Der er ikke én regel om, at den, der bliver boende, automatisk skal betale alle boligudgifter under skilsmissen, eller at hver post altid skal deles lige. Over for banken og andre betalingsmodtagere afgør låne- og kundeaftalerne, hvem de kan kræve betaling af. Mellem jer skal betalingerne samtidig indgå i et særskilt regnskab.
Det er derfor nødvendigt at holde den løbende betaling adskilt fra den endelige bodeling. En betaling kan være nødvendig for at undgå restance, uden at den dermed er endeligt placeret mellem jer.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Der er ingen automatisk regel om, at den, der bliver boende, skal betale alle boligudgifter under skilsmissen. Banken ser på låneaftalerne, mens I indbyrdes bør skelne mellem løbende betaling, faktisk brug og den endelige bodeling.
- Se, hvem der hæfter for hvert lån og hver aftale
- Adskil forbrug, faste udgifter, renter og afdrag
- Registrér betaler, periode, beløb og bilag
- Beskriv enebrug og foreløbige betalinger skriftligt
- Afstem salg, overtagelse og frigivelse fra lån
Hvem kan banken kræve betaling af?
Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser. Har I begge underskrevet et boliglån, kan banken fortsat bruge de rettigheder, der følger af låneaftalen, selv om kun den ene bor i huset. Har kun den ene underskrevet en bestemt aftale, er det som udgangspunkt den pågældende, betalingsmodtageren kan rette sit krav mod.
En intern aftale om, at den ene fremover betaler lånet, binder ikke i sig selv banken. Det samme skel gælder andre løbende aftaler: Den registrerede kunde kan stadig hæfte udadtil, selv om I indbyrdes har aftalt en anden fordeling. Ved fælles finansiering kan du læse mere om fælles banklån ved skilsmisse.
Kontrollér derfor først, hvem der står på hvert lån og hver aftale. Derefter kan I beslutte, hvem der faktisk overfører pengene, og hvordan betalingen skal behandles i jeres indbyrdes opgørelse. De tre spørgsmål har ikke nødvendigvis samme svar.
Ophørsdagen er ikke en betalingsdato
Formuefællesskabets ophørsdag er som udgangspunkt udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager ansøgningen om separation eller skilsmisse. Dagen bruges til at afgrænse, hvilke aktiver og passiver der indgår i bodelingen. Ægtefæller kan aftale en anden ophørsdag. Familieretshuset beskriver ophørsdatoen og bodelingen.
Ophørsdagen opsiger derimod ikke boliglån, forsikringer eller andre aftaler. Den fordeler heller ikke automatisk regninger, der forfalder bagefter. Derfor bør I skelne mellem fire oplysninger for hver post:
- hvilken periode udgiften vedrører
- hvem betalingsmodtageren kan kræve beløbet af
- hvem der faktisk har betalt
- om betalingen er foreløbig eller endeligt placeret mellem jer
Boligen kan fortsat være en del af det bo, der skal deles, efter ophørsdagen. Værdien fastsættes normalt senere, når boligen udlægges til en af jer, sælges eller boet afsluttes. Udgifter og værdiforandringer i den mellemliggende periode kan derfor få betydning for det interne regnskab. Det præcise resultat afhænger blandt andet af ejerskab, bodelingsaftale og tidspunktet for den endelige overtagelse. Se også forskellen på ophørsdag og opgørelsesdag ved bodeling.
Del boligudgifterne op efter funktion
Et samlet beløb til “huset” skjuler, at betalingerne gør forskellige ting. En brugbar opgørelse bør som minimum skelne mellem følgende poster:
- Forbrug og personlige tjenester, for eksempel el, varme, vand og internet. Her har den faktiske brug og kundeaftalen særlig betydning.
- Faste driftsudgifter, for eksempel bygningsforsikring og fællesudgifter til en ejer- eller grundejerforening. De knytter sig i højere grad til, at boligen fortsat ejes og bevares.
- Renter og bidrag på lån. De er omkostninger ved finansieringen og bør ikke blandes sammen med afdrag.
- Afdrag på gæld. Afdrag reducerer restgælden og kan derfor påvirke den værdi, der senere skal fordeles.
- Reparationer og forbedringer. Aftal på forhånd, om arbejdet er nødvendigt, hvem der bestiller det, og om beløbet skal indgå i den endelige opgørelse.
