Restskat ved bodeling efter skilsmisse skal afklares som en del af den samlede økonomiske opgørelse. Den deles ikke automatisk ligeligt, men vurderes ud fra skat, hæftelse, ophørsdato og jeres bodelingsaftale.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation:
Restskat og overskydende skat deles ikke automatisk ligeligt ved skilsmisse, men skal håndteres som en integreret del af den samlede bodeling. Da skat er personlig, afgøres fordelingen af, om skatteposten udspringer af personlige forhold eller fælles økonomi, herunder fælles bolig.
- Lovkrav og definition: Formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse indgives, hvilket definerer skæringsdatoen for bodelingen.
- Økonomi: Restskat og overskydende skat påvirker nettoværdien af den enkeltes bodel og kan derved bestemme, om en bodel bliver positiv eller negativ, hvilket ændrer det samlede delingsbeløb.
- Processen: Parterne skal aktivt medtage kendt og forventet skat i bodelingsaftalen og præcisere, hvordan eventuelle efterfølgende reguleringer fra årsopgørelsen skal fordeles.
- Vigtigt råd: Undgå standardklausuler; lav i stedet en specifik aftale om fremtidige skatteændringer, særligt hvis I har haft fælles bolig, så uventede skatteregninger ikke skaber konflikt efter skilsmissen.
Hvorfor kan restskat få betydning for bodelingen?
Restskat kan få betydning, fordi bodelingen skal vise, hvad hver ægtefælle reelt tager med sig ud af ægteskabet. Hvis den ene har en skatteregning, eller den anden får overskydende skat, kan det påvirke den økonomiske balance mellem jer.
Det gælder især i skilsmisseåret, hvor jeres skat kan være påvirket af bolig, renter, kapitalindkomst, fradrag og tidspunktet for separation eller skilsmisse. Derfor bør restskat ikke behandles som en løs post uden sammenhæng med resten af opgørelsen.
Hvis I ejer bolig sammen, kan renteudgifter og ejendomsmæssige forhold også få betydning for, hvordan årsopgørelsen ser ud. Det er ikke det samme som at sige, at skatten følger huset, men boligøkonomien kan være en del af forklaringen.
Ved bodeling ved skilsmisse bør I derfor have skat med som et særskilt punkt, før I afslutter aftalen. Det gælder både kendt restskat og overskydende skat, der først bliver synlig senere.
Bliver restskat delt 50/50 mellem jer?
Restskat bliver ikke automatisk delt 50/50, bare fordi I har været gift. Skat er personlig over for Skattestyrelsen, men den kan stadig få betydning i den interne bodeling, hvis den knytter sig til perioden, hvor jeres formuefællesskab skulle gøres op.
Den praktiske fordeling afhænger af, hvad restskatten skyldes. En restskat kan for eksempel skyldes for lav forskudsregistrering, ændrede renteudgifter, kapitalindkomst eller ændringer i fradrag. Nogle forhold vedrører den ene ægtefælle alene, mens andre udspringer af fælles økonomi.
Hvis restskatten vedrører en indkomst, et aktiv eller en gældspost, der hører til den ene bodel, er det et andet udgangspunkt end en skattepost, der skyldes en fælles boligøkonomi. Det er derfor for groft bare at skrive restskat som en fælles gæld uden forklaring.
Det samme gælder overskydende skat. Hvis den ene får penge tilbage, kan beløbet i nogle situationer skulle indgå som et aktiv i opgørelsen, mens det i andre situationer hænger sammen med den pågældendes egne indkomst- og fradragsforhold.
Hvilken dato bruger du ved skat og bodeling?
Ved bodeling er ophørsdatoen central. Familieretshuset beskriver ophørsdatoen som tidspunktet for, hvornår formuefællesskabet ophører, og den danner grundlag for, hvad der skal indgå i delingsformuen.
Som udgangspunkt ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse er indgivet. Det betyder, at aktiver og passiver efter dette tidspunkt som udgangspunkt ikke indgår på samme måde som før ophørsdatoen.
