Familieretshuset kan virke som en stor størrelse, når du står midt i en skilsmisse, en uenighed om samvær eller skal aktivere en fremtidsfuldmagt. Her får du et samlet overblik: hvem gør hvad, hvilken afdeling du hører til, og hvordan du booker og møder op.
Hvad er Familieretshuset, og hvad hjælper de med?
Familieretshuset er den myndighed, der behandler de fleste familieretlige sager i Danmark. Det gælder, når du og din partner skal separeres eller skilles, når der opstår uenigheder om børn, og når økonomien mellem jer skal afklares. Tanken er enkel: samme indgang for rådgivning, mægling og afgørelser – så du ikke skal løbe flere steder.
Skal boligen skifte ejer?
I praksis møder du Familieretshuset i tre spor. Først vejledning og screening: her afdækkes, hvad sagen handler om, og om den kan løses i mindelighed. Dernæst forløb med mægling, rådgivning eller børnesagkyndige samtaler, hvis det kan hjælpe jer videre. Og til sidst, hvis sagen er så konfliktfyldt, at I ikke kan blive enige, sender Familieretshuset den videre til Familieretten.
De mest almindelige sager er:
- Separation og skilsmisse, herunder vilkår
- Forældremyndighed, bopæl og samvær
- Børnebidrag og ægtefællebidrag
- Faderskab/forældreskab og navne i særlige situationer
- Fremtidsfuldmagter (oprettelse/aktivering)
Når familien ændrer sig, påvirker det ofte boligen. Overvejer I at lave en ordentlig aftale om overdragelse ved brud, kan du læse om en overdragelsesaftale ved skilsmisse.
Hvilken afdeling hører du til – og hvor ligger de?
Familieretshuset har ni regionale afdelinger fordelt i landet. Du får som udgangspunkt tilknytning efter din bopælskommune. Det handler ikke om, at du selv skal vælge et kontor, men om at gøre det praktisk og nært, når du skal til møde. Bor du i – som eksempel – Aarhus, Randers, Syddjurs eller Favrskov, vil møder normalt blive lagt i Østjylland. Bor du på Fyn, vil det typisk være Odense. I Syd- og Sønderjylland vil møder ofte være i den sydlige landsdel, mens sjællandske sager typisk lægges i Hovedstaden eller på Midtsjælland. Nordjyske sager håndteres typisk i den nordlige landsdel.
Pointen er: du bliver indkaldt til en afdeling, der giver mening i forhold til geografi og sagens art. Kan du ikke møde fysisk, tilrettelægger Familieretshuset efter forholdene – f.eks. video eller telefon. Ved særlige hensyn (handicap, lang transport eller sikkerhed) kan du bede om en anden mødeform.
Du får altid den konkrete adresse i din mødeindkaldelse. Det er her, du skal møde på dagen. Skulle mødet flyttes, vil indkaldelsen blive opdateret i din digitale postkasse, og du får en ny tid. Bemærk, at ingen lokale afdelinger modtager fysisk post; al brevpost går via den centrale posthåndtering. Det sikrer, at dokumenter hurtigt bliver scannet, journaliseret og fordelt til den rigtige sagsbehandler, uanset hvor i landet sagen ligger.
Hvordan kontakter du Familieretshuset og hvornår har de åbent?
Der er flere indgange alt efter, hvad du skal. Meget foregår digitalt med MitID, men du kan også ringe og få mundtlig vejledning. Skriftlig kommunikation under en verserende sag sker typisk via Digital Post. Og skal du sende fysiske bilag, skal det til den centrale postadresse.
De mest brugte kontaktveje er:
- Selvbetjening med MitID (oprette sag, sende bilag, se beskeder)
- Telefonisk kontakt til hovednummeret for generel vejledning
- Digital Post, når du er part i en sag
- Fysisk fremmøde – men kun efter forudgående aftale/indkaldelse
Telefonen er normalt åben på hverdage i dagtimerne. De præcise åbningstider kan ændre sig, så tjek altid den aktuelle information i din digitale indkaldelse eller på din sag i selvbetjeningen. Har du brug for tolk, særlige hensyn eller en bisidder, skal du oplyse det, når du booker eller ringer – så bliver mødet planlagt derefter.
Skal du have afklaret spørgsmål om bolig og økonomi i forbindelse med brud, kan du parallelt orientere dig i vores gennemgange af tinglysning af skilsmisseskoede og hvad en aftale om overdragelse typisk indeholder.
Hvordan booker du møder – og kan du ændre tiden?
