Når I er gift uden børn, er arveretten ofte enklere – men der er vigtige undtagelser og muligheder, som kan gøre en stor forskel for bolig, gæld og familie.
Hvilke arveregler gælder for ægtefæller uden børn?
Som udgangspunkt arver din ægtefælle hele din formue, hvis du dør uden børn og andre direkte efterkommere. Det gælder uanset, om I har formuefællesskab eller har lavet særeje. Forældre, søskende, niecer og nevøer arver ikke noget, når der er en ægtefælle – medmindre du har bestemt det i et testamente.
Skal boligen skifte ejer?
Det kan virke som om, I bare kan lade tingene køre videre i dit navn. Det kan I ikke. Som ægtefæller uden børn kan længstlevende nemlig ikke sidde i uskiftet bo. I skal derfor have boet behandlet, enten som et mindre, forenklet skifte eller et egentligt skifte, alt efter formue og forhold.
Særeje ændrer ikke på, at din ægtefælle arver. Men særejet kan påvirke, hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan værdierne opgøres. Pensionsordninger og forsikringer står ofte udenfor boet og følger de begunstigelser, der er indsat. Det er værd at gennemgå dem løbende, så de passer til jeres ønsker.
Tænk også på gælden. Det, din ægtefælle overtager, er nettoarven – altså aktiver minus dine forpligtelser. Derfor kan fordelingen af lån, pantsætninger og ejerskab til bolig få praktisk betydning for, hvordan skiftet gennemføres, og hvad længstlevende i sidste ende står tilbage med.
Kan længstlevende overtage alt uden skifte – og hvornår?
Hvis boet er lille, kan længstlevende i visse tilfælde overtage det hele via et såkaldt ægtefælleudlæg. Det er en forenklet løsning, hvor du som længstlevende får hele nettoformuen, så boet ikke skal igennem et fuldt skifte. Beløbsgrænsen reguleres årligt; pr. 2025 ligger den væsentligt på kr. 910.000. Skifteretten oplyser den præcise sats. Læs mere om ordningen her: ægtefælleudlæg.
- I var gift ved dødsfaldet, og afdøde ikke efterlader børn.
- Boets nettoværdi (aktiver minus gæld) ligger under den årlige grænse.
- Der ikke er særlige forhold, der kræver et egentligt skifte (fx tvister eller komplekse aktiver).
Processen er typisk sådan: Du anmelder dødsfaldet, vælger ægtefælleudlæg overfor Skifteretten, dokumenterer værdier og gæld, og overtager aktiverne, herunder bankmidler. Indeholder boet fast ejendom, skal der laves et skøde og tinglyses. Det foregår som hovedregel med udgangspunkt i skifteretsattest. Se, hvordan du gør ved tinglysning af skøde ved dødsfald.
Vær opmærksom på, at forsikringer udbetalt til begunstigede ofte ligger udenfor boet og dermed udenfor beløbsgrænsen. De kan derfor være med til at sikre, at ægtefælleudlæg kan bruges, selv om der også er en bolig eller andre større aktiver.
Hvad sker der med arven, når længstlevende dør?
Forestil dig, at du dør først, og din ægtefælle arver det hele. Når længstlevende senere dør – uden at I har fået børn – deler loven som udgangspunkt den tilbageværende formue lige mellem jeres to familier. Det kaldes ofte halvdelsarv.
Det betyder i praksis, at halvdelen går til afdødes (den længstlevendes) slægt i den rækkefølge, arveloven foreskriver (typisk forældre, søskende, niecer/nevøer). Den anden halvdel går til førstafdødes slægt efter samme regelsæt. Findes der kun slægt på den ene side, går det hele til den eksisterende slægt.
Har længstlevende i mellemtiden oprettet testamente, kan fordelingen se anderledes ud. Når der ingen børn er, er der ingen tvangsarvinger ved længstlevendes død, og testationsfriheden er derfor meget bred. Det giver mulighed for at begunstige bestemte familiemedlemmer, venner eller godkendte almennyttige foreninger, hvis det er jeres ønske.
Bemærk, at længstlevende naturligvis kan bruge og forbruge formuen frit i sin levetid. Det, der er tilbage på dødstidspunktet, er det, der fordeles. Uden testamente vil fordelingen følge halvdelsreglen – også selv om det måske ikke var sådan, I havde tænkt det. Derfor er det klogt at overveje, om et testamente bør styre, hvem der arver efter den sidste af jer.
