifter og indtægter fordeles med overtagelsesdagen som skæringsdato. Derfor er fristen ikke et isoleret dokumentkrav; den hænger sammen med den praktiske afslutning af handlen.
Er 30 dage en lovbestemt frist?
De 30 dage skal behandles som en almindelig praktisk frist, som normalt fremgår af købsaftalens vilkår eller handlens standardforløb. Boligejer.dk angiver, at refusionsopgørelsen normalt skal være udarbejdet senest 30 dage efter overtagelsesdagen.
Det betyder, at du først skal kontrollere købsaftalen, hvis du vil vide, hvilken frist der gælder i din konkrete handel. En købsaftale kan indeholde særlige vilkår om, hvem der udarbejder opgørelsen, hvilke bilag der skal bruges, og hvordan saldoen skal betales.
Hvornår begynder fristen at løbe?
Fristen regnes normalt fra overtagelsesdagen, fordi det er den dato, der skiller sælgers og købers økonomi i handlen. Overtagelsesdagen er også den dato, hvor nøgler, rådighed, deponering og mange løbende udgifter typisk samles i praksis.
Hvis du har fået dispositionsret før overtagelsesdagen, kan nogle forbrugsudgifter skulle fordeles fra dispositionsdagen i stedet. Det ændrer ikke nødvendigvis selve 30-dagesfristen, men det kan ændre de tal, som skal indgå i regnskabet.
Hvem skal sørge for, at opgørelsen bliver lavet?
Det bør fremgå af købsaftalen, hvem der har opgaven. Boligejer.dk beskriver, at refusionsopgørelsen i de fleste tilfælde udarbejdes af købers rådgiver eller af sælgers ejendomsmægler, afhængigt af hvad parterne har aftalt.
Den ansvarlige for opgørelsen skal indsamle bilag, beregne perioder og sende opgørelsen til den anden part. Den anden part skal derefter kunne kontrollere posterne, før saldoen betales eller modregnes.
Hvilke oplysninger skal være klar inden fristen?
En frist kan ikke bruges effektivt, hvis de nødvendige oplysninger mangler. Du bør derfor se på fristen sammen med de bilag, der gør opgørelsen mulig.
- Overtagelsesdato og eventuel dispositionsdato.
- Aflæsninger af el, vand, varme og andre forbrugsmålere.
- Dokumentation for forudbetalte udgifter, fællesudgifter og eventuelle acontobeløb.
- Oplysninger fra grundejerforening, ejerforening, kommune eller forsyningsselskaber, når de er relevante.
- Købsaftalens vilkår om betaling, modregning og indsigelser.
Den dokumenterbare pointe er, at fristen først får praktisk betydning, når bilagene er på plads. Manglende aflæsninger eller uafklarede ejerforeningsposter kan gøre en rettidig opgørelse usikker, selv om selve datoen er klar.
Hvilke poster kan påvirke, om opgørelsen er klar til tiden?
Refusionsopgørelsen kan blandt andet omfatte ejendomsskatter, renovation, vand, varme, fællesudgifter, grundejerforeningskontingent, forsikringsposter, oliebeholdning, deposita eller renter. Ikke alle poster findes i alle handler.
Hvis en post opkræves direkte mellem sælger og forsyningsselskab, skal den ikke nødvendigvis med i opgørelsen. Hvis der derimod ikke sker direkte slutafregning, kan posten skulle fordeles mellem parterne. Det er et konkret dokument- og afregningsspørgsmål, ikke en automatisk standardliste.
Hvad sker der, hvis refusionsopgørelsen kommer for sent?
En forsinket opgørelse betyder normalt, at køber og sælger ikke får afsluttet deres indbyrdes regnskab til tiden. Det kan udskyde betaling af saldoen, modregning i deponerede midler eller afklaring af uenigheder om enkelte poster.
Forsinkelsen ændrer ikke i sig selv ejerskiftet i Tingbogen. Tinglysningsloven fastslår, at rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få beskyttelse mod aftaler om ejendommen og retsforfølgning. Refusionsopgørelsen er derimod et økonomisk mellemregnskab mellem parterne efter handlens vilkår.
Hvordan gør du indsigelse mod en opgørelse?
