Der er ikke én automatisk regel om, hvem der betaler for huset under skilsmissen. Svaret afhænger af, hvem der ejer boligen, hvem der hæfter for lånet, hvem der bor i huset, og hvad I aftaler midlertidigt, indtil bodelingen er afsluttet.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Der er ikke én fast regel om, hvem der betaler for huset under skilsmissen. Betalingen afhænger af ejerforhold, lånehæftelse, hvem der bruger boligen, og hvordan udgifterne skal indgå i bodelingen.
- Den, der hæfter på lånet, kan fortsat blive mødt af bankens krav.
- Skødet viser ejerforhold, men ændrer ikke automatisk lånet.
- Midlertidige betalinger bør aftales skriftligt og dokumenteres.
- Forbrug, fælles ejerudgifter og låneudgifter bør holdes adskilt.
- Huset er først afklaret, når bodeling, bank og Tingbog stemmer.
Hvorfor findes der ikke ét enkelt betalingsansvar?
Huset berører flere spor på samme tid. Skilsmissen handler om ægteskabets opløsning, bodelingen handler om værdier og gæld mellem jer, skødet viser den tinglyste ejerregistrering, og låneaftalen afgør, hvem banken kan kræve betaling fra.
Derfor kan den praktiske betaling i en periode se anderledes ud end den endelige økonomiske fordeling. Den ene kan for eksempel betale terminerne midlertidigt, selv om beløbene senere skal indgå i en samlet opgørelse mellem jer.
Hvem hæfter for boliglånet over for banken?
Hvis begge står som låntagere, hæfter begge som udgangspunkt fortsat over for banken eller realkreditinstituttet, indtil långiveren accepterer en ændring. En intern aftale mellem jer kan være vigtig i bodelingen, men den frigør ikke i sig selv en medlåntager over for banken.
Hvis kun den ene står på lånet, er det som udgangspunkt den låntager, banken kan rette kravet mod. Det betyder dog ikke, at alle betalinger nødvendigvis er endeligt fordelt mellem jer i bodelingen, hvis huset, friværdien eller de løbende betalinger indgår i jeres samlede opgørelse.
Hvad betyder det, hvem der står på skødet?
Skødet viser, hvem der er registreret som ejer af boligen i Tingbogen. Ejerregistreringen er ikke det samme som lånehæftelse, og den er heller ikke altid det samme som den endelige økonomiske fordeling ved skilsmissen.
Hvis I begge står på skødet, er I tinglyste medejere, indtil ejerskabet ændres. Hvis kun den ene står på skødet, kan boligen stadig indgå i formuedelingen, hvis den er delingsformue. Det er et centralt skel i artikler om fælles hus ved skilsmisse.
Hvem bør betale de løbende boligudgifter midlertidigt?
De løbende udgifter bør aftales skriftligt, mens I afklarer, om huset skal sælges, overtages af den ene eller ejes midlertidigt sammen. En midlertidig aftale kan for eksempel fordele renter, afdrag, forsikring, forbrugsudgifter, nødvendigt vedligehold og udgifter til salg eller vurdering.
En brugbar midlertidig aftale bør også sige, om betalingerne er endelige, eller om de skal reguleres i bodelingen. Uden den afklaring kan en betaling blive opfattet forskelligt: som løbende fælles udgift, som betaling for at bo i huset, som forskud på bodelingen eller som en udgift, den betalende part senere vil kræve medtaget.
Hvad hvis kun den ene bliver boende i huset?
Hvis den ene bliver boende, bør I skelne mellem brugen af boligen og den juridiske hæftelse. Den, der bor i huset, kan naturligt betale for eget forbrug og praktiske driftsudgifter, men fælles lån og ejerudgifter følger ikke automatisk kun den person, der bor der.
Forenklet illustrativt eksempel: Begge står på lån og skøde, men kun den ene bor i huset efter bruddet. Den beboende part betaler el, vand og varme, mens I aftaler, at terminsbetalinger betales af den ene midlertidigt og senere reguleres i bodelingen. Eksemplet viser en mulig aftalestruktur, ikke en standardregel.
Hvordan påvirker bodelingen betalingerne?
Bodelingen afgør, hvordan værdier og gæld skal fordeles mellem jer. Danmarks Domstole beskriver, at I selv kan dele formuen, hvis I er enige, og at skifteretten kan hjælpe, hvis I ikke kan blive enige.