Skat følger dog også skattereglerne. Skattestyrelsen beskriver, at sambeskatningen ved separation og skilsmisse ophører fra det år, I går fra hinanden. Derfor kan skatteåret og bodelingsdatoen ikke altid læses som den samme ting.
Du bør derfor skelne mellem ophørsdatoen i bodelingen og den skattemæssige behandling på årsopgørelsen.
Hvordan bør restskat stå i bodelingsaftalen?
Restskat bør stå klart i bodelingsaftalen, hvis den er kendt eller forventet. Aftalen bør forklare, om posten bæres af den ægtefælle, der skylder skatten, eller om den indgår i en samlet mellemregning mellem jer.
- Angiv om restskatten er kendt, forventet eller endnu ikke opgjort.
- Skriv hvilken årsopgørelse eller periode posten vedrører.
- Afklar om beløbet knytter sig til fælles bolig, fælles lån eller personlig indkomst.
- Beskriv om overskydende skat skal modregnes i bodelingen.
- Aftal hvad der sker, hvis årsopgørelsen ændres senere.
Den sidste del er praktisk vigtig. Hvis årsopgørelsen ændres efter bodelingen, kan der ellers opstå uenighed om, hvem der skal betale eller modtage beløbet.
En enkel formulering er ofte bedre end en bred standardklausul. Den bør passe til jeres konkrete økonomi, så restskat ikke bliver blandet sammen med lån, friværdi eller anden gæld uden at blive forklaret.
Hvordan hænger restskat sammen med positiv og negativ bodel?
Ved bodeling opgøres hver ægtefælles bodel. Hvis en bodel er positiv, kan der være noget at dele. Hvis den er negativ, deles underskuddet som udgangspunkt ikke på samme måde.
Restskat kan derfor påvirke, om en bodel er positiv eller negativ, hvis posten hører til den pågældende ægtefælles økonomi. Den kan også påvirke, hvor stor nettoværdien er, før der sker udligning mellem jer.
Hvis begge bodele er negative, er der typisk ikke en formue at dele. Hvis den ene bodel er positiv og den anden negativ, kan den positive bodel stadig få betydning for den samlede afregning. Her kan en skattepost ændre billedet, hvis den er stor nok.
Derfor bør du ikke kun se på restskat som en regning. Du bør se den som en del af nettoopgørelsen, på samme måde som anden gæld eller et tilgodehavende kan påvirke resultatet.
Hvad hvis restskatten først kommer efter bodelingen?
Restskat kommer ofte først endeligt frem, når årsopgørelsen er klar. Hvis I afslutter bodelingen før da, kan det være nødvendigt at aftale, hvordan en senere restskat eller overskydende skat håndteres.
Det kan være relevant, hvis I har haft fælles ejerbolig, fælles lån eller store ændringer i fradrag. Skattestyrelsen nævner også, at det kan være en god ide at rette forskudsopgørelsen ved separation og skilsmisse i situationer med blandt andet fælles ejerbolig.
Hvis aftalen ikke siger noget om senere skatteændringer, kan der opstå uenighed, når beløbet bliver kendt. Den ene kan mene, at posten er personlig, mens den anden mener, at den udspringer af fælles økonomi før ophørsdatoen.
En tydelig bodelingsaftale kan afgrænse problemet. Den kan for eksempel sige, hvilken part der bærer senere skattekrav, og om krav, der direkte vedrører fælles boligøkonomi før ophørsdatoen, skal deles eller modregnes.
Hvornår er restskat ikke et skødespørgsmål?
Restskat er som udgangspunkt ikke et skødespørgsmål. Et skøde ændrer eller dokumenterer ejerskab til fast ejendom, mens restskat handler om årsopgørelsen og den interne økonomiske opgørelse mellem jer.
Alligevel kan emnerne mødes, hvis den ene overtager huset ved skilsmisse. Så skal I både afklare boligens værdi, lån, friværdi, tinglysning og eventuelle skatteposter, der påvirker den samlede bodeling.
Hvis huset overdrages til den ene ægtefælle, bør skødet derfor ikke stå alene som den fulde økonomiske aftale. Det registrerer ejerskiftet, