Overvejer du at hjælpe din samlever økonomisk – måske til udbetalingen på en bolig – ved at give et arveforskud? Som papirløse samlevende er det vigtigt at kende reglerne. Arveforskud behandles som en gave, og afhængigt af hvor længe I har boet sammen, kan det udløse gaveafgift eller blive beskattet som almindelig indkomst. Her får du en praktisk guide til satser, beregninger, faldgruber og mere holdbare løsninger, der passer til hverdagen – også hvis I går fra hinanden eller der sker et dødsfald.
Hvad er arveforskud mellem samlevende, og hvornår er det relevant?
Et arveforskud er i daglig tale, når du giver en økonomisk gave nu, som du ellers ville have ønsket at efterlade ved et senere dødsfald. Juridisk bliver et arveforskud normalt behandlet som en gave. Det har betydning for, om modtageren skal betale gaveafgift – eller i visse situationer beskattes som almindelig indkomst.
For samlevende, der ikke er gift, skelner reglerne mellem samlevende, som er omfattet af den såkaldte gavekreds (typisk når I har boet på samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller har/har haft fælles barn), og samlevende, som ikke er. Er I i gavekredsen, skal modtageren som udgangspunkt betale gaveafgift af gaver over et årligt bundfradrag. Er I ikke, behandles gaven ikke som gaveafgiftspligtig, men som udgangspunkt som personlig indkomst hos modtageren, hvis der er tale om arveforskud mellem samlevende, der ikke opfylder 2-års-reglen.
Det er derfor helt centralt at afklare: Hjælper du din samlever med en gave, eller bør hjælpen i stedet indrettes som et lån? Et korrekt udformet lån med et enkelt gældsbrev kan ofte give jer fleksibilitet og undgå unødige afgifter eller skat. Hvis hjælpen knytter sig til en bolig, kan en samejeoverenskomst om fast ejendom sikre, at jeres indbyrdes aftaler også holder, hvis livet ændrer sig.
Hvornår udløser et arveforskud gaveafgift – og hvornår bliver det skattepligtigt?
Nøglen er, om I som samlevende er omfattet af gavekredsen. Det er I typisk, hvis I har delt folkeregisteradresse i mindst 2 år eller har/har haft fælles barn. Er I omfattet, betales der gaveafgift med 15 % af den del af gaven, der overstiger bundfradraget for året. Er I ikke omfattet, anses arveforskuddet som udgangspunkt for skattepligtig personlig indkomst for modtageren, og der er ikke noget bundfradrag at trække fra.
Eksempel 1: I har boet sammen i over 2 år. Du giver 200.000 kr. til din samlever som arveforskud. Her er gaven gaveafgiftspligtig. Efter årets bundfradrag (se næste afsnit for satser) betaler modtageren 15 % i gaveafgift af resten.
Eksempel 2: I har boet sammen i 10 måneder og har ikke fælles barn. Du giver 200.000 kr. til din samlever som arveforskud. Her bliver beløbet som udgangspunkt beskattet som modtagerens personlige indkomst. Skatten afhænger af modtagerens samlede indkomst og kan i praksis være væsentligt højere end 15 %.
Pointen er, at det samme beløb kan udløse to vidt forskellige konsekvenser – afhængigt af 2-års-reglen. Derfor vil mange i stedet vælge at strukturere hjelpen som et lån (se nedenfor). Overvejer I at købe bolig sammen for pengene, kan du med fordel sætte dig ind i de særlige forhold for ugifte samlevende og fast ejendom.
Hvilke beløbsgrænser gælder i 2024/2025, og hvordan beregner du afgiften?
Bundfradraget er det beløb, du kan give til en person i gaveafgiftskredsen i løbet af et kalenderår uden at udløse gaveafgift. Beløbet reguleres årligt. For 2024 er bundfradraget 74.100 kr. For 2025 bliver beløbet typisk reguleret igen pr. 1. januar. Tjek altid de aktuelle satser i forbindelse med overførslen, så I rammer rigtigt.
Sådan regner du gaveafgiften (når I er omfattet af gavekredsen):
- Træk årets bundfradrag fra gavebeløbet.
- Beregn 15 % af restbeløbet – det er gaveafgiften.
- Gaveanmeld gaven til Skattestyrelsen inden fristen (normalt senest 1. maj året efter).
Eksempel A: Gave på 200.000 kr. i 2024. Afgiftsgrundlag: 200.000 – 74.100 = 125.900 kr. Afgift 15 %: 18.885 kr.
Eksempel B: Gave på 400.000 kr. i 2024. Afgiftsgrundlag: 400.000 – 74.100 = 325.900 kr. Afgift 15 %: 48.885 kr.