Betalinger under skilsmissen kan få betydning som mellemregning, hvis de vedrører fælles bolig, fælles gæld eller udgifter, der bør bæres af begge. Det kræver, at betalingerne kan dokumenteres og sættes i relation til den aftale eller opgørelse, I laver om bodeling ved skilsmisse.
Hvilke udgifter skal holdes adskilt i opgørelsen?
Det giver et mere præcist overblik, hvis du deler husudgifterne op efter deres funktion. Nogle udgifter handler om lånet, andre om den daglige brug, og andre igen om at bevare eller overdrage boligen.
- låneudgifter, herunder renter, afdrag og eventuelle bidrag
- forbrugsudgifter, som knytter sig til den, der faktisk bruger boligen
- fælles ejerudgifter, forsikringer og nødvendigt vedligehold
- salgs- eller vurderingsudgifter, hvis huset skal sælges eller værdiansættes
- udgifter til skøde, tinglysning og bank, hvis den ene skal overtage huset
Hvad sker der, hvis den ene ikke betaler?
Hvis en terminsbetaling ikke bliver betalt, kan det få praktiske følger for begge, hvis begge hæfter for lånet. Derfor bør I ikke lade uenigheden om bodelingen stå i vejen for en midlertidig betalingsaftale eller en hurtig afklaring med banken.
Et objektivt stop-punkt er, hvis banken ikke accepterer, at den ene overtager lånet alene. Så kan et skøde til den ene ikke i sig selv løse gældsspørgsmålet. Læs derfor lånesporet sammen med banklån ved skilsmisse, før I skriver den ene ud af ejerforholdet.
Hvornår skal betalingerne kobles til salg eller overtagelse?
Når I ved, om huset skal sælges eller overtages, bør de midlertidige betalinger kobles til den valgte løsning. Ved salg skal I afklare, hvem der betaler udgifterne frem til overtagelsesdagen, og hvordan eventuelt overskud eller underskud fordeles.
Ved overtagelse skal I afklare værdi, eventuel betaling til den fraflyttende part, bankens accept, skøde og tinglysning. Hvis ejerskabet skal ændres, er overdragelse af skøde ved skilsmisse et særskilt trin ved siden af bodelingsaftalen.
Hvilke oplysninger bør du samle, før I aftaler betaling?
En betalingsaftale bliver stærkere, når den bygger på konkrete oplysninger. Ellers risikerer I at aftale en månedlig fordeling, som ikke passer til lånet, ejerandelene eller den løsning, huset ender med.
Start med at samle:
- tingbogsoplysninger om ejerandele
- lånedokumenter og oplysninger om, hvem der hæfter
- seneste terminsopkrævninger og faste boligudgifter
- aftale om, hvem der bor i huset indtil salg eller overtagelse
- foreløbig vurdering eller salgsgrundlag, hvis boligens værdi er uafklaret
Hvilke aftaler bør stå skriftligt?
Det er især de midlertidige betalinger, der bør stå skriftligt. Skriv hvem der betaler hvilke udgifter, fra hvilken dato, om beløbene skal efterreguleres, og om betalingerne påvirker den endelige bodeling.
Det bør også fremgå, hvad der sker, hvis huset ikke kan overtages af den ene, hvis banken afviser låneændringen, eller hvis huset skal sælges i stedet. På den måde bliver aftalen ikke kun en betalingsliste, men et arbejdsgrundlag for næste beslutning.
Hvornår er huset først økonomisk afklaret?
Huset er først økonomisk afklaret, når ejerforhold, bodeling og lån hænger sammen. Det er ikke nok, at den ene betaler de løbende udgifter i en periode, hvis den anden stadig står som medejer eller medlåntager.
Kontrollér derfor til sidst, at bodelingsaftalen afspejler den endelige løsning, at banken har accepteret eventuelle låneændringer, og at Tingbogen viser det ejerforhold, I har aftalt. Først der er husets betalingsspor, ejerregistrering og gældsspor samlet.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle kilder om ægtefællers økonomi, bodeling, tinglysning og separation eller skilsmisse.
- Retsinformation om ægtefællers økonomiske forhold, råderet, hæftelse og formuedeling.
- Familieretshuset om separation, skilsmisse og ophørsdag for formuedelingen.
- Danmarks Domstole om deling af fælles formue og skifterettens rolle.
- Tinglysningsretten om skøde, bodeling og debitor- eller kreditorskifte.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
