Nej. I kan som ægtefæller aftale meget om jeres løbende økonomi og om konkrete dispositioner, men I kan ikke frit tilsidesætte ægtefællelovens ufravigelige regler. Nogle aftaler virker som almindelige aftaler mellem jer. Andre kræver en tinglyst ægtepagt, og ændringer af ejerskab eller gæld kan kræve særskilte dokumenter eller accept fra en tredjepart. Det afgørende er derfor, hvilken retsvirkning I ønsker.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
I kan som ægtefæller aftale meget, men aftalens virkning afhænger af emnet og formen. En privat aftale kan regulere jeres indbyrdes økonomi, mens ændringer af formueordningen kræver en gyldig, tinglyst ægtepagt.
- Almindelige aftaler: I kan blandt andet aftale fordeling af løbende udgifter og konkrete mellemværender.
- Ægtepagt: Begge skal underskrive, og dokumentet skal tinglyses i Personbogen.
- Lovens grænser: En privat aftale kan ikke ophæve regler, som ægtefælleloven ikke tillader jer at fravige.
- Flere spor: Formueordning, registreret ejerskab og gæld er forskellige forhold og kan kræve hver sin handling.
- Kontrol: Fastlæg først den ønskede virkning, vælg derefter dokumentet, og kontrollér registreringer og kreditoraftaler.
Hvad kan I aftale uden en ægtepagt?
Efter ægtefællelovens § 2 kan ægtefæller som udgangspunkt indgå aftaler med hinanden, give hinanden gaver og påtage sig forpligtelser. Aftaler mellem ægtefæller kan derfor eksempelvis regulere, hvordan I fordeler de løbende boligudgifter, sparer op til et fælles formål eller afvikler et konkret mellemværende.
En skriftlig aftale kan gøre det lettere at dokumentere beløb, betalingsdatoer og formålet med betalingerne. Skriftlighed gør imidlertid ikke i sig selv aftalen egnet til at ændre formueordningen, ejerskabet til en fast ejendom eller bankens rettigheder.
Det er også muligt at give en konkret gave til sin ægtefælle uden ægtepagt. Loven sætter dog en særlig grænse: I kan ikke aftale, at alt, hvad den ene ægtefælle fremover modtager vederlagsfrit, automatisk skal tilfalde den anden. Reglerne om gaver mellem ægtefæller skal derfor holdes adskilt fra en generel aftale om fremtidige værdier.
Jeres daglige økonomi er heller ikke det samme som jeres formueordning. Formuefællesskab og fælles økonomi er to forskellige forhold: Det første handler navnlig om deling ved separation, skilsmisse eller død, mens det andet beskriver, hvordan I faktisk indretter betalinger og konti under ægteskabet.
Hvornår kræver aftalen en ægtepagt?
Vil I ændre, hvad der skal være delingsformue eller særeje, skal aftalen holde sig inden for de ordninger, som ægtefælleloven tillader. Det samme gælder visse aftaler, der på forhånd ændrer den senere deling. Her er en almindelig privat aftale ikke tilstrækkelig.
En ægtepagt er kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. Kravet følger af ægtefællelovens § 20. Hvis I senere vil ændre eller ophæve en gyldig ægtepagt, skal det også ske ved ægtepagt. Et dokument bliver altså ikke gyldigt alene ved at få overskriften “ægtepagt”.
Valget afhænger af, hvilken virkning I ønsker ved både skilsmisse og død. Det er derfor nyttigt først at skelne mellem særeje og delingsformue og derefter tage stilling til, om aftalen skal omfatte hele formuen, bestemte aktiver eller en nærmere afgrænset værdi.
Hvad kan I ikke aftale jer uden om?
Ægtefælleloven kan kun fraviges, hvor loven selv giver mulighed for det. I kan derfor ikke med en privat aftale sætte alle lovens beskyttelsesregler ud af kraft. Det gælder blandt andet den gensidige forsørgelsespligt og de rettigheder til regulering eller kompensation, som loven ikke tillader jer at fraskrive på forhånd.
