Berigtigelsesomkostninger til skøde – hvor meget udgør de?

Af Skøde Centret

Berigtigelsesomkostninger er en samlet betegnelse for de udgifter, du skal betale for at få det juridiske ejerskifte af en ejendom helt på plads. Det dækker typisk over både den faste afgift til staten og honoraret til den rådgiver, der hjælper dig med papirarbejdet.

Hvad består de samlede omkostninger egentlig af?

Når du køber bolig, er det vigtigt at skelne mellem de penge, der går direkte i statskassen, og de penge, du betaler for juridisk bistand. Mange førstegangskøbere bliver overraskede over, at der er to separate poster, som tilsammen udgør de samlede berigtigelsesomkostninger.

Den første del er tinglysningsafgiften. Dette er et gebyr, som staten opkræver for at registrere din ret over ejendommen i tingbogen. Det er en post, du ikke kan forhandle om, da satserne er fastsat ved lov.

Den anden del er honoraret til den, der udfører arbejdet. Det kan være en advokat eller en specialiseret virksomhed som Skøde Centret. Her betaler du for selve håndværket med at udarbejde skødet, koordinere med bankerne og sikre, at alt bliver tinglyst korrekt.

Hvor meget skal jeg betale i tinglysningsafgift til staten?

Størrelsen på afgiften til staten afhænger helt af, hvilken type handel der er tale om, og hvad ejendommen koster. Ved en helt almindelig fri handel, hvor du køber et hus eller en lejlighed af en fremmed, er regnestykket relativt simpelt.

Du skal altid betale et grundbeløb på 1.850 kr. Derudover skal du betale en variabel afgift på 0,6 % af købesummen. Hvis du for eksempel køber et hus til 2 millioner kroner, vil den variable afgift udgøre 12.000 kr., som lægges oven i grundbeløbet.

Det er vigtigt at have disse tal med i budgettet fra start, så de ikke kommer som en ubehagelig overraskelse, når handlen skal afsluttes. Du kan altid se de gældende satser og regler på Tinglysningsrettens hjemmeside.

Hvordan beregnes afgiften ved handel i familien?

Hvis du skal overdrage en ejendom inden for familien, for eksempel fra forældre til børn, gælder der nogle særlige regler for beregningen. Her tager man typisk udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering frem for en markedspris.

Ved familieoverdragelser beregnes den variable afgift på 0,6 % oftest af den offentlige vurdering minus 20 %. Det betyder, at afgiften bliver lavere, end hvis man handlede til fuld markedspris.

Det er dog værd at bemærke, at hvis I har aftalt en købesum, der er højere end vurderingen minus 20 %, så skal afgiften beregnes af denne højere købesum. Grundbeløbet på 1.850 kr. skal stadig betales uanset beregningsgrundlaget.

Kan vi spare penge ved skilsmisse eller separation?

Når et par går fra hinanden, og den ene part skal overtage den fælles bolig, er der mulighed for at spare en betydelig del af omkostningerne. Det kræver dog, at I har papirerne i orden.

Hvis I har en bevilling til separation eller skilsmisse fra Familieretshuset, kan I nøjes med at betale grundbeløbet på 1.850 kr. I slipper altså helt for at betale den variable afgift på 0,6 %.

Det er vores erfaring, at mange glemmer denne detalje i kampens hede. Hvis I ikke har bevillingen på plads, eller hvis I blot er samlevende uden at være gift, bliver I opkrævet fuld afgift som ved en almindelig handel. Det kan løbe op i mange tusinde kroner, som kunne være sparet.

Hvad gælder hvis jeg sidder i uskiftet bo?

I den triste situation, hvor en ægtefælle går bort, er der også særlige regler for tinglysningsafgiften, som skal lette byrden for den efterlevende.

Hvis du som efterlevende ægtefælle overtager ejendommen, skal du kun betale den faste afgift på 1.850 kr. Du skal ikke betale de 0,6 % i afgift. Det gælder, uanset hvor meget ejendommen er værd.

Er der derimod tale om andre arvinger, for eksempel børn der overtager huset fra et dødsbo, så skal der betales fuld afgift. Her gælder de almindelige regler med 1.850 kr. plus 0,6 % af købesummen eller vurderingen.

Hvem hænger normalt på regningen for berigtigelsen?

I Danmark er der ingen lov, der dikterer, hvem der skal betale for berigtigelsen. Det er i princippet et forhandlingsspørgsmål mellem køber og sælger.

Traditionen tro er det dog oftest køber, der betaler for skødet og dermed også for tinglysningsafgiften. Det hænger sammen med, at det er købers interesse at få sikret sin ejendomsret.

Sælger betaler typisk for sin egen rådgiver, hvis de vælger at have en sådan med på sidelinjen. Tidligere så man ofte i Jylland, at omkostningerne blev delt lige over, men i dag er det mest almindeligt, at køber afholder udgiften til selve skødeskrivningen og afgiften.

Hvad dækker honoraret til rådgiveren over?

Når du betaler en rådgiver for at stå for berigtigelsen, betaler du for tryghed og korrekt sagsbehandling. Det handler ikke kun om at taste nogle tal ind i et system.

Arbejdet omfatter udarbejdelse af selve skødet, men også kontakten til både købers og sælgers bank for at koordinere betaling og indfrielse af lån. Derudover skal der ofte laves en refusionsopgørelse.

Hvorfor er refusionsopgørelsen en del af omkostningerne?

Selvom refusionsopgørelsen teknisk set er et regnskab mellem køber og sælger, bliver arbejdet med at lave den ofte betragtet som en del af de samlede berigtigelsesomkostninger ved en handel.

Refusionsopgørelsen sikrer, at udgifter til eksempelvis ejendomsskat, vand og varme bliver fordelt korrekt på overtagelsesdagen. Hvis sælger har betalt forud, skal køber refundere beløbet, og omvendt.