Forside » Ægtefælle med på skødet » Viden » Gaver mellem ægtefæller: Hvordan undgår I økonomiske problemer?

Gaver mellem ægtefæller: Hvordan undgår I økonomiske problemer?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

I må som udgangspunkt give hinanden gaver, når I er gift. En gave kræver ikke i sig selv en ægtepagt, men den kan få økonomiske følger for jer begge. Før en større gave bør I afklare giverens betalingsevne, modtagerens ejerskab og eventuel gæld. Hvis giveren senere går konkurs, kan gaven under bestemte betingelser kræves tilbageført til konkursboet.

Resumé af artiklen:

En større gave mellem ægtefæller kan påvirke både betalingsevne, ejerskab og gæld. Få overblik over de forhold, I bør afklare, før I overfører penge eller en del af boligen.

  • Dokumentér, hvad I giver, og hvilke vilkår der gælder.
  • Undersøg, om giveren fortsat kan betale sine forpligtelser.
  • Forstå, hvornår et konkursbo kan kræve en gave tilbageført.
  • Hold boligens ejerandel, lån og eventuelle særeje adskilt.

Skal en gave mellem ægtefæller skrives ned?

Ægtefæller kan indgå aftaler med hinanden og give hinanden gaver. Det følger af loven om ægtefællers økonomiske forhold. I behøver derfor ikke oprette en ægtepagt alene for at give en pengegave. Ønsker I også at gøre gaven til særeje, kræver det en særskilt aftale i en gyldig ægtepagt.

Ved større gaver er det en god idé at skrive ned, hvem der giver hvad, hvornår gaven overdrages, og hvilke vilkår I har aftalt. Gem også dokumentation for overførslen. Det gør det lettere senere at forklare, om beløbet var en gave, et lån eller betaling af en fælles udgift. Dokumentationen sikrer ikke i sig selv gaven mod kreditorernes krav.

Skeln også mellem en bestemt gave og et løfte om alt, hvad du fremover kommer til at eje. I kan ikke gyldigt aftale, at den ene uden betaling skal overføre alle sine fremtidige erhvervelser til den anden. Der er dermed grænser for aftaler mellem ægtefæller, selv om I begge ønsker ordningen.

Har giveren råd til at undvære værdien?

Se på den enkelte givers økonomi før og efter gaven. At jeres samlede formue er uændret, siger ikke, om giveren fortsat kan betale egne forpligtelser. Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sin egen gæld. Har I begge påtaget jer et lån, må hæftelsen for jeres fælles lån vurderes efter låneaftalen; gaven ændrer ikke automatisk den aftale.

Insolvens handler om betalingsevne: Du er insolvent, når du ikke kan betale dine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre problemet kun er forbigående. En positiv formue på papiret er derfor ikke alene nok til at vise, at økonomien kan bære gaven.

Forestil jer, at den ene giver sin opsparing til den anden, mens en stor privat regning snart skal betales. Giveren ejer stadig en andel af huset, men friværdien kan ikke uden videre bruges som penge på kontoen. Det relevante spørgsmål er derfor både, hvilke værdier der er tilbage, og hvordan de kommende betalinger faktisk skal dækkes.

Lav før overførslen en oversigt over disponible penge, aktiver, gæld og kommende betalinger. Medtag også kautioner og omtvistede krav, som kan påvirke vurderingen. Er der allerede restancer eller usikkerhed om større krav, bør I få forholdene vurderet, før I gennemfører en stor gave.

Hvornår kan et konkursbo kræve gaven tilbage?

En gave kan være gyldig mellem jer og alligevel blive omstødt ved konkurs. Omstødelse betyder her, at modtageren kan blive mødt med et krav om at aflevere værdier til boet. Ægtefæller regnes som nærtstående, og derfor gælder der særlige regler for gaver mellem jer.

