Ejerlav – Hvad er et ejerlav?

Af Skøde Centret

Når du sidder med papirerne til din nye bolig, vil du uundgåeligt støde på ordet ejerlav. Det kan lyde gammeldags, men det er faktisk en helt central del af din ejendoms identitet. Her får du en enkel forklaring på, hvad det betyder for dig som boligejer.

Hvad dækker begrebet ejerlav egentlig over?

Et ejerlav er en geografisk inddeling af landet, som primært bruges til registrering af fast ejendom. Du kan betragte det som en slags efternavn for din grund. Hvor matrikelnummeret er fornavnet, er ejerlavet efternavnet, der fortæller præcis, hvilket område grunden hører til.

Danmark er inddelt i cirka 9.000 ejerlav. Navnene stammer ofte fra gamle landsbyer eller hovedgårde, som eksempelvis “Valby By, Valby” eller “Nørrebro, København”. Selvom byerne har vokset sig større og måske er smeltet sammen, har man beholdt de gamle betegnelser i systemet.

Det er vigtigt at forstå, at et ejerlav ikke er det samme som en kommune eller et postnummer. Det er en rent matrikulær betegnelse, der sikrer, at vi kan skelne mellem to ejendomme, der måske begge har matrikelnummer 7a, men ligger i hver sin ende af landet.

Når vi hos Skøde Centret hjælper med at udarbejde et skøde, er kombinationen af matrikelnummer og ejerlav helt afgørende. Uden denne præcise identifikation kan systemet ikke placere ejendomsretten korrekt.

Hvorfor bruger vi stadig disse gamle betegnelser?

Systemet med ejerlav har rødder helt tilbage til 1600-tallet og de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Dengang dyrkede bønderne jorden i fællesskab i landsbyerne, og et ejerlav dækkede over det område, som landsbyens bønder ejede i fællesskab.

Da man senere udskiftede jorden, så hver bonde fik sin egen jordlod, beholdt man navnet på det oprindelige fællesskab som en overordnet betegnelse. Det skabte orden i systemet, og den orden nyder vi stadig godt af i dag.

Selvom samfundet har ændret sig markant siden hestevognenes tid, er jordens placering den samme. Derfor har man valgt at bevare ejerlavene som det faste fundament under hele den danske ejendomsregistrering, som styres af Geodatastyrelsen.

Hvordan bruges ejerlavet i dagens digitale tinglysning?

I dag foregår al registrering af ejendomsret digitalt. Her fungerer ejerlavet som en unik nøgle i databasen. Når du eller din rådgiver logger ind for at registrere en handel, er det ejerlavet, der sikrer, at vi kigger på den rigtige ejendom.

Det er vores erfaring, at mange boligkøbere bliver forvirrede over stavemåderne i ejerlavene. De er ofte bevaret med gammel dansk stavemåde, hvilket kan se spøjst ud i moderne dokumenter. Men i det digitale system skal stavemåden være præcis som i registret.

Hvis der sker en fejl i angivelsen af ejerlavet under selve tinglysningen, vil systemet automatisk afvise dokumentet. Det er en sikkerhedsforanstaltning for at undgå, at man ved en fejl kommer til at overdrage naboens hus i stedet for sit eget.

Hvor finder du oplysningerne om dit ejerlav?

Du behøver ikke lede længe for at finde ud af, hvilket ejerlav din bolig tilhører. Det vil altid fremgå af din købsaftale og dit skøde. Det står typisk øverst i dokumenterne sammen med matrikelnummeret.

Du kan også altid slå din adresse op på den offentlige portal Tinglysning.dk. Her vil ejerlavet stå tydeligt angivet under ejendommens stamoplysninger. Det er en god idé at tjekke dette, hvis du er i tvivl.

Er du i gang med et boligkøb, vil ejendomsmægleren også have oplyst ejerlavet i salgsopstillingen. Det er en standardoplysning, som skal være til stede i alle officielle dokumenter om handlen.

Har ejerlavet betydning for din ejendomsskat?

Mange spørger os, om ejerlavet har indflydelse på, hvor meget de skal betale i skat. Svaret er både ja og nej. Ejerlavet i sig selv bestemmer ikke din skatteprocent, men det definerer ejendommens geografiske placering.

Din grundskyld og ejendomsværdiskat beregnes ud fra vurderingen af din grund og bolig samt den kommune, ejendommen ligger i. Ejerlavet er blot værktøjet, der fortæller Vurderingsstyrelsen, hvor grunden fysisk befinder sig.

Det betyder, at to naboer, der bor på hver sin side af en ejerlavsgrænse, godt kan opleve forskelle i vurderingerne, hvis grænsen også markerer en forskel i eksempelvis lokalplaner eller zonestatus. Men det er sjældent selve navnet på ejerlavet, der er årsagen.

Er der forskel på ejerlav i by og på land?

Principielt fungerer systemet ens over hele Danmark. Uanset om du køber en lejlighed på Vesterbro eller en landejendom i Jylland, vil ejendommen være tilknyttet et ejerlav. Der er dog en lille praktisk forskel i, hvordan det opleves.

I byerne er ejerlavene ofte meget tæt bebyggede, og mange lejligheder deler samme matrikelnummer og ejerlav. Her bruges et lejlighedsnummer som en ekstra identifikator for at skelne de enkelte boliger fra hinanden.

På landet dækker et ejerlav ofte over store arealer med færre ejendomme. Her kan historikken være mere tydelig, da navnene ofte refererer direkte til den landsby, man bor i eller nær ved. Det giver en historisk sammenhæng, som mange boligejere sætter pris på.