Forside » Skilsmisseskøde » Viden » Restskat ved bodeling: Hvordan fordeles den?

Restskat ved bodeling: Hvordan fordeles den?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Restskat ved bodeling bliver ikke automatisk delt mellem jer. Kravet står som udgangspunkt hos den ægtefælle, hvis årsopgørelse viser beløbet, og skal medtages i den pågældendes bodel, hvis forpligtelsen hører til på ophørsdagen. Det kan mindske den formue, som vedkommende skal dele, men gør ikke den anden ægtefælle til skyldner over for myndigheden.

Resumé af artiklen:

Posten bliver ikke automatisk fordelt ligeligt mellem jer. Den hører som udgangspunkt til hos den person, hvis årsopgørelse viser beløbet, mens den interne virkning afhænger af ophørsdagen og af, hvordan I har aftalt at afslutte bodelingen.

  • Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser.
  • Posten skal placeres i den rette bodel og vurderes på den relevante ophørsdag.
  • En intern aftale ændrer ikke, hvem myndigheden kan rette kravet mod.
  • Aftalen bør identificere dokument, indkomstår og håndtering af en senere ændring.
  • Et uafklaret beløb kan holdes åbent i stedet for at blive skjult i den samlede opgørelse.

Hvem hører posten til?

Udgangspunktet er særhæftelse: Hver ægtefælle hæfter med sin egen formue for sine egne forpligtelser. En post bliver derfor ikke fælles gæld, blot fordi den viser sig, mens I er gift, eller fordi den opdages under bodelingen. Det samme skel mellem egen gæld og fælles hæftelse er uddybet i artiklen om gældsansvar ved bodeling.

Det ses også i Domstolenes officielle bodelingsoversigt, hvor overskydende skat står som aktiv og restskat som passiv i særskilte kolonner for hver ægtefælle. Myndighedens vejledning om separation og årsopgørelsen viser samtidig, at separation eller skilsmisse ændrer den fælles skattemæssige behandling. Hvem opkrævningen er rettet mod, og hvordan posten påvirker delingen mellem jer, er derfor to forskellige spørgsmål.

Hvilken dato afgør, om den indgår?

Ved bodelingen opgøres hver bodel som udgangspunkt på ophørsdagen. Datoen følger normalt tidspunktet for ansøgningen om separation eller skilsmisse, men I kan aftale en anden ophørsdag. Læs mere om forskellen mellem ophørsdag og opgørelsesdag.

Datoen på selve årsopgørelsen afgør ikke alene, om posten skal med. Et dokument, der kommer senere, kan indeholde oplysninger med betydning for en forpligtelse på ophørsdagen. Omvendt skal et krav, som først hører til tiden efter ophørsdagen, ikke uden videre trækkes ind i bodelingen. I skal derfor identificere, hvilket indkomstår og hvilket grundlag posten vedrører, og om forpligtelsen bestod på den valgte ophørsdag.

Eksistensen og værdien af en post er heller ikke altid afklaret samtidig. Aktiver og passiver hører til opgørelsen på ophørsdagen, mens deres værdi normalt fastlægges ved udlægget eller ved bodelingens afslutning. Er forpligtelsen kendt, men beløbet endnu ikke endeligt, kan aftalen derfor beskrive den som foreløbig eller holde netop dette punkt åbent.

Hvordan påvirker posten delingen?

Et passiv trækkes fra i den bodel, hvor det hører til, før en positiv nettoformue deles. Hvis den pågældende bodel ender negativt, bliver underskuddet ikke automatisk overført til den anden ægtefælle. Den samlede metode til opgørelsen er forklaret i guiden om bodeling ved skilsmisse.

Posten har dermed en indirekte virkning: Den kan reducere den ene ægtefælles positive bodel og derigennem ændre boslodderne. Den skal ikke blot bogføres med halvdelen hos hver. Først placeres alle aktiver og passiver hos den rette person, og derefter opgøres hver bodel for sig.

En bodelingsaftale kan godt regulere den økonomiske virkning mellem jer, for eksempel ved en intern godtgørelse. Aftalen kan derimod ikke i sig selv flytte myndighedens krav til den anden ægtefælle. Det er derfor vigtigt at skelne mellem, hvem der hæfter udadtil, og hvem der efter jeres aftale endeligt skal bære beløbet internt.

Hvad hvis årsopgørelsen ændres bagefter?

En årsopgørelse kan blive ændret, efter at I har lavet bodelingsaftalen. Beløbet kan derfor vise sig at være anderledes end det tal, I brugte ved underskriften. En senere ændring genåbner ikke automatisk hele bodelingen, men den kan få betydning, hvis aftalen har holdt posten åben eller indeholder en reguleringsmekanisme.

I kan afslutte posten på flere måder. I kan bruge det kendte beløb som endeligt mellem jer, aftale en efterregulering på grundlag af et senere officielt dokument eller udskyde afslutningen af netop denne post. Valget bør fremgå udtrykkeligt. Ellers kan en senere ændring skabe uenighed om både beløb, dokumentation og betalingsansvar.

Hvad skal stå i aftalen?

En præcis bodelingsaftale gør det muligt at kontrollere, om posten er placeret og afsluttet som forudsat. Beskriv mindst:

  • hvilken ægtefælle posten og den tilhørende årsopgørelse vedrører
  • hvilket indkomstår, dokument og hvilken version der er lagt til grund
  • om beløbet er endeligt, foreløbigt eller holdes åbent
  • hvordan en senere officiel ændring skal dokumenteres og fordeles internt
  • hvordan og hvornår et internt mellemværende skal afregnes

Aftalen bør også sige, om resten af bodelingen er endeligt afsluttet, selv om dette ene punkt senere kan blive reguleret. Den afgrænsning gør det lettere at se, hvad der eventuelt kan tages op igen. Artiklen om at genoptage en bodeling forklarer de overordnede forskelle mellem en privat aftale og et afsluttet skifte.

Hvornår bør posten stå åben?

Det kan være relevant at holde posten åben, hvis årsopgørelsen mangler, hvis grundlaget er under ændring, eller hvis I er uenige om ophørsdagen. Skriv i så fald præcist, hvad der mangler, hvem der skal fremskaffe dokumentet, og hvilket spørgsmål der fortsat er uafklaret. Undlad at gemme usikkerheden i ét samlet nettobeløb.

Hvis I ikke kan blive enige om placeringen eller virkningen, kan skifteretten behandle uenigheden som en del af formuedelingen. Et afsluttet skifte kan i særlige tilfælde genoptages, hvis der senere kommer et væsentligt passiv eller nye oplysninger af afgørende betydning. Det er ikke det samme som, at en privat bodelingsaftale automatisk kan åbnes igen; her afhænger mulighederne blandt andet af aftalens ordlyd og de konkrete omstændigheder.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle officielle vejledninger, som er kontrolleret den 17. juli 2026. De centrale kilder er:

  • Lov om ægtefællers økonomiske forhold via Retsinformation
  • Lov om ægtefælleskifte via Retsinformation
  • Reglerne om personlig betalingspligt og ændrede årsopgørelser via Retsinformation
  • Domstolenes vejledning om deling af fælles formue og deres oversigt over aktiver og passiver
  • Myndighedens vejledning om separation og årsopgørelsen
Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top