Forside » Ægtefælle med på skødet » Viden » Kan man lave særeje efter man er gift?

Kan man lave særeje efter man er gift?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Ja, du kan godt lave særeje efter brylluppet. Det kræver en ægtepagt, som begge underskriver, og som bliver tinglyst, før den er gyldig.

Resumé af artiklen:

Det er fuldt ud muligt at oprette særeje efter indgået ægteskab, uanset hvor længe man har været gift, så længe begge parter er enige om aftalen. Dette gøres ved at oprette en formel ægtepagt, som regulerer, hvordan formuen eller specifikke aktiver skal deles ved en eventuel skilsmisse eller død.

  • Lovkrav og gyldighed: En aftale om særeje er kun juridisk gyldig, hvis den oprettes som en ægtepagt, der underskrives af begge parter og tinglyses i Personbogen.
  • Økonomi og aktiver: Særejet kan begrænses til bestemte aktiver, såsom en virksomhed, arv eller friværdien i en bolig, og det kræver tinglysning at gøre aftalen retsgyldig.
  • Processen: Parterne skal præcist definere særejets omfang, vælge den rette særejeform (f.eks. skilsmisse- eller kombinationssæreje), underskrive dokumentet digitalt og anmelde det til tinglysning.
  • Vigtigt råd: Vær opmærksom på, at hvis et aktiv er modtaget som arv eller gave med en eksisterende særejebestemmelse fra giveren, kan I ikke selv ændre disse vilkår i en ny ægtepagt.

Hvad betyder det at lave særeje, når I allerede er gift?

Når du laver særeje efter vielsen, ændrer du ikke jeres ægteskab, men den måde formuen skal behandles på, hvis I senere bliver skilt, eller hvis en af jer dør. Udgangspunktet i et ægteskab er delingsformue, men det udgangspunkt kan I fravige med en ægtepagt.

Det er derfor ikke for sent, bare fordi huset er købt, gælden er optaget, eller ægteskabet har varet i flere år. En ægtepagt kan laves under hele ægteskabet, så længe begge vil være med, og de formelle krav bliver opfyldt.

For mange handler spørgsmålet ikke om at holde alting adskilt. Det handler ofte om at afgrænse bestemte værdier, for eksempel en virksomhed, en arv, et indskud i bolig eller en bestemt del af friværdien. Den afgrænsning er vigtig, fordi særeje kan laves bredt eller snævert.

Hvis du vil forstå forskellen på ejerforhold og formueforhold, kan du også læse om formuefællesskab og at stå sammen på skødet. Det spørgsmål opstår tit, når særeje kobles sammen med en bolig.

Hvordan gør du en ægtepagt gyldig efter vielsen?

Det afgørende er ikke, hvornår i ægteskabet I beslutter jer. Det afgørende er, om aftalen bliver lavet som en gyldig ægtepagt. Efter loven er en ægtepagt kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen.

Det betyder i praksis, at en privat aftale i en mail, et Word-dokument eller et håndskrevet papir ikke er nok. Den kan måske vise, hvad I ønskede, men den ændrer ikke jeres formueordning, før ægtepagten er oprettet korrekt og tinglyst.

Tinglysningsretten beskriver også, at aftaler om helt eller delvist at ændre fælleseje til særeje skal stå i en ægtepagt. Hvis du vil læse mere om selve indholdet, findes der allerede en side om hvordan du opretter en ægtepagt.

  1. I aftaler, hvilke værdier eller hvilke dele af formuen der skal være særeje.
  2. I formulerer ægtepagten, så det klart fremgår, hvad der er omfattet, og hvornår ordningen skal gælde.
  3. Begge underskriver ægtepagten.
  4. Ægtepagten anmeldes til tinglysning i Personbogen.
  5. Først når tinglysningen er gennemført, er ægtepagten gyldig.

Hvilke former for særeje kan I vælge?

Du behøver ikke vælge mellem alt eller intet. Loven giver mulighed for flere former for særeje, og det gør en stor forskel, om særejet kun skal gælde ved skilsmisse, også ved død eller kun for bestemte aktiver.

Det er netop her, mange kommer til at blande begreber sammen. Hvis du kun siger, at noget skal være særeje, uden at afklare formen, kan I ende med en løsning, der ikke passer til det, I egentlig vil beskytte.

FormHovedidéTypisk brug
Fuldstændigt særejeVærdien holdes uden for deling både ved skilsmisse og død.Når en bestemt formue skal holdes helt adskilt.
SkilsmissesærejeVærdien deles ikke ved skilsmisse, men kan indgå ved død.Når I vil beskytte ved brud, men stadig tilgodese længstlevende.
KombinationssærejeVirkningen afhænger af, hvem der dør først, eller om ægteskabet ophører ved skilsmisse.Når I vil kombinere beskyttelse ved skilsmisse med sikkerhed ved dødsfald.
Begrænset særejeSærejet knyttes til bestemte aktiver, beløb eller andele.Når det kun er huset, virksomheden eller arven, der skal afgrænses.