Kan vi ændre arven med et testamente – og hvordan?
Ja, et testamente er den direkte vej til at styre arven. Uden børn kan I give jer selv stor frihed. I kan fordele mellem jeres to familier, indarbejde legater til personer, I vil tilgodese, eller begunstige en velgørende forening (ofte uden boafgift). Vær dog opmærksom på, at hvis I ikke dør samtidig, har den længstlevende som udgangspunkt krav på 25 % af afdødes arv som tvangsarv – medmindre I fraviger det ved særlige aftaler eller begunstigelser på fx pension.
- Beslut, hvad I vil opnå (sikre ægtefælle, dele mellem familier, give til velgørenhed mv.).
- Vælg form: notartestamente (underskrives hos notaren og registreres) eller vidnetestamente (to vidner, særlige krav). Se praktikken ved at gå til notar.
- Beskriv klare fordelingstaster og eventuelle betingelser (fx særeje på arv til modtagere).
- Koordiner med pensioner og livsforsikringer, så begunstigelser passer til testamentet.
- Opdater ved store livsændringer (køb/salg af bolig, arv, sygdom, flyt til udlandet).
Vores faglige holdning er, at notartestamente som regel er det mest robuste valg for barnløse ægtefæller: Det minimerer tvivl, er let at finde frem, og står stærkt ved uenighed.
Hvad betyder bolig, gæld og særeje for fordelingen?
Boligen fylder som regel mest i boet. Står kun den ene af jer på skødet, ændrer det ikke arveretten – længstlevende arver stadig som udgangspunkt alt. Men det kan give praktiske udfordringer, indtil skiftet er på plads, fx ift. tinglysning, lån og adgang til konti. Læs om dine rettigheder hvis du ikke står på skødet.
Har I særeje, påvirker det, hvilke aktiver der indgår i boet. For eksempel kan en erhvervsvirksomhed eller arv, der er gjort til særeje, ligge adskilt. I et barnløst ægteskab vil længstlevende dog typisk ende som arving til det hele, medmindre testamentet siger noget andet.
Gælden opgøres ved dødsfaldet og fratrækkes boets aktiver. Det er nettoværdien, længstlevende arver. Har I fælles lån i boligen, skal banken ofte godkende, at længstlevende fortsætter alene. Det kan kræve budget, forsikringsdækning og måske omlægning af lån.
Ejerskifte af boligen sker ved tinglysning af et nyt skøde. Ved dødsfald bruges skifteretsattest eller udlægserklæring som hjemmel. Processen er velbeskrevet her: tinglysning af skøde ved dødsfald.
Overvej også, om I vil udligne forskelle i opsparing og ejerskab allerede i live, fx ved gave eller regulering mellem jer. Det kan gøre det enklere for længstlevende at blive boende i huset uden unødig økonomisk friktion.
Hvilke skatter og afgifter spiller ind – og kan de minimeres?
I Danmark betaler ægtefæller ikke boafgift af arv. Det betyder, at når den første af jer dør, kan længstlevende som udgangspunkt modtage hele arven uden afgift. Når den længstlevende dør, kan der derimod opstå boafgift, hvis arven går til andre end en ægtefælle.
- Ægtefæller: 0 % boafgift.
- Børn og børnebørn: grundlæggende boafgift (procenten reguleres politisk over tid).
- Fjernere slægtninge og ikke‑beslægtede: højere effektiv afgift, fordi der kan komme tillægsafgift oveni.
- Godkendte velgørende foreninger: ofte 0 % (kan bruges taktisk i testamentet).
Boafgift beregnes af det, der er tilbage, når boets udgifter og gæld er fratrukket. Der findes desuden et årligt bundfradrag, som reguleres. Ønsker I at begunstige fjernere slægtninge eller nære venner, kan den såkaldte “30 %-løsning” med en velgørende organisation nogle gange bruges til at sænke den samlede afgift, så nettoprovenuet til modtagerne faktisk stiger.
Husk også at koordinere pensioner og livsforsikringer. Udbetalinger til “nærmeste pårørende” falder udenfor boet og beskattes efter særlige regler, som typisk er mildere end boafgift. En velvalgt begunstigelse kan derfor både sikre likviditet til længstlevende og reducere afgifter for arvingerne på længere sigt.
