Når du og din partner bliver gift, føles jeres aftaler ofte tidløse. Men karriere, formue og familieforhold kan udvikle sig markant. Derfor er det helt naturligt at spørge, om I kan ophæve eller ændre særeje – og hvordan det gøres bedst muligt, uden at I senere fortryder. I det følgende finder du en praktisk gennemgang af muligheder, fordele og faldgruber, så du kan træffe et oplyst valg.
Hvorfor overveje at ændre særeje undervejs?
Når I oprettede særeje, havde I formentlig et bestemt mål med ordningen: at sikre hver jeres formue eller at respektere betingelser fra forældre, der gav arv eller gaver. Over tid kan nye forhold dog tippe balancen. Måske har den ene udbygget sin pension betydeligt, eller den anden har investeret i en fælles bolig, som nu udgør størstedelen af værdierne.
Skal boligen skifte ejer?
Du kan også stå i den situation, at jeres ægtepagt blev lavet før 1. oktober 1990. Dengang var fuldstændigt særeje standard. Denne ældre model kan virke uhensigtsmæssig, fordi længstlevende slet ikke får del i afdødes midler. I dag vælger mange par at overgå til en modernes kombinationssæreje, hvor længstlevende står stærkere, uden at hele særejet forsvinder ved skilsmisse.
Vores erfaring er, at par, der løbende justerer deres aftaler, ofte undgår konflikter senere; én velovervejet justering nu sparer mange svære samtaler sidenhen.
Sådan kan du skræddersy en ny ægtepagt
Vil I justere særejet, kan en ny ægtepagt skabe ro om fordelingen. Det er værd at overveje følgende trin, før der underskrives på en ægtepagt:
- Kortlæg først alle større aktiver og pensioner, så I kender den faktiske formuefordeling.
- Drøft jeres fremtidsplaner – ikke kun skilsmisse, men også hvad der sker, hvis den ene går bort.
- Vælg et særejetype, der matcher jer nu: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
- Sæt tydelige start- og slutdatoer på særlige klausuler, hvis I ønsker fleksibilitet, fx når I begge fylder 60 år.
En mulighed er at tilføje en ”udhulingstilgang”, hvor du langsomt kan omplacere midler fra særejet til fælleseje, fx via månedlige overførsler til opsparinger, I deler. Der findes ingen regler, der forhindrer en sådan gradvis flytning af midler, så længe den sker i al åbenhed og uden at krænke tredjemands rettigheder.
Husk, at arve- eller gavebreve nogle gange dikterer ufravigeligt særeje. Står der ingen ophævelsesklausul, kan den type særeje ikke blot fjernes med en ægtepagt. I kan dog aftale, at senere gaver ikke modtages på samme vilkår, hvis donor samtykker.
Fordele og faldgruber ved at ophæve særeje helt
Det kan virke forlokkende at sige farvel til enhver særordning og vende tilbage til delingsformue. Formuen bliver transparent, og I slipper for ekstra papirarbejde. På den anden side fjerner I også den beskyttelse, som særejet gav mod kreditorer, og mod at værdier forlader familien ved en eventuel skilsmisse.
Hvis I ønsker at ophæve særeje, er proceduren relativt enkel: En kortfattet ægtepagt underskrives og tinglyses. Men tænk grundigt over konsekvenserne:
- Ved skilsmisse deles alt – også en arv, som tidligere var sikret dig personligt.
- En fremtidig ægtefælleskrise kan blive dyrere, fordi alle værdier deles lige.
Det er værd at overveje, om I i stedet kan finjustere aftalen, så kritiske aktiver bevarer individuel status, mens resten gøres fælles. Læs fx vores indlæg om typer af særeje for at få inspiration til forskellige kombinationer. På den måde kan I undgå både over- og underbeskyttelse og samtidig bevare fleksibiliteten, hvis nye livsfaser kræver yderligere justeringer.
Hvornår giver kombinationssæreje bedst mening?
Kombinationssæreje blev udviklet for at skabe balance mellem beskyttelse ved skilsmisse og tryghed for længstlevende. Ordningen betyder, at dele af formuen forbliver særeje, hvis I går fra hinanden, mens hele beløbet overlades til den efterlevende, hvis ægteskabet ender ved dødsfald. Det kan være en klar fordel, når størstedelen af jeres værdier ligger i et fælles hus eller virksomhed, som den efterlevende skal kunne bevare.
Vi mener, at kombinationssæreje i mange parforhold er et fleksibelt kompromis: Du opnår individuel sikkerhed, hvis I går hver til sit, men efterlader samtidig en økonomisk redningskrans til den, der bliver tilbage.