Hvis du vil dykke mere ned i valget mellem modellerne, kan du læse om hvilke typer af særeje der passer bedst og om kombinationssæreje.

Kan I gøre huset til særeje, når det allerede er købt?

Ja, det kan I godt. Et hus, en ejerandel i huset eller en del af værdien kan gøres til særeje ved ægtepagt, selv om ejendommen allerede er købt. Det afgørende er, at ægtepagten beskriver klart, hvad der skal være særeje.

Du skal samtidig skelne mellem to forskellige spor. Det ene spor er ejerforholdet i Tingbogen. Det andet spor er, hvordan værdien skal behandles mellem jer som ægtefæller. En ægtepagt ændrer ikke automatisk, hvem der står som ejer, hvis skødet ikke også ændres.

Hvis målet er, at huset eller en andel af det skal noteres som særeje i relation til den faste ejendom, har Tinglysningsretten et særligt flow for ægtepagt som adkomst eller særeje i fast ejendom. Det gør emnet mere praktisk end mange tror.

Derfor bør du altid få afklaret, om du vil ændre den indbyrdes formueordning, selve ejerforholdet eller begge dele. Hvis du kun vil beskytte værdien ved en senere deling, er skødet ikke nødvendigvis det første sted, du skal starte. Et beslægtet spørgsmål er, om dit hus kan gøres til særeje.

Hvad kan I aftale, og hvad kan I ikke bare skrive ind?

I kan aftale meget, men ikke alt. Loven åbner for, at særeje kan knyttes til hele formuen, bestemte aktiver, bestemte beløb eller bestemte andele. Det giver en fleksibilitet, som er nyttig, hvis I vil tilpasse løsningen til en konkret bolig, arv eller virksomhed.

Der er dog en vigtig grænse, hvis særejet stammer fra arv eller gave. Hvis en arvelader eller gavegiver allerede har bestemt, at noget skal være særeje, kan I ikke frit ændre det i en anden retning, hvis det strider mod den oprindelige bestemmelse. Det skal være i overensstemmelse med tredjemands vilkår.

Det betyder i praksis, at du ikke bør antage, at en ny ægtepagt automatisk kan “nulstille” gamle bestemmelser i et testamente eller gavebrev. Du skal først se, hvordan særejebestemmelsen er formuleret, og om den åbner for ændringer mellem dig og din ægtefælle.

Hvis du vil holde fokus på hverdagskonsekvenserne, kan du også læse om hvad ægtefæller kan aftale. Det er ofte her grænsen mellem praktisk frihed og juridisk binding bliver tydelig.

Kan I senere ændre eller ophæve særejet igen?

Ja, men ikke ved bare at blive enige mundtligt. Når en ægtepagt først er lavet, kan den kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt. Det samme formkrav gælder altså igen: begge skal med, og ændringen skal tinglyses.

Det er nyttigt, hvis jeres økonomi ændrer sig. Du kan for eksempel stå i en situation, hvor særeje gav mening, da en virksomhed var ny, men ikke længere passer, når huset er betalt ned, eller når børnene er blevet voksne.

Derfor bør du ikke se særeje som en ordning, der enten skal gælde for altid eller slet ikke bruges. Mange løsninger fungerer bedst, når de bliver gennemgået igen, hvis der kommer ny arv, nyt huskøb eller en større ændring i jeres formue.

  • Afklar præcist hvilke aktiver eller værdier der skal være særeje.
  • Tag stilling til om særejet skal gælde ved skilsmisse, død eller begge dele.
  • Kontrollér om arv eller gave allerede er bundet af en tredjemands særejebestemmelse.
  • Vurder om skødet også skal ændres, eller om det kun er formueordningen, der skal justeres.
  • Gem den tinglyste version, så I senere kan dokumentere indholdet.

Hvis du allerede har en løsning, der ikke længere passer, er næste naturlige spørgsmål ofte, om særeje kan ændres, når livet ændrer sig.

Skøde Centret og ægtefælle som medejer af boligen

Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i overdragelse af ejendom mellem ægtefæller, fx når ægtefælle skal være formel medejer.

Når en ægtefælle skal indtræde som medejer eller overtage ejendommen alene, udarbejder Skøde Centret den skriftlige aftale og håndterer den digitale tinglysning til fast pris.

Se Skøde Centrets ægtefælleskøde →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top