Hvis du mener, at refusionsopgørelsen er forkert, bør du reagere skriftligt og konkret. En indsigelse bør pege på den præcise post, det konkrete beløb og det bilag eller den periode, som du mener er forkert.
En god indsigelse adskiller tre ting: om posten hører med i opgørelsen, om perioden er korrekt, og om beløbet er dokumenteret. Det gør det lettere at rette regnskabet uden at hele opgørelsen skal begynde forfra.
Hvordan betales saldoen, når fristen er overholdt?
Hvis opgørelsen viser en saldo i købers favør, kan beløbet typisk modregnes i de midler, der senere frigives til sælger, når betingelserne for frigivelse er opfyldt. Hvis saldoen er i sælgers favør, skal køber normalt betale beløbet til sælger.
Betalingen bør følge købsaftalen og den endelige godkendte opgørelse. Du bør derfor ikke betale eller tilbageholde et beløb alene ud fra et foreløbigt overslag, hvis den anden part endnu ikke har haft mulighed for at kontrollere posterne.
Hvilke fejl kan stoppe en hurtig afklaring?
Nogle forhold kan forsinke refusionsopgørelsen uden at skyldes selve fristen. Det gælder især, når dokumentationen ikke viser, hvilken periode udgiften dækker, eller når særlige forhold i købsaftalen ikke er indarbejdet i regnskabet.
- Forbrugsmålere er ikke aflæst på den rigtige dato.
- Dispositionsdag og overtagelsesdag blandes sammen.
- Fællesudgifter eller forbrugsafregninger fra ejerforening er ikke afklaret.
- En post medtages både direkte hos forsyningsselskabet og i refusionsopgørelsen.
- Der mangler dokumentation for en post, som den ene part ønsker refunderet.
Kontrolpunktet er enkelt: hver post skal have en periode, et beløb og en begrundelse for, hvorfor den skal deles mellem køber og sælger.
Hvordan hænger fristen sammen med skøde og berigtigelse?
Refusionsopgørelsen ligger i den opfølgende fase af handlen sammen med skøde, tinglysning, deponering, aflysning af sælgers lån og frigivelse af købesummen. Du kan derfor godt have et tinglyst skøde, selv om refusionsopgørelsen endnu ikke er endeligt afklaret.
Skødet handler om at registrere ejerskiftet. Refusionsopgørelsen handler om at fordele udgifter og indtægter omkring overtagelsen. Den forskel er central, hvis du skal finde ud af, om problemet ligger i berigtigelsen af skødet eller i parternes efterfølgende mellemregning.
Illustrativt eksempel: hvordan kan 30 dage bruges i praksis?
Illustrativt eksempel: Du overtager et hus den 1. maj. Sælger har betalt et grundejerforeningskontingent for hele året. Hvis opgørelsen skal være klar senest 30 dage efter overtagelsesdagen, skal den ansvarlige have beregnet købers andel og sendt opgørelsen til kontrol omkring udgangen af maj.
Hvis der samtidig mangler en vandaflæsning fra overtagelsesdagen, bør den post ikke gættes. Den bør enten dokumenteres, afregnes direkte med forsyningsselskabet eller håndteres efter købsaftalens vilkår. Eksemplet er fiktivt og viser kun, hvordan fristen og bilagene spiller sammen.
Hvordan kontrollerer du, at sagen er afsluttet?
Når refusionsopgørelsen er sendt, bør du kontrollere, om alle relevante poster er med, om perioderne følger overtagelsesdagen eller dispositionsdagen, og om saldoen er betalt eller modregnet. Sammenlign også med købsaftalen, hvis der er særlige vilkår.
Du kan bruge refusionsopgørelsen som et afsluttende regnskab, ikke som en ny forhandling om handlen. Hvis uenigheden handler om selve ejerskiftet eller skødet, er det et andet spor end fordelingen af driftsudgifter.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle kilder om bolighandlens overtagelse, berigtigelse og tinglysning samt almindelige skriftlige købsaftalevilkår.
- Boligejer.dk: Overtag boligen, herunder refusionsopgørelse, poster og normal 30-dagesfrist.
- Boligejer.dk: Berigtigelse af handlen, om skøde, refusionsopgørelse og frigivelse af købesum.
- Retsinformation: Tinglysningsloven, om tinglysningens rolle ved rettigheder over fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: