Der findes ikke ét rigtigt valg for alle par. Særeje kan give mening, hvis I vil holde bestemte værdier uden for en senere formuedeling, men løsningen bør vurderes både ved separation eller skilsmisse og ved død. I skal samtidig afgrænse værdierne præcist, fordi særeje hverken gør jer til medejere eller ændrer, hvem der hæfter for lån.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Særeje kan give mening, når I vil holde bestemte værdier uden for en senere formuedeling, men valget skal passe til både et muligt brud og et dødsfald. Særeje ændrer ikke i sig selv ejerskab eller lånehæftelse.
- Uden en gyldig aftale er udgangspunktet delingsformue, ikke automatisk fælles ejerskab.
- I kan vælge forskellige virkninger ved separation, skilsmisse og død.
- Særejet kan afgrænses til bestemte aktiver, andele, beløb eller perioder.
- Begge skal underskrive ægtepagten, som skal tinglyses i Personbogen.
- Skøde, lån, arv og testamente skal kontrolleres som særskilte spor.
Hvad deler I uden en ægtepagt?
Når I bliver gift, råder I fortsat hver især over jeres egne aktiver og hæfter som udgangspunkt hver især for jeres egne forpligtelser. Ægteskabet gør derfor ikke automatisk en bolig, en opsparing eller en virksomhed til fælles ejendom.
Den del af jeres formuer, som ikke er særeje eller på andet grundlag holdes uden for delingen, er delingsformue. Efter ægtefællelovens § 5 er udgangspunktet, at nettoværdierne i delingsformuen ligedeles, når ægteskabet ophører. Det er en værdideling, ikke en regel om, at hvert aktiv allerede ejes halvt af hver. Derfor kan et hus, som du ejer alene, fortsat være dit, selv om husets nettoværdi kan få betydning ved en senere deling. Den praktiske forskel på delingsformue og særeje viser sig navnlig, når formuerne skal opgøres.
Skal løsningen gælde ved brud, død eller begge?
Det første valg handler ikke om navnet på særejet, men om den situation, I vil regulere. Skilsmissesæreje holder den omfattede formue uden for deling ved separation og skilsmisse, men lader den indgå i formuedelingen ved død. Fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen i begge situationer. Kombinationssæreje kan give forskellige virkninger, alt efter hvem der dør først.
En aftale, der passer til et muligt brud, kan derfor give et andet resultat end ønsket ved dødsfald. Formuedelingen sker før fordelingen af arv, og særeje fjerner ikke i sig selv en ægtefælles arveret. Fuldstændigt særeje indgår heller ikke i den delingsformue, som kan overtages til uskiftet bo. Valget bør derfor sammenholdes med jeres familieforhold, et eventuelt testamente og ønsket for længstlevende. En særskilt gennemgang af typer af særeje kan bruges, når målet i de to situationer er fastlagt.
Skal alle værdier eller kun enkelte omfattes?
Særeje behøver ikke omfatte alt, hvad en af jer ejer. En ægtepagt kan afgrænse særejet til bestemte aktiver, værdier erhvervet på en bestemt måde eller i en bestemt periode, en brøkdel, en procentdel eller et bestemt beløb. Aftalen kan også tidsbegrænse eller gradvist nedtrappe særejet. Det gør det muligt at regulere den konkrete forskel, I vil håndtere, uden automatisk at holde hele formuen uden for deling.
Illustrativt eksempel: Den ene af jer ejer anparter i en virksomhed før brylluppet, mens I ønsker, at øvrig opsparing under ægteskabet skal være delingsformue. I kan overveje at afgrænse særejet til anparterne i stedet for til hele ejerens formue. Hvis anparterne senere sælges, følger det, der træder i stedet for dem, som udgangspunkt samme formueart. Indtægter af særeje er også særeje, medmindre en gyldig ægtepagt bestemmer noget andet. Hvis jeres mål ændres fra kun at gælde et muligt brud til også at gælde ved død, skal både særejetypen og afgrænsningen vurderes igen.
Den samme præcision er nødvendig, hvis I vil gøre et hus til særeje. Det skal være klart, om aftalen omfatter hele ejendommen, en andel, en bestemt værdi eller også senere værdistigninger og erstatningsaktiver.
Hvorfor løser særeje ikke ejerskab og gæld?
Særeje beskriver, hvordan en værdi skal behandles ved en formuedeling. Det ændrer ikke i sig selv navnet på skødet, ejerandelen i Tingbogen eller en låneaftale. Hvis du ejer boligen alene før ægteskabet, bliver din ægtefælle ikke medejer, fordi I vælger delingsformue. Omvendt bliver en medejer ikke slettet fra skødet, fordi boligen gøres til særeje.
Det samme gælder gæld. Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser, mens fælles låntagere fortsat hæfter efter låneaftalen. En ægtepagt frigør derfor ikke en låntager og flytter ikke et lån til den anden. Hvis jeres egentlige mål er at ændre ejerskab, ejerandele eller debitorer, skal det gennemføres i de dokumenter og aftaler, som regulerer netop det spørgsmål.
Hvilke punkter skal stå klart før valget?
Et sikkert valg begynder med det ønskede resultat og de faktiske værdier. I kan bruge denne rækkefølge:
- Lav en oversigt over væsentlige aktiver og gæld, hvem der ejer eller hæfter, og om en værdi allerede er særeje efter arv eller gave.
- Beskriv hver for sig, hvad I ønsker ved separation eller skilsmisse, og hvad I ønsker, hvis en af jer dør først.
- Vælg, om aftalen skal omfatte hele formuen, bestemte aktiver, en andel, et beløb, fremtidige erhvervelser eller en begrænset periode.
- Afklar, hvordan det, der træder i stedet for et aktiv, og indtægter fra aktivet skal behandles.
- Hold skøde, lån, begunstigelser og testamente adskilt fra ægtepagten, så hvert dokument løser det spørgsmål, det er beregnet til.
Er en arv eller gave allerede gjort til særeje af arveladeren eller gavegiveren, kan I ikke uden videre behandle vilkåret som jeres egen frie aftale. Muligheden for at ændre formuearten afhænger af den bestemmelse, tredjemand har fastsat. Det er et kontrolpunkt, før nye vilkår skrives ind i ægtepagten.
Hvornår er særejet faktisk gennemført?
Både kommende og nuværende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Efter ægtefællelovens § 20 er den kun gyldig, når begge har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen. En privat, underskrevet aftale i en skuffe er derfor ikke nok.
Når anmeldelsen er behandlet, bør I kontrollere tinglysningssvaret og det registrerede dokument. Tinglysningsretten oplyser blandt andet, hvordan I ser, om en ægtepagt er blevet delvist afvist. En delvis tinglysning er et signal om, at de afviste vilkår skal vurderes og eventuelt berigtiges, før I lægger dem til grund.
Ægtepagten kan senere ændres eller ophæves, men det kræver en ny gyldig ægtepagt. Det forudsætter derfor fortsat, at I begge medvirker. Hvis familieforhold, virksomhed, bolig eller større formueposter ændrer sig, kan I kontrollere, om aftalen stadig rammer det ønskede resultat, og om der er behov for at ændre eller ophæve særejet.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og officielle vejledninger om formuedeling, særeje, arv og tinglysning.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Retsinformation: Arveloven.
- Tinglysningsretten: ægtepagter i Personbogen.
- Familieretshuset: formuefællesskab og bodeling.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
