Rent skilsmissesæreje kan give mening, hvis I ønsker at holde bestemte værdier uden for en deling ved separation eller skilsmisse, men lade dem være delingsformue ved dødsfald. Løsningen er ikke automatisk rigtig, blot fordi den beskytter formue ved et brud.
Vurderingen afhænger især af, hvilke værdier aftalen skal omfatte, hvordan I ejer og finansierer dem, hvordan jeres økonomiske roller ser ud, og hvilket resultat I ønsker, hvis en af jer dør. De spørgsmål bør afklares hver for sig, før de samles i en ægtepagt.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Rent skilsmissesæreje kan passe, når I vil holde bestemte værdier uden for delingen ved separation eller skilsmisse, men lade dem indgå i delingsformuen ved dødsfald. Aftalens omfang bør vurderes sammen med ejerskab, gæld, økonomiske roller og ønsker for dødsfald.
- Se forskellen mellem skilsmisse og dødsfald.
- Afgræns særejet til de værdier, formålet kræver.
- Hold særeje, ejerskab, gæld og arv adskilt.
- Følg finansiering og nye aktiver gennem forløbet.
- Kontrollér underskrift, tinglysning og senere ændringer.
Hvad ændrer rent skilsmissesæreje for jer?
Ved rent skilsmissesæreje bliver de omfattede værdier som udgangspunkt ikke taget med i ligedelingen, hvis I bliver separeret eller skilt. Hvis en af jer dør, behandles værdierne derimod som delingsformue. Det følger af ægtefællelovens § 12.
Forskellen gælder selve formuedelingen. Aftalen gør ikke i sig selv den ene ægtefælle til medejer af den andens bolig, virksomhed eller opsparing, og den flytter heller ikke hæftelsen for et lån. Ejerskab følger fortsat blandt andet skøder, konti og andre aftaler, mens gæld følger det konkrete låne- eller aftalegrundlag.
Rent skilsmissesæreje løser derfor ét bestemt spørgsmål: om en værdi skal indgå i delingen ved et brud. Det løser ikke automatisk spørgsmål om ejerskab, gæld, arv eller den praktiske adgang til et aktiv.
Hvilke forhold taler for eller imod?
Løsningen passer bedst til et klart formål. I kan begynde med at undersøge, om jeres ønsker faktisk peger i samme retning ved skilsmisse og dødsfald.
- Skal en bestemt værdi holdes uden for delingen ved skilsmisse, mens værdien gerne må indgå i formuedelingen ved dødsfald?
- Skal aftalen omfatte alt, hvad en ægtefælle ejer, eller kun et afgrænset aktiv, en andel eller værdier erhvervet på en bestemt måde?
- Har den ene ægtefælle færre egne værdier, fordi vedkommende bidrager mere med ulønnet arbejde, omsorg eller løbende fællesudgifter?
- Er formålet reelt at regulere ejerskab, lånehæftelse eller arv? I så fald kræver det andre dispositioner end særeje alene.
- Vil resultatet stadig være rimeligt, hvis værdierne udvikler sig meget anderledes, end I forventer i dag?
Hvis I vil holde de samme værdier uden for deling både ved skilsmisse og dødsfald, svarer rent skilsmissesæreje ikke til det mål. Andre typer af særeje har andre virkninger. Valget bør følge det ønskede resultat og ikke en generel rangordning af særejeformer.
Hvorfor behøver særejet ikke omfatte alt?
En aftale om skilsmissesæreje kan afgrænses langt mere præcist end til hele den ene eller begge ægtefællers formue. Ægtefælleloven giver blandt andet mulighed for at knytte særejet til bestemte aktiver, erhvervelsesmåder eller tidspunkter. Det kan også fastsættes som en brøkdel, en procentdel eller et bestemt beløb, og visse aftaler kan tidsbegrænses eller aftrappes.
