Du har måske længe troet, at jeres fælles økonomi forsvinder, så snart I går hver til sit. Men i praksis lever den ofte videre et stykke tid – og det kan både overraske og koste dyrt. I denne artikel dykker vi ned i, hvad fælles økonomi efter skilsmisse egentlig betyder, hvornår den ophører, og hvilke muligheder du har for at få klarhed, før det bliver dyrt.

Derfor kan fælles økonomi leve videre, selv om I er flyttet fra hinanden

Når to ægtefæller flytter fra hinanden, forsvinder det økonomiske fællesskab ofte først lidt senere. Årsagen er den tid det tager at få den endelige bevilling på skilsmissen. Indtil da, vil alt hvad I ejer eller skylder – både det gode og det mindre gode – fortsat indgå i en fælles pulje, indtil den endelige deling er på plads.

Det betyder, at den opsparing, du lægger til side, eller det forbrug, din tidligere partner svinger kortet til, stadig påvirker jer begge. Mange bliver overrasket over, at den gensidige forsørgelsesforpligtelse også består, selv om I bor hver for sig – så længe skilsmissen ikke er bevilget.

Det er værd at overveje en skriftlig aftale om, hvordan I håndterer økonomien i mellemtiden. Aftalen kan blandt andet regulere, hvem der afholder faste udgifter, og hvordan eventuelle opsparinger placeres. På den måde minimerer du risikoen for ubehagelige overraskelser, når den egentlige deling senere går i gang.

Skæringsdagen

Kernen i alt, der handler om fælles økonomi efter skilsmisse, er skæringsdagen. Det er datoen, hvor formuefællesskabet stopper, og hver part begynder at eje – og hæfte for – sit eget. Skæringsdagen falder normalt på datoen for bevilling eller dom til separation eller skilsmisse, ikke på den dag I forlader hinanden.

Konsekvensen er, at alle værdistigninger – en ekstra bonus, en arv, mv.– frem til skæringsdagen lægges i den fælles pulje. Det samme gælder fald i værdier, som kan opstå, hvis én af jer bruger mere end indtægten rækker til. Kun hvis den ene misbruger pengene på groft uforsvarlig vis, kan den anden part i visse tilfælde holde sig skadesløs gennem et krav om vederlag.

Sådan håndterer gevinster og tab før skæringsdagen

Perioden mellem samlivsbrud og skæringsdag kan spænde fra få uger til adskillige måneder. I den tid kan din økonomi ændre sig markant – og det hele indgår i den fælles pulje. Først og fremmest bør du få overblik over, hvilke indtægter og udgifter der kan ramme dig positivt eller negativt.

Her er en praktisk tjekliste, som du kan bruge til at spotte de typiske faldgruber:

Nye indtægter: bonus, rabatter eller gevinster fra investeringsporteføljer.
Uventede værditilvækster: arv, gaver eller værdistigning på aktiver som bolig eller bil.
Udgifter, der trækker ned: større forbrugslån, dyre rejser eller renoveringsprojekter.
Pensioner og forsikringer: ekstra indbetalinger kan blive delt, hvis de finder sted før skæringsdagen.
Midlertidige tilskud: dagpenge, barselsdagpenge eller andre offentlige ydelser påvirker ofte den samlede formue.

Ideen er ikke at låse dig selv, men at give dig et beslutningsgrundlag. Overvej for eksempel, om en større gave til børnene bør udskydes, til du har styr på skæringsdatoen. Det kan ligeledes være klogt at følge alle bevægelser på fælleskontoen tæt, så eventuelle uenigheder kan håndteres, før de vokser sig store.