Der gælder også en særlig beskyttelse af familiens helårsbolig, når boligen indgår i ligedelingen. Den ægtefælle, der ejer boligen, kan i de tilfælde ikke uden den andens samtykke sælge, pantsætte, udleje eller bortforpagte den. En intern aftale om, at ejeren “bestemmer alt”, ophæver ikke denne regel. Læs mere om, hvornår familiens bolig kræver ægtefællens samtykke.
Udgangspunktet under ægteskabet er samtidig, at hver ægtefælle råder over sin egen formue og hæfter med sin egen formue for sine egne forpligtelser. Delingsformue gør derfor ikke automatisk begge til ejere af huset, og en intern betalingsaftale gør ikke automatisk begge til debitorer over for banken.
Er en aftale ved skilsmisse noget andet?
Ja. Når separation eller skilsmisse er aktuel, kan ægtefællerne efter ægtefællelovens § 32 indgå en konkret aftale om delingen af deres formue. På det tidspunkt kan aftalen knyttes til de faktiske aktiver, gældsposter og værdier, der skal håndteres. Det er ikke det samme som mange år tidligere at underskrive en generel fraskrivelse, som loven ikke tillader.
En delingsaftale bør klart identificere, hvilke aktiver og gældsposter den omfatter, hvilke værdier parterne lægger til grund, og hvordan eventuelle overførsler skal gennemføres. Hvis en fast ejendom skal skifte ejer, skal ejerændringen stadig håndteres i det dokument- og tinglysningsspor, der gælder for ejendommen.
Hvorfor er aftale, ejerskab og gæld forskellige?
Den samme økonomiske beslutning kan kræve flere juridiske spor. Det bliver tydeligt, hvis I deler spørgsmålet op:
- Den interne aftale beskriver, hvad I har lovet hinanden, eksempelvis om betaling af boligudgifter.
- Formueordningen afgør, hvordan værdier som udgangspunkt behandles ved separation, skilsmisse eller død, og kan kræve en ægtepagt.
- Ejerskabet handler om, hvem der har adkomst til ejendommen. En ejerændring gennemføres normalt med et skøde og registreres i Tingbogen.
- Gælden følger de forpligtelser, som låntagerne har påtaget sig over for kreditor. En aftale mellem jer er ikke i sig selv en aftale med banken.
Illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle står alene på skødet og lånet, mens den anden betaler halvdelen af de løbende boligudgifter. En intern aftale kan dokumentere fordelingen af udgifterne, men den gør ikke den betalende ægtefælle til registreret medejer eller meddebitor. Hvis I også vil ændre formueordningen, ejerskabet og låneforholdet, skal hvert af de tre forhold håndteres særskilt.
En ejerændring mellem jer kan derfor kræve en skødeoverdragelse mellem ægtefæller. Skal en af jer samtidig indtræde i eller frigøres fra et lån, skal kreditorforholdet afklares ved siden af tinglysningen.
Hvordan får aftalen den ønskede virkning?
- Beskriv resultatet præcist. Afgør, om I vil regulere løbende betalinger, deling ved et senere ophør, ejerskab, gæld eller flere forhold på én gang.
- Kortlæg udgangspunktet. Notér, hvem der ejer aktivet, hvem der har underskrevet eventuelle lån, og om der allerede findes en ægtepagt.
- Vælg den rigtige dokumenttype. En almindelig aftale kan være nok til et internt mellemværende, mens en ændring af formueordningen kræver ægtepagt og en ejerændring kan kræve skøde.
- Inddrag de nødvendige tredjeparter. En bank eller anden kreditor bliver ikke bundet af en aftale, som alene er indgået mellem jer.
- Kontrollér resultatet. Efter gennemførelsen skal registreringen i Personbogen eller Tingbogen og eventuelle skriftlige kreditoraftaler stemme med det, I ønskede at opnå.
Hvis én aftale forsøger at løse alle spor på én gang, bør I derfor stoppe op og kontrollere, om den faktisk har den nødvendige form og registrering. Den mest præcise rækkefølge er at fastlægge virkningen først og vælge dokumentet bagefter.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Tinglysningsretten: Ægtepagter i Personbogen
- Tinglysningsretten: Skøder
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