Som udgangspunkt starter sager digitalt. Når du opretter en sag (f.eks. om samvær eller skilsmisse), får du en kvittering og opdateringer via Digital Post. Kræver sagen et møde, vil du få en indkaldelse med dato, tidspunkt, adresse og mødeform (fysisk, video eller telefon). Du kan ofte foreslå mødetidspunkter, men afklaringen sker altid i dialog med Familieretshuset – især hvis der er børn involveret, eller sagen haster.
Bliver du forhindret, kan tiden som regel ombookes, hvis du melder det i god tid. Gør det så tidligt som muligt, da kalendere kan være pressede. Er der tale om et børnesagkyndigt forløb eller et forligsmøde, kan Familieretshuset prioritere andre hensyn – f.eks. barnets skolegang eller deltagelse af flere fagpersoner – og så kan fleksibiliteten være mindre. Dokumentation for forhindring (f.eks. sygdom) kan blive efterspurgt.
Aftal altid, hvordan I deler informationer mellem jer som forældre. Det gør møderne mere effektive og mindsker risikoen for misforståelser. Husk også legitimation og relevante bilag, så sagsbehandleren kan komme til sagens kerne fra start. Set fra et fagligt perspektiv mener vi, at videomøder ofte giver en god balance mellem nærvær og fleksibilitet, især når parter bor langt fra hinanden eller samarbejdet er sårbart.
Hvad sker der på mødedagen – og hvad skal du medbringe?
Formålet med mødet er at afklare, hvad der er bedst for barnet og mest holdbart for jer som familie. Møderne er typisk korte og fokuserede. Du vil møde en sagsbehandler – og i børnesager ofte en børnesagkyndig. I starter med at få rammen på plads: hvad sagen handler om, hvad I er uenige om, og hvilke muligheder der er for en aftale. Kan I blive enige, kan der laves en skriftlig aftale med det samme.
Kom i god tid og vær forberedt. Det gør en stor forskel, at du har dine bilag og overblik med. Du bør have:
- Legitimation (pas eller kørekort) og evt. fuldmagt, hvis du repræsenterer en anden
- Relevante aftaler/domme fra tidligere forløb
- Dokumentation for indtægt/udgifter ved spørgsmål om bidrag
- Dokumenter om barnets forhold (skole, institution, særlige behov)
- Eventuelle kontaktoplysninger på fagpersoner, der kender barnet
Hvor sender du post hen – og hvorfor er det centraliseret?
Alle breve og fysiske bilag til Familieretshuset går til en central postadresse i Aabenraa. Her åbnes, scannes og journaliseres posten, så den hurtigt lander hos den rigtige enhed. Det betyder samtidigt, at de lokale afdelinger ikke tager imod fysisk post ved skranken. Du kan derfor roligt sende det hele ét sted hen.
Central posthåndtering har tre klare fordele. For det første undgår du, at bilag ligger i en kuvert på et forkert kontor, mens en frist nærmer sig. For det andet kommer dokumenterne direkte ind i det digitale sagsystem, hvor sagsbehandleren kan se dem med det samme. For det tredje bliver alt logget korrekt, hvilket er vigtigt for sikkerhed og retssikkerhed.
Hvis du i forvejen er part i en sag, er Digital Post den hurtigste vej – så er dokumenterne registreret øjeblikkeligt. Brug fysisk post, hvis du f.eks. sender notarielle originaler eller bilag, som ikke let kan scannes hjemme. Gem altid en kopi. Ved kurérpost eller store mapper: mærk tydeligt med sagsnummer, navn og CPR, så postcentret kan forbinde det med den rigtige sag.
Har din sag relation til en fremtidsfuldmagt, kan du få overblik over trin og gebyrer her: sådan registreres en fremtidsfuldmagt hos Familieretshuset. Det er samme princip: én indgang, hurtig registrering og korrekt fordeling.
Hvad betyder sagens kompleksitet – og hvornår ender du i retten?
Familieretshuset vurderer tidligt, om din sag er enkel eller kompleks. En enkel sag kan ofte løses med vejledning og en aftale mellem jer. En kompleks sag kan f.eks. handle om langvarige konflikter, manglende samarbejde, påstande om vold/misbrug, eller hvis der er bekymring for barnets trivsel. I sådanne sager kan der laves udredninger, børnesagkyndige undersøgelser og flere møder, inden der tages stilling til næste skridt.
Hvis I trods hjælp ikke kan nå til en løsning, eller hvis sagen kræver en dom, sender Familieretshuset den videre til Familieretten. Her er det dommeren, der afgør vilkårene, ofte på baggrund af de oplysninger, der allerede er indsamlet. Du vil få besked, hvis sagen ændrer spor, og hvad det betyder for frister og møder.
