En ægtepagt kan virke som ren forsikring mod økonomisk slagsmål den dag I måtte gå fra hinanden. Men når ordet skilsmissesæreje kommer ind i aftalen, følger der flere lag af konsekvenser, både ved skilsmisse og ved dødsfald. For at hjælpe dig med at beslutte, om det passer til jeres situation, dykker vi her ned i de vigtigste mekanismer, de typiske faldgruber og de alternative løsninger, som kan give ro i maven, før der sættes underskrift.
Sådan virker skilsmissesæreje i en ægtepagt
Ved ægtepagt med skilsmissesæreje holdes dine og din partners aktiver adskilt, hvis ægteskabet opløses. På papiret lyder det logisk: Du tager det, der er dit, og din partner tager sit. Det kan især tiltrække, når den ene eksempelvis har opsparet en større formue fra før ægteskabet, eller når du driver virksomhed og gerne vil sikre, at ingen fremtidig ex-ægtefælle kan kræve halvdelen af selskabet.
Skal boligen skifte ejer?
Samtidig betyder formueadskillelsen, at I under ægteskabet stadig kan disponere frit over jeres egne konti og værdier uden fælles godkendelse. Der behøver ikke være fælles budget eller regnskab. Ordningen kan også gøre det lettere at hjælpe hinanden finansielt uden, at en senere skilsmisse udløser et efterregnskab, hvor gaver pludselig tæller med i bodelingen.
Men aftalen kommer med en overset bivirkning: Hvis I ikke justerer den med supplerende bestemmelser, udløses der ved dødsfald en bodeling, før arven fordeles. Det kan reducere arven mærkbart for længst planlagte modtagere og skabe likviditetsproblemer i efterladte ejendomme eller virksomheder. Med andre ord kan du risikere, at den tryghed, du havde til formålet skilsmisse, bliver en tung byrde for dine nærmeste den dag, du eller din ægtefælle ikke længere er her.
Hvad sker der med formuen, hvis én af jer dør først?
Skilsmissesæreje splitter jeres formuer straks ved dødsfald, selv om I aldrig blev skilt. Processen begynder med, at boet opgør, hvad hver af jer ejer, og herefter deles den positive formue i to lige store bodele. Først derefter ser man på arv. Hvis du for eksempel ejer aktiver for 5.000.000 kr., og din partner har 1.000.000 kr., vil halvdelen af dine 5.000.000 kr. ende i din partners dødsbo, mens du blot får halvdelen af den mindre formue retur som krydsgæld. Resultatet kan være, at dine arvinger må nøjes med en væsentligt mindre del, end du troede, og at virksomheden eller sommerhuset skal belånes eller sælges for at udbetale beløb til dødsboet.
De fleste bliver først opmærksomme på denne effekt, når fordelingen er i gang, og så er det for sent at ændre aftalen. Især familier med særbørn rammes hårdt, fordi de lovpligtige tvangsarveregler gør, at den efterlevende ægtefælle får en stor andel af boet, efter bodelingen allerede har slugt sin portion. Situationen kan lægge pres på likviditeten og føre til tvungne salg af aktiver på et uheldigt tidspunkt.
Vil du forstå forskellen mellem formuefællesskab og særeje endnu tydeligere, kan du læse mere om formuefællesskab ved skilsmisse og sammenholde, hvad det betyder for både boligen og arven.
Typiske faldgruber ved ulige formuer og virksomhedsejerskab
Ulige formuer gør skilsmissesæreje ekstra sårbart. Forestil dig, at du ejer hovedparten af fælles bolig og en driftig virksomhed, mens din partner har mindre opsparing. Hvis din partner dør først, vil du stadig skulle betale halvdelen af din egen store formue til dødsboet. Pengene kan være bundet i ejendommen eller i aktiver, der ikke bare kan likvideres på få dage. Trækker likviditeten ud, risikerer du bøvl med bank, medarbejdere og kreditorer.
Omvendt, hvis du dør først, kan din partners ret til arv, efter bodelingen, betyde, at dine børn fra et tidligere forhold modtager langt mindre, end du havde forestillet dig, fordi virksomheden mister kapital eller må skifte ejer. Derudover skal dødsboet ofte betale afgifter og omkostninger, som yderligere reducerer nettobeløbet.
Alternativer der kan beskytte både kærlighed og konti
En mulighed er kombinationssæreje, hvor jeres formue stadig er delt ved skilsmisse, men går over til fælleseje ved dødsfald. I praksis betyder det, at den længstlevende ægtefælle sidder tilbage med hele sin egen formue plus halvdelen af den afdødes uden at skulle dele først. En anden vej er fuldstændigt særeje, hvor dele- og arvemodeller kan skræddersyes med flere hegnspæle, fx en klausul om, at sættebørn først arver, når længstlevende dør.
Når I sammenholder ønsker om lighed ved skilsmisse, videreførelse af virksomhed, tryghed for særbørn og behov for likviditet, får I mere præcise pejlemærker for, hvordan aftalen bør se ud. I kan overveje elementer som:
- Forskellige særejetyper på forskellige aktiver, fx boligen som skilsmissesæreje og virksomheden som fuldstændigt særeje
- Livsforsikringer, der dækker den likviditet, boet mangler efter en bodeling
- Et testamente, der spejler ægtepagtens formueopdeling og fordeler arv efter jeres intentioner
Vi ser ofte, at folk vælger skilsmissesæreje pr. refleks for at beskytte egen opsparing, men ender med uventede skattemæssige og arveretlige chok – derfor anbefaler vi som udgangspunkt at tænke alle tre scenarier (ægteskab, skilsmisse, dødsfald) ind i samme aftalekompleks.
Uanset hvilken type ægtepagt du hælder til, kan du løbende justere den, når livet ændrer sig. Ændres formuerne, eller kommer der børn til, kan aftalen tilpasses, så både jeres kærlighed og konti er bedst muligt rustet til fremtiden.