Er I derimod ikke omfattet af gavekredsen (fx under 2 års samliv uden fælles barn), er der ikke noget bundfradrag, og beløbet beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Antag fx en gave på 200.000 kr. og en marginalskat på 42 %. Skatten vil i så fald være ca. 84.000 kr. – betydeligt højere end 15 %. Det er derfor værd at overveje, om hjælpen skal gives på en anden måde, så I undgår en unødigt dyr løsning.
Hvilke løsninger er ofte klogere end arveforskud mellem papirløse?
Hvis målet er at hjælpe – uden at udløse unødig afgift eller skat – kan du overveje en af disse løsninger, som er enkle i praksis og robuste, hvis livet ændrer sig:
- Anfordringslån: Et rentefrit familielån, hvor beløbet kan kræves tilbage når som helst. I laver et kortfattet gældsbrev, og der betales ingen gaveafgift eller indkomstskat af selve lånet. Se vores skabelon til anfordringslån (rentefrit familielån).
- Samejeoverenskomst: Køber I bolig sammen, kan I aftale fordelingen af ejerandele, betalinger og hvem der skal have ret til at overtage ved brud. Se om samejeoverenskomst om fast ejendom.
Hos Skøde Centret mener vi, at et enkelt anfordringslån med et tydeligt gældsbrev og en gennemarbejdet samejeoverenskomst i de fleste tilfælde er en mere sikker og fleksibel løsning end arveforskud mellem papirløse – både skattemæssigt og når det kommer til at undgå konflikter.
En sidste mulighed er at hjælpe indirekte i hverdagen, fx ved at dække en større andel af fælles udgifter i en periode. Det kan være en smidig løsning, når beløbene ikke er så store, men det er klogt at skrive ned, hvad I er enige om. Særligt ved boligkøb giver det god mening at kombinere finansiering, gældsbrev og samejeoverenskomst, så papirerne afspejler den virkelige økonomi mellem jer.
Hvordan håndterer du lån, gaver og bolig, hvis I går fra hinanden?
Brud er der ingen, der planlægger – men det er her, det gør en stor forskel, at I har valgt en løsning, som kan håndteres uden unødig konflikt. Har du givet et arveforskud, er pengene i princippet givet bort. Har du derimod ydet et lån, kan det kræves tilbage efter betingelserne i gældsbrevet.
Ved fælles bolig er det vigtigt, at jeres aftaler passer sammen: Hvis du har lånt din samlever penge til udbetalingen, bør samme beløb eller andel fremgå af samejeoverenskomsten – enten som en større ejerandel til dig eller som et tilbagebetalingskrav i forbindelse med et opgør. Det gør det langt lettere at finde en økonomisk fair løsning ved et brud.
Går I fra hinanden, vil et praktisk forløb typisk omfatte: opgør af fælles udgifter, vurdering af boligen, beslutning om hvem der overtager, udstedelse af nyt skøde og afregning af eventuelle interne krav. Har du brug for overblik over, hvordan du bedst får styr på økonomien som ugift, kan du læse om bodeling for samlevende.
Overdrages boligen fra den ene til den anden i forbindelse med brud, skal der laves nyt skøde, og forløbet bør tilrettelægges, så banken, tinglysning og jeres interne aftaler spiller sammen. Her er en gennemskuelig samejeoverenskomst guld værd, fordi den på forhånd beskriver, hvordan I gør.
Hvad betyder et dødsfald for arveforskud, lån og skøde – og hvordan sikrer du hinanden?
Som samlevende arver I ikke automatisk hinanden. Et arveforskud, du tidligere har givet, ændrer ikke på det. Ønsker I at sikre hinanden, skal I som udgangspunkt oprette testamente. Samtidig bør I overveje, om lån mellem jer skal eftergives ved død eller fortsat skal kræves indfriet af boet. Det kan I skrive direkte ind i gældsbrevet.
Står I sammen på skødet, fortsætter den længstlevende som medejer, men afdødes andel skal skiftebehandles, før den kan overgå eller sælges. Står kun den ene på skødet, får den anden ikke automatisk rettigheder – heller ikke selv om vedkommende har betalt på boligen. Her kan en god kombination af samejeoverenskomst og testamente gøre en stor forskel.
Den praktiske håndtering ved dødsfald omfatter typisk skifteretsattest, evt. ændring af skøde og afvikling af de lån og aftaler, I har mellem jer. Læs mere om den praktiske proces ved tinglysning af skøde ved dødsfald. Har I ikke allerede sat ord på, hvem der må blive boende, og hvordan økonomien skal deles, er det en god idé at få det på plads, mens I begge er friske – det giver ro og undgår unødige tvister.
Vil du blive klogere på reglerne for ugifte par i hverdagen, kan du med fordel dykke ned i vores guide om papirløst samliv. Det giver et godt udgangspunkt for at kombinere testamente, gældsbrev og samejeoverenskomst på en måde, der passer til jeres liv og jeres bolig.
