Forside » Berigtigelse » Frist for refusionsopgørelse: Hvornår skal den være klar?

Frist for refusionsopgørelse: Hvornår skal den være klar?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Fristen for en refusionsopgørelse følger af købsaftalen. Der findes ikke én automatisk 30-dagesfrist, som passer til alle bolighandler. Boligejer.dk beskriver 7-30 dage efter overtagelsesdagen som et normalt interval, men den konkrete aftale kan fastsætte en kortere frist, et andet startpunkt eller flere separate frister.

Resumé af artiklen:

Fristen for refusionsopgørelsen følger af købsaftalen og er ikke automatisk 30 dage i enhver bolighandel. Kontrollér både starttidspunktet, hvad der skal afleveres, og eventuelle særskilte frister for indsigelser, godkendelse og betaling.

  • Officiel vejledning beskriver 7-30 dage efter overtagelsesdagen som et normalt aftalt interval.
  • En tidligere dispositionsdag kan ændre udgiftsfordelingen uden automatisk at ændre afleveringsfristen.
  • Direkte slutafregning, refusion mellem parterne og særskilte krav skal holdes adskilt.
  • Manglende bilag og en eventuel fristforlængelse bør dokumenteres skriftligt.
  • Ved overskridelse bør du straks bede om udkast, status og en dato for næste leverance.

Hvor står fristen i købsaftalen?

Find først afsnittet om refusion eller handlens berigtigelse i købsaftalens vilkår. Her skal du ikke kun lede efter et antal dage. Ordlyden skal læses samlet, fordi den afgør både ansvaret og den dato, du skal regne fra.

Kontrollér disse fire punkter:

  • Hvem skal udarbejde og sende opgørelsen?
  • Begynder fristen på overtagelsesdagen, dispositionsdagen eller først ved modtagelsen af bestemte oplysninger?
  • Skal der foreligge et udkast, en opgørelse til godkendelse eller en endelig opgørelse?
  • Er der særskilte frister for indsigelser, godkendelse og betaling af saldoen?

Det fremgår også af aftalen, hvem der har ansvaret for refusionsopgørelsen. En frist på 14 dage efter overtagelsesdagen er noget andet end 30 dage efter modtagelsen af de nødvendige bilag, selv om begge formuleringer kan ende med samme kalenderdato i en konkret handel.

Hvornår begynder fristen at løbe?

Overtagelsesdagen er normalt den økonomiske skæringsdag mellem køber og sælger og bruges ofte også som fristens startpunkt. Aftalen kan imidlertid vælge en anden udløsende begivenhed. Hvis fristen først løber fra modtagelsen af oplysninger, bør den ansvarlige part kunne dokumentere, hvilke oplysninger der kræves, og hvornår det komplette materiale blev modtaget.

En tidligere dispositionsdag kan flytte skæringsdagen for forbrug og måleraflæsninger, uden at den automatisk flytter den aftalte afleveringsfrist. Du skal derfor holde datoen for udgiftsfordelingen adskilt fra datoen for, hvornår opgørelsen skal sendes.

Forenklet illustrativt eksempel: I den ene købsaftale løber fristen fra overtagelsesdagen, mens en anden lader den løbe fra modtagelsen af ejerforeningens oplysninger. Et forsinket bilag ændrer ikke af sig selv startpunktet i den første aftale. Her bør en nødvendig fristforlængelse aftales og dokumenteres i stedet for blot at blive forudsat.

Skal alle bilag være klar inden fristen?

Den ansvarlige skal indhente de oplysninger, som er nødvendige for en kontrollerbar udarbejdelse af refusionsopgørelsen. Det kan blandt andet være aflæsninger, opkrævninger, betalingsbilag og oplysninger fra en ejer- eller grundejerforening. Hvert beløb skal have et grundlag, en periode, en betaler og en fordelingsregel.

Ikke alle udeståender hører dog til i opgørelsen. Inddel materialet i tre spor:

  • En direkte slutafregning sker mellem en leverandør og sælger og skal derfor ikke også fordeles mellem køber og sælger.
  • En refusionspost fordeler en dokumenteret indtægt eller udgift mellem parterne med den aftalte skæringsdag.
  • Et særskilt krav, eksempelvis om en fysisk mangel, hører ikke automatisk til i refusionssaldoen. Det kræver et aftalegrundlag eller parternes accept at medtage eller modregne kravet.

Den opdeling supplerer overblikket over, hvad en refusionsopgørelse indeholder, og forebygger, at det samme beløb afregnes to gange.

I en afgørelse fra Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere fra 2025 var en aftalt 14-dagesfrist overskredet. Nævnet fandt under de konkrete omstændigheder ikke, at rådgiveren havde handlet i strid med god skik, fordi nødvendige bilag var søgt indhentet straks, og der var løbende dialog om de uafklarede poster. Afgørelsen giver ikke en generel fristforlængelse og afgør ikke de civilretlige følger mellem alle købere og sælgere.

Er udkast, godkendelse og betaling samme frist?

Nej, ikke nødvendigvis. Ordene “udarbejdes”, “fremsendes til godkendelse” og “endelig refusionsopgørelse” beskriver forskellige stadier. Din købsaftale kan derfor have én dato for det første udkast, en anden frist for indsigelser og en tredje betalingsfrist efter den endelige godkendelse.

Et udkast viser beregningen og bilagene, men bliver ikke endeligt alene ved fremsendelsen. Begge parter skal have mulighed for at kontrollere posterne efter aftalens procedure. En særskilt artikel forklarer nærmere, hvad købers godkendelse betyder.

Hvis du modtager en opgørelse tæt på indsigelsesfristens udløb, bør du reagere skriftligt og konkret. Angiv den post, du bestrider, hvilket bilag der mangler, og hvilken beregning du mener skal kontrolleres. En uklar eller tavs indsigelse gør det sværere at fastslå, hvad der fortsat er uafklaret.

Hvad gør du efter en fristoverskridelse?

Begynd med dokumenterne frem for at gætte på konsekvensen. En praktisk kontrol kan gennemføres sådan:

  1. Kopiér den præcise fristbestemmelse, og fastlæg starttidspunktet efter ordlyden.
  2. Kontrollér, hvem aftalen pålægger opgaven, og om parten har modtaget de nødvendige oplysninger.
  3. Bed skriftligt om det aktuelle udkast, en liste over manglende bilag og en dato for næste leverance. En aftalt forlængelse bør også dokumenteres skriftligt.
  4. Send konkrete indsigelser inden en eventuel indsigelsesfrist, og hold ubestridte refusionsposter adskilt fra andre krav.
  5. Få aftalen og forløbet vurderet konkret, hvis forsinkelsen fortsætter, et større beløb tilbageholdes, eller parterne er uenige om fristens virkning.

Du kan ikke udlede virkningen af dagsantallet alene. En overskridelse dokumenterer en forsinkelse, men om den får betydning for betaling, ansvar eller et konkret krav, afhænger af aftalens ordlyd og det faktiske forløb. Den gør ikke automatisk hele bolighandlen eller refusionssaldoen ugyldig.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på aktuelle regler og offentlige vejledninger om bolighandlens aftale- og afregningsforløb.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Vælg den situation, der passer til dig:

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top