Ja. I kan aftale særeje, selv om I allerede er gift. Aftalen skal stå i en ægtepagt, som begge underskriver, og særejet er først gyldigt, når ægtepagten er tinglyst i Personbogen. I skal samtidig tage stilling til, hvilke værdier aftalen omfatter, og om virkningen skal være forskellig ved skilsmisse og dødsfald.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg jeres situation herunder for at se skødepakken:
I kan oprette særeje, selv om I allerede er gift, men aftalen skal stå i en ægtepagt, som begge underskriver og får tinglyst i Personbogen. Ægtepagten bør præcist angive, hvilke værdier den omfatter, og hvilken virkning den skal have ved skilsmisse og dødsfald.
- Særejet kan omfatte hele formuen, konkrete aktiver, en andel eller et beløb.
- Den offentlige tinglysningsafgift for en ægtepagt er 1.850 kr.
- I skal afgrænse aftalen, underskrive den, anmelde den og kontrollere tinglysningssvaret.
- Særeje ændrer ikke automatisk boligens ejerandel eller parternes hæftelse for lån.
- En eksisterende ordning ændres ved ny ægtepagt, mens vilkår fra gavegiver eller arvelader kan begrænse ændringen.
Kan I aftale særeje når som helst?
Både kommende og nuværende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Vielsen er derfor ikke en frist, som afskærer jer fra at vælge særeje senere. En af jer kan imidlertid ikke indføre ordningen alene. I skal være enige om indholdet, og begge skal underskrive.
Aftalen kan omfatte værdier, som en af jer allerede ejer, eller afgrænses efter, hvordan eller hvornår bestemte værdier bliver erhvervet. Den kan også gælde enkelte aktiver, en brøkdel eller et bestemt beløb. Indtil gyldighedskravene er opfyldt, gælder den ønskede særejeordning ikke som ægtepagt.
Hvad skal jeres ægtepagt afgrænse?
I skal først beslutte, hvilken virkning I ønsker. Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje behandler separation, skilsmisse og dødsfald forskelligt. Derfor kan en formulering, der løser ét problem, få en anden virkning ved dødsfald. En særskilt oversigt over typer af særeje kan bruges til at holde valgene adskilt.
Ægtepagten bør gøre disse punkter entydige:
- om særejet gælder den ene eller begge ægtefæller
- om det omfatter hele formuen, konkrete aktiver, en andel eller et beløb
- hvordan ordningen virker ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald
- om indtægter og det, der senere træder i stedet for særejet, skal følge lovens udgangspunkt eller behandles anderledes
Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er som udgangspunkt også særeje. Hvis I ønsker en anden behandling, skal den være lovlig og fremgå præcist af ægtepagten.
Hvornår bliver aftalen gyldig?
Ægtefællelovens § 20 kræver både begge ægtefællers underskrift og tinglysning i Personbogen. En privat, underskrevet aftale eller en kladde er derfor ikke nok. Tinglysningsretten oplyser desuden, at aftaler om helt eller delvist at ændre delingsformue til særeje skal stå i en ægtepagt.
- Afgræns de værdier og den virkning, som ægtepagten skal omfatte.
- Opret anmeldelsen med dokumenttypen til tinglysning af ægtepagt, og få begge underskrifter på plads.
- Anmeld dokumentet til Personbogen og betal den offentlige tinglysningsafgift.
- Kontrollér tinglysningssvaret og det registrerede dokument, så I ved, hvad der faktisk blev tinglyst.
Den officielle tinglysningsafgift for en ægtepagt er 1.850 kr. Eventuelle udgifter til at få aftalens indhold udformet kommer ud over afgiften og afhænger af opgaven. Den detaljerede proces er behandlet særskilt under oprettelse af ægtepagt.
Hvad ændrer særeje ikke ved boligen?
Særeje bestemmer, hvordan værdier behandles ved en senere formuedeling. Det flytter ikke i sig selv en ejerandel i boligen fra den ene ægtefælle til den anden og ændrer heller ikke automatisk, hvem der hæfter for et lån. Adkomst, formueordning og gæld er tre forskellige spor.
Hvis I både vil gøre boligen til særeje og ændre den tinglyste ejer, skal ejerændringen håndteres særskilt. Tinglysningsretten skelner mellem at notere særeje på fast ejendom og at bruge en ægtepagt med en reel overdragelse som adkomstgrundlag. Det boligrettede spørgsmål er uddybet i artiklen om at gøre et hus til særeje.
Illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle ejer huset alene og hæfter for boliglånet. Ægtefællerne aftaler, at husets værdi skal være fuldstændigt særeje. Den tinglyste ægtepagt ændrer formueordningen, men den anden ægtefælle bliver ikke dermed medejer eller meddebitor. Ønsker de i stedet fælles ejerskab, kræver det også et ejerændringsspor, og en ændring af lånet skal afklares med långiveren.
Kan I ændre særejet senere?
I kan som udgangspunkt ændre eller ophæve jeres egen ordning, men det kræver en ny ægtepagt. En mundtlig aftale eller et privat tillæg kan ikke erstatte den nye underskrift og tinglysning. Tinglysningsretten bruger også ægtepagtsdokumenttypen til tillæg og en ophævelsesægtepagt. De nærmere skel findes i artiklen om at ændre eller ophæve særeje.
En særlig grænse gælder, hvis en gavegiver eller arvelader har bestemt særeje. I kan kun ændre den bestemmelse i det omfang, giverens eller arveladerens vilkår tillader det. Før I laver en ny ægtepagt, bør I derfor kontrollere både den eksisterende ægtepagt og eventuelle gavebreve eller testamenter, som den nye ordning skal spille sammen med.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende danske regler om ægtefællers økonomiske forhold og Tinglysningsrettens aktuelle vejledninger.
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Tinglysningsretten: Ægtepagter i Personbogen
- Tinglysningsretten: Tinglysningsafgifter
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
