Når I går fra hinanden, kan boligen hurtigt blive det mest komplicerede element at blive enige om. Må den ene blive boende? Skal huset sælges? Hvem hæfter for lånene? Mange spørgsmål presser sig på, og det er vigtigt at få afklaret rettigheder og muligheder i god tid.
Start med at få overblik over boligens ejerforhold
Det første, du kan gøre, er at finde ud af, hvem der reelt ejer boligen. Hvis I begge står på skødet, ejer I den som udgangspunkt med lige stor andel. Men I kan også have aftalt andet internt eller i form af tinglyste anparter.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis kun den ene står på skødet, betyder det juridisk set, at vedkommende også er den eneste ejer – uanset hvordan I har delt udgifterne. Det gælder også, hvis I er gift, medmindre andet er aftalt i fx en ægtepagt.
Et fælles ejerskab betyder, at I som udgangspunkt skal blive enige om, hvad der skal ske med boligen. Det kan være en fordel at få lavet en bodelingsoverenskomst, hvor I skriftligt fastsætter, hvordan aktiverne fordeles.
En mulighed er, at den ene overtager boligen
Hvis én af jer ønsker at blive boende, kan det i mange tilfælde lade sig gøre. Det forudsætter dog, at den anden er villig til at sælge sin andel, og at der er økonomisk grundlag for at stå som ene ejer fremover.
Den typiske løsning er, at I laver en købsaftale internt, hvor overtagelsesdato, pris og vilkår beskrives klart. Prisen kan være markedsværdien, men I har også mulighed for at aftale en lavere eller højere pris, så længe I er enige og banken accepterer det.
I skal være opmærksomme på, at den der overtager boligen også hæfter alene for udgifterne. Det gælder både realkreditlån, eventuelle ejerpantebreve og øvrige faste boligomkostninger. Derfor vil banken skulle godkende overtagelsen, og det er ikke givet, at de siger ja.
Hvis banken vurderer, at økonomien ikke hænger sammen, er det en mulighed, at boligen må sælges i stedet. Det er derfor en god idé at få overblik over økonomien i god tid.
Husk at få opdateret de relevante dokumenter
Når I har indgået aftale om, hvem der overtager boligen, er det nødvendigt at få ændringerne registreret. Det gælder særligt tinglysning af et nyt skøde, som er den formelle overdragelse.
Derudover skal eventuelle ejerpantebreve tilpasses. Hvis I begge stod som debitorer før, bør der foretages et debitorskifte, så kun den nye ejer hæfter. Det kræver samtykke fra kreditgiver og kan i nogle tilfælde være forbundet med gebyrer.
Ved tinglysning af skilsmisseskøde betaler man typisk kun en fast afgift på 1.850 kr., så længe overdragelsen sker som led i en separation eller skilsmisse. Hvis dette ikke er tilfældet – for eksempel hvis overdragelsen sker mange år efter skilsmissen – kan der i stedet skulle betales en procentsats af købesummen.
Når skødet er tinglyst, er ændringen officiel. Herfra har du også mulighed for at søge realkreditlån alene, opdatere BBR og få overblik over ejendomsværdiskat mv. Hvis du overvejer at tilføje en ny partner til skødet, er det også et godt tidspunkt at få struktur på de fremtidige ejerskabsforhold.
Det vigtigste er at være enig – og være på forkant
Langt de fleste boligoverdragelser ved skilsmisse går glat, når der er gensidig respekt og klar kommunikation. Men konflikter kan hurtigt opstå, hvis forventningerne er uklare, eller den ene føler sig presset.
Det kan være en fordel at skrive en samejeoverenskomst, hvis der fortsat er økonomiske bånd efter skilsmissen – fx fælles gæld eller gensidige rettigheder. En sådan aftale er ikke et krav, men den kan være med til at undgå uenigheder senere.
Vi mener, at det vigtigste i en skilsmissesituation ikke nødvendigvis er at få den højeste pris eller den hurtigste aftale, men derimod at bevare tilliden og få en løsning, begge parter kan leve med – også på lang sigt.