De centrale regler står i konkurslovens regler om gaver. Fristerne regnes fra fristdagen. Den er ofte knyttet til skifterettens modtagelse af en begæring og kan ligge før selve konkursen, blandt andet hvis der tidligere er søgt om rekonstruktion. Den konkrete fristdag skal derfor afklares:

  • Gaver, der er gennemført inden for de seneste seks måneder før fristdagen, kan som udgangspunkt omstødes.
  • For ældre gaver til en ægtefælle inden for to år før fristdagen skal det kunne godtgøres, at giveren hverken var eller blev insolvent ved gaven og utvivlsomt havde midler nok til sine forpligtelser, hvis omstødelse skal undgås efter denne regel.
  • For gaver til nærtstående, som stod i åbenbart misforhold til giverens økonomi, gælder en særlig regel uden den samme toårsgrænse. Også her er dokumentation for giverens solvens og tilstrækkelige midler afgørende.
  • Lejlighedsgaver og lignende gaver eller understøttelser er undtaget, når de ikke stod i misforhold til giverens økonomiske forhold.

Reglerne omfatter også den del af løbende betalinger til eller for en ægtefælle, der overstiger, hvad der efter økonomien og familiens behov var rimelige bidrag til forsørgelsen. Flere mindre overførsler er derfor ikke nødvendigvis uden risiko.

Hvis en pengegave omstødes, forsvinder kravet ikke blot, fordi modtageren allerede har brugt pengene. Kravet opgøres efter reglerne om berigelse og boets tab. Der findes særlige muligheder for lempelse, men I bør ikke planlægge økonomien ud fra, at de vil gælde i jeres situation.

Hvad hvis gaven er en del af boligen?

Ved en boliggave skal I holde ejerskab, gæld og formueordning adskilt. En gave af en ejerandel handler om, hvem der ejer boligen. Rettigheden skal tinglyses for at få beskyttelse mod senere aftaler og retsforfølgning efter tinglysningslovens regler. Selve tinglysningen fjerner ikke risikoen for omstødelse ved konkurs.

En ændring af ejerforholdet afgør heller ikke i sig selv, hvem der hæfter for boliglånene. Afklar særskilt med långiveren, hvad der skal gælde for gælden, og få dokumenteret, hvis en hidtidig skyldner skal frigøres. Det er særligt relevant ved skødeoverdragelse mellem ægtefæller.

Særeje vedrører delingen af formuen og gør ikke i sig selv modtageren til medejer. Vil I aftale, at den overdragne andel skal være særeje, kræver det en gyldig ægtepagt, som I begge underskriver, og som tinglyses i Personbogen. Aftalen om særeje erstatter hverken overdragelsen af ejerandelen eller afklaringen af gælden.

Begynd derfor med tre beslutninger: Hvilken konkret andel skal gives? Hvem skal hæfte for lånene efter overdragelsen? Og hvordan skal værdien behandles ved en senere deling? Når svarene er klare, kan I vurdere, om gaven faktisk skaber den økonomiske balance, I ønsker.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på loven om ægtefællers økonomiske forhold om aftaler, gaver, hæftelse og særeje, konkursloven om insolvens og omstødelse samt tinglysningsloven om beskyttelse af rettigheder over fast ejendom. Reglerne er kontrolleret den 17. oktober 2026. En konkret vurdering af en stor gave kræver oplysninger om giverens økonomi og de aftalte vilkår.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skøde Centret – specialister i skøder og tinglysning siden 2003

Skøde Centret på Trustpilot

Gennem mere end 20 år har Skøde Centret hjulpet med over 17.000 ejendomsoverdragelser i hele Danmark.

Skøde Centret er specialiseret i skødeskrivning og tinglysning, ændring af ejerforhold mellem ægtefæller, når samlever skal være medejer, ved skilsmisse, ved samlivsophør, ved familieoverdragelse og ved overtagelse af dødsbo.

Du får hurtig sagsbehandling og én fast rådgiver, der følger din sag fra start til slut. Prisen er fast, og du betaler os kun, hvis sagen kan gennemføres.

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top