Fælleseje betyder ikke, at I automatisk ejer og bestemmer over alt sammen. Under ægteskabet råder du som udgangspunkt over den formue, du selv ejer, mens din ægtefælle råder over sin. Fælleseje – lovens delingsformue – handler især om, hvilke nettoværdier der senere skal deles. Familiens helårsbolig er en vigtig undtagelse, fordi ejeren kan have brug for den anden ægtefælles samtykke.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Fælleseje giver ikke ægtefæller automatisk fælles ejerskab eller fri adgang til at bestemme over hinandens aktiver. Hver råder som udgangspunkt over sin egen formue, mens familiens helårsbolig og fælles ejerskab kan kræve den anden ægtefælles medvirken.
- Delingsformue handler om en senere værdideling, ikke fælles råderet under ægteskabet.
- Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser.
- Ejeren kan have brug for ægtefællens samtykke til dispositioner over familiens helårsbolig.
- Ægteskab er ikke en fuldmagt til at handle i den andens navn.
- Afklar ejer, formueordning, gæld, underskrifter og fuldmagter hver for sig.
Hvorfor giver fælleseje ikke fælles råderet?
Ordet fælleseje kan lyde som fælles ejerskab, men de to begreber beskriver forskellige forhold. Delingsformue er en formueordning: Hvis ægteskabet ender med separation eller skilsmisse, indgår hver ægtefælles delingsformue som udgangspunkt i en økonomisk opgørelse. Under ægteskabet bliver jeres aktiver ikke samlet i én fælles pulje, som I begge frit kan disponere over.
Det er derfor muligt at have delingsformue og samtidig have hver sin konto, bil, opsparing eller boligandel. En aftale om formuefællesskab og fælles økonomi er heller ikke det samme: Jeres praktiske budget kan være fælles eller adskilt, uden at det i sig selv ændrer ejerskabet.
Hvad kan du selv bestemme over?
Efter ægtefællelovens § 1 råder hver ægtefælle over sin egen formue, uanset om den er erhvervet før eller under ægteskabet. Du kan derfor som udgangspunkt disponere over de aktiver, du ejer. Det samme gælder en arv, som du modtager; din ægtefælle får ikke automatisk ret til at bestemme over den. Det omvendte gælder, når din ægtefælle modtager arv.
Råderetten er ikke ubegrænset. Du skal forvalte din formue, så den ikke utilbørligt forringes til skade for din ægtefælle. Hvis I ejer et aktiv sammen, råder du kun over din egen ejerposition; fælleseje giver dig ikke råderet over den andens andel.
Gæld følger et særskilt spor. Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser. Har I begge underskrevet samme låne- eller kreditaftale, afgøres jeres hæftelse af den aftale og de regler, der gælder for den. Det er underskrifterne og aftalegrundlaget – ikke fællesejet alene – der kan binde jer begge.
Hvornår skal din ægtefælle samtykke?
Familiens helårsbolig har en særlig beskyttelse. Efter ægtefællelovens § 6 må ejeren ikke uden den anden ægtefælles samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte boligen, når den helt eller delvis indgår i ligedelingen. Reglen gælder også efter samlivsophævelse og kan fortsætte efter separation eller skilsmisse, indtil boligens fremtid er afgjort.
Samtykkekravet gør ikke den anden ægtefælle til medejer. Det giver en beskyttet ret til at sige ja eller nej til bestemte dispositioner over familiens bolig. Hvis samtykke nægtes eller ikke kan indhentes, findes der et myndighedsspor for tilladelse. En aftale indgået uden det nødvendige samtykke kan under lovens betingelser omstødes ved dom, så situationen bør afklares, før aftalen underskrives.
Kan du handle for din ægtefælle?
Et ægteskab er ikke i sig selv en fuldmagt. Du kan derfor ikke generelt underskrive aftaler, sælge aktiver eller disponere på konti i din ægtefælles navn. Adgang til en konto eller et andet aktiv følger af ejerskabet, aftalen med den relevante tredjepart og eventuelle fuldmagter – ikke af, at I har fælleseje.
Loven har en snæver undtagelse, hvis din ægtefælle under samlivet er forhindret af fravær eller sygdom. Du kan da foretage en disposition, som ikke uden ulempe kan udsættes, når den er uomgængeligt nødvendig for familiens underhold. Undtagelsen er ikke en almindelig ret til at overtage økonomien, og fast ejendom kan ikke afhændes eller pantsættes ad den vej uden tilladelse.
Ændrer særeje på, hvem der bestemmer?
Særeje ændrer først og fremmest, hvad der skal holdes uden for en senere formuedeling. Det flytter ikke automatisk ejerskabet fra den ene ægtefælle til den anden, og hovedreglen om, at hver råder over sin egen formue, består. Valget mellem særeje og delingsformue løser derfor et andet spørgsmål end den daglige råderet.
Vil I ændre, hvem der ejer et aktiv, kræver det en reel overdragelse. For fast ejendom skal ejerændringen gennemføres med det relevante dokument og registreres. Forskellen mellem formuefællesskab og at stå sammen på skødet kan derfor ikke udlignes alene ved at vælge fælles økonomi eller oprette særeje.
Hvordan afklarer I råderetten i praksis?
Begynd med det konkrete aktiv og den konkrete handling. Den samme ægtefælle kan have fuld råderet over ét aktiv, delt råderet som medejer af et andet og være afhængig af samtykke til en bestemt disposition over boligen.
- Find ejeren ud fra skøde, købsaftale, kontoaftale, registrering eller anden dokumentation.
- Kontrollér, om I ejer aktivet sammen, og hvilke ejerandele der er dokumenteret. Tinglysningsretten beskriver skødet som det officielle dokument, der tinglyses som ejendomsret for køber.
- Fastslå, om aktivet er delingsformue eller særeje, og om det er familiens helårsbolig.
- Se særskilt på gæld, underskrifter, kontoadgange og fuldmagter. De følger ikke automatisk ejerskabet eller formueordningen.
- Beskriv det ønskede resultat præcist: adgang til at betale regninger, ret til at underskrive, medeje, ændret gæld eller en anden formueordning kræver ikke nødvendigvis det samme dokument.
Illustrativt eksempel: Ida står alene på skødet til familiens helårsbolig, og boligen er delingsformue. Hun er fortsat ejer, men hun kan ikke sælge eller pantsætte boligen uden Emils samtykke. Emil bliver ikke medejer af samtykkekravet og kan ikke sælge en andel, han ikke ejer. Hvis aktivet i stedet var Idas værdipapirer, ville boligens særlige samtykkeregel ikke gælde; hendes almindelige råderet og pligten til ikke utilbørligt at forringe formuen ville stadig være relevante.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklens juridiske skel bygger på de gældende regler om ægtefællers formue og den officielle beskrivelse af skødets funktion.
- Ægtefælleloven om råderet, gæld, delingsformue, boligsamtykke og særeje.
- Tinglysningsretten om skødet som dokument for tinglyst ejendomsret.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
