Når to mennesker gifter sig, hører man tit sætningen: “Nu deler vi det hele.” Men hvordan ser det egentlig ud i praksis, når du vil hæve penge, sælge bilen eller købe nyt køkken? I denne guide får du et klart overblik over, hvem der råder over hvad i ægteskabet – uden paragraffer, men med konkrete vinkler, du kan handle på allerede i dag.
Derfor er penge og ting stadig dine – også efter vielsen
Det lyder paradoksalt, men selv om I har såkaldt fælleseje (delingsformue), beholder I hver jeres råderet over alt, hvad I ejer hver især. Din løn går fortsat ind på din konto, og din guitar står stadig på din side af stuen. Det samme gælder det, du tager med ind i ægteskabet, og det, du senere arver eller får foræret.
Det betyder, at du i hverdagen frit kan:
Skal boligen skifte ejer?
- overføre penge mellem dine egne konti
- sælge brugte effekter, du ejer alene
- investere din arv, som du finder bedst
Men fælleseje spiller ind, når en ægteskabelig økonomi skal deles – for eksempel hvis I i fremtiden går hver til sit. Her opgøres værdien af begge bodeller, så en eventuel forskel udlignes. Pointen er, at råderetten under ægteskabet ikke begrænses, blot fordi du er gift; den handler primært om, hvad der skal ske, hvis du og din partner en dag skal gøre boet op.
Fælles bolig: samtykke før både salg og lån
Boligen er familiens base, og derfor forholder reglerne sig anderledes her. Uanset om huset står i dit navn eller i begge navne, forventes det, at store dispositioner sker i fællesskab. Vil du sælge, pantsætte eller på anden måde forpligte hjemmet, er det rimeligt at indhente et klart ja fra din ægtefælle først.
Har du købt huset, inden I mødtes, vil banker, købere og alle parter, der kigger ind, typisk forlange din partners underskrift.
Er boligen kun dit navn værd, så tjek, hvordan det påvirker jer begge. Du kan få et hurtigt overblik i artiklen kun den ene står på skødet. Det kan være værd at overveje en gensidig aftale om, hvilke skridt der kræver fælles beslutning – det styrker trygheden og mindsker risikoen for uheldige overraskelser.
Når I ejer noget sammen: sådan beslutter I i fællesskab
Ting, I køber sammen – fx bilen, møbler eller sommerhuset – bliver som udgangspunkt sameje. Her træder den helt basale logik i kraft: Ingen af jer kan sælge, bytte eller belåne aktivet uden den andens godkendelse. Det kan lyde besværligt, men hindrer reelt de fleste uenigheder, før de vokser sig store.
Et praktisk tip: Lav en liste over større fælles aktiver, og tal igennem, hvilke beslutninger der bør kræve to digitale underskrifter. På den måde ved I begge, hvornår I bare kan swipe, og hvornår I bør ringe til hinanden først.
Pas på med store gaver til dig selv – misbrug kan koste
Du kan i princippet bruge dine penge på, hvad du vil. Men hiver du en pæn del af opsparingen ud for at finansiere en hobby, en dyr rejse eller måske et hasarderet investeringsprojekt, kan det give efterdønninger senere. Hvis dispositionen virker urimelig stor og uden fælles formål, kan din partner rejse krav om, at det beløb bliver trukket fra din del, hvis boet engang skal deles.
Vi oplever jævnligt, at det er netop den slags “soloture” – et lynhurtigt bilkøb, stor gæld til en ven eller overdreven gaveregn – der skaber den dybeste frustration i parforholdet. Vores klare holdning er, at åben dialog om større udgifter er det bedste værn mod konflikter, også selv om pengene formelt er dine.
Det er værd at stille dig selv tre hurtige spørgsmål, før du handler:
- Er beløbet så relativt lille, at det ikke påvirker vores fælles økonomi i næste kvartal?
- Ville jeg også træffe valget, hvis vores roller var byttet om?
- Har jeg forklaret min partner, hvorfor jeg mener, at købet giver mening?
Hvis alle tre svar peger på ja, er sandsynligheden for en senere tvist markant mindre.
Mulighederne, hvis I vil ligedeles eller sikre jer mod tvist
Ingen ægteskaber ligner hinanden, og derfor kan I skræddersy jeres ejermodeller. En løsning er at fortsætte med hver jeres råderet, men supplere med fælles konti til faste udgifter. En anden er at gøre udvalgte aktiver til sameje, mens andre forbliver personlige.
Når livet skifter retning – ny karriere, børn, eller blot forandrede værdier – kan det give ro at justere aftalerne. Er I for eksempel bekymrede for økonomisk ulighed i tilfælde af brud, kan I undersøge, om en egentlig delingsaftale eller et fuldt fælleseje er en bedre ramme. Her er det oplagt også at se på, hvordan en eventuel bodeling ved skilsmisse ville foregå – ikke som sort scenarie, men som et værktøj til at vurdere, om jeres nuværende setup føles fair for jer begge.
Uanset model er nøgleordet balance: Jo tydeligere I definerer spillereglerne på forhånd, desto færre ubehagelige overraskelser møder jer, hvis livet ændrer sig. Det behøver hverken koste tid eller penge at lægge en plan – kun viljen til at tale åbent om, hvem der egentlig råder over hvad i ægteskabet.