Registrér hver betaling med dato, periode, beløb, betaler og bilag. Hvis en fælles konto bruges, bør opgørelsen også vise, hvem der har indbetalt til kontoen. Ellers kan samme beløb let blive behandlet forkert eller talt to gange.
Når kun den ene bor i huset
At den ene bruger boligen alene, løser ikke alle betalingsspørgsmål. Den boende bruger typisk mere af de forbrugsafhængige ydelser, mens lån og faste driftsudgifter fortsat kan være knyttet til begge eller til ejerskabet. Om enebrugen skal udløse en særlig regulering mellem jer, kan ikke afgøres ved en fast standardsats.
Vurderingen kan blandt andet afhænge af ejerandele, perioden med enebrug, jeres aftale, hvilke betalinger hver af jer allerede har afholdt, og hvordan boligen senere fordeles. Undgå derfor at behandle en foreløbig betaling som enten en gave eller en endelig udgift uden at have skrevet det ned.
En midlertidig aftale bør angive fra hvilken dato den ene har boligen til rådighed, hvordan forbrug håndteres, og hvilke poster der fortsat skal med i bodelingsregnskabet. Hvis I endnu ikke kan blive enige om den endelige virkning, kan aftalen nøjes med at reservere spørgsmålet til den senere bodeling. Overblikket over mulighederne for et fælles hus ved skilsmisse kan bruges til at placere betalingsaftalen i den større beslutning om salg eller overtagelse.
Lav en midlertidig betalingsaftale
Aftalen behøver ikke afgøre hele bodelingen. Den skal først og fremmest forhindre restancer og bevare dokumentationen, mens boligens fremtid afklares. En praktisk rækkefølge er:
- Notér ophørsdagen og datoen, hvor en eventuel enebrug begyndte.
- Lav en liste over lån, faste betalinger og forbrugsaftaler med skyldner, kunde, betalingsdato og kontonummer.
- Aftal, hvem der betaler hver post nu, og om betalingen er foreløbig eller endelig mellem jer.
- Før renter, bidrag og afdrag på separate linjer, så gældsreduktionen ikke forveksles med en løbende udgift.
- Beskriv, hvordan nye reparationer godkendes, og hvem der må bestille dem.
- Fastlæg en dato for ny gennemgang og et slutpunkt, for eksempel salg, overtagelse eller skriftlig frigivelse fra lånet.
Send ikke blot en besked om, at du stopper betalingerne, hvis betalingsmodtageren stadig kan kræve dig. En intern aftale bør udtrykkeligt sige, at den ikke ændrer tredjemands rettigheder. Betalingsbilag, kontoudtog og fakturaer bør gemmes samlet til den endelige opgørelse.
Hvornår ophører det fælles betalingsspor?
Ved et salg bliver lån og salgsudgifter normalt håndteret som led i handlen, hvorefter nettobeløbet kan indgå i bodelingen. Ved overtagelse mellem ægtefællerne skal flere trin passe sammen: værdi og vilkår skal aftales, overtagelsesdatoen skal fastlægges, adkomsten skal ændres, og finansieringen skal godkendes.
Et nyt skøde dokumenterer ejerskiftet, men er ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt til at frigive den anden fra lånet. Tinglysningsloven har en særlig ordning for gældsovertagelse, når bestemte betingelser er opfyldt. Uden for den ordning kræver frigivelsen en aftale med långiveren. Kontrollér derfor både den tinglyste ejer, den aktuelle restgæld og bankens skriftlige bekræftelse.
Den aftalte overtagelsesdato ved skilsmisse er et naturligt skel for mange løbende poster, men den ændrer kun de aftaler, som faktisk er omlagt eller opsagt. Afslut betalingsregnskabet post for post og afstem det med bodelingen. Hvis I ikke kan blive enige om delingen, kan skifteretten behandle bodelingen.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de aktuelle regler om ægtefællers hæftelse, formuedeling, kreditorers rettigheder og gældsovertagelse samt myndighedernes vejledning om ophørsdato, bodeling og tinglysning.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Retsinformation: ægtefælleskifteloven
- Retsinformation: tinglysningsloven
- Tinglysningsretten: bodeling som adkomstdokument
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