Et fiktivt eksempel er, at den ene ægtefælle ejer kapitalandele i en virksomhed fra før ægteskabet, mens parrets bolig og opsparing er opbygget i fællesskab. Hvis målet kun er at holde kapitalandelene uden for en senere skilsmissedeling, kan en præcis afgrænsning ramme formålet bedre end at gøre hele ejerens nuværende og fremtidige formue til skilsmissesæreje.
Afgrænsningen skal kunne forstås og anvendes, når formuen senere skal opgøres. Uklare betegnelser for aktiver, manglende stillingtagen til nye værdier eller modstrid med en tidligere ægtepagt kan skabe tvivl om, hvad der faktisk er særeje.
Hvad sker der med værdierne ved dødsfald?
Det særlige ved rent skilsmissesæreje er, at de omfattede værdier bliver delingsformue ved en ægtefælles død. Før arven fordeles, opgøres formuen efter reglerne for ægtefællers formuedeling. Arveretten afgør derefter, hvem der arver afdødes andel.
Særejeformen bestemmer altså ikke i sig selv arvingerne. Et testamente regulerer arv, mens ægtepagten regulerer formueordningen. Muligheden for at sidde i uskiftet bo afhænger desuden af arvelovens betingelser, herunder hvilke livsarvinger afdøde efterlader, og om længstlevende opfylder de økonomiske krav.
Et ønske om at beskytte længstlevende bør derfor kontrolleres i både formuedelingen og arveforløbet. En aftale kan give det tilsigtede resultat i det ene spor uden at løse det andet.
Hvad betyder finansiering og nye værdier?
Det er ikke altid nok at identificere det oprindelige aktiv. Det, der træder i stedet for særeje, er som udgangspunkt også særeje, og det samme gælder indtægter af særejet, medmindre I har aftalt noget andet. Et salg og et efterfølgende køb kan derfor føre særejestatus videre til det nye aktiv.
Hvis et aktiv anskaffes med både særeje og delingsformue, kan det blive brøkdelssæreje efter forholdet mellem de midler, der er brugt. Dokumentation for betalinger og pengestrømme kan dermed få betydning for den senere opgørelse. Det er et andet spørgsmål end, hvem der står som ejer af aktivet.
Ægtefælleloven har også regler om mulig kompensation i særlige situationer. Kompensation er ikke en automatisk ligedeling af særejet. Den kan blandt andet afhænge af dokumenterede bidrag til den anden ægtefælles formue eller af, om formueordningen ellers stiller en ægtefælle urimeligt økonomisk.
Hvordan opretter og kontrollerer I aftalen?
- Lav en oversigt over relevante aktiver, gæld, ejerskab og finansiering. Beskriv særskilt det ønskede resultat ved skilsmisse og ved dødsfald.
- Vælg præcist, hvilke værdier aftalen skal omfatte, og om afgrænsningen også skal gælde fremtidige værdier, erstatningsaktiver og indtægter.
- Kontrollér samspillet med tidligere ægtepagter, testamenter, ejerregistreringer og låneaftaler. Dokumenterne regulerer ikke nødvendigvis det samme.
- Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten, og den er kun gyldig, når den er tinglyst i Personbogen. Det følger af ægtefællelovens § 20.
- Kontrollér efter tinglysningen, at dokumentet er registreret som forudsat. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt.
Et ændret boligkøb, virksomhedsforhold, familieforløb eller finansieringsmønster kan gøre den oprindelige afgrænsning mindre præcis. En senere kontrol handler derfor ikke kun om, hvorvidt ægtepagten findes, men også om den stadig beskriver de værdier og resultater, I vil regulere. Selve forløbet ved at oprette en ægtepagt bør holdes adskilt fra beslutningen om, hvilken formueordning der passer til jer.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende dansk lovgivning og officielle oplysninger om formuedeling og tinglysning.
- Ægtefælleloven på Retsinformation
- Arveloven på Retsinformation
- Tinglysningsrettens vejledning om ægtepagter i Personbogen
- Danmarks Domstole om deling af fælles formue
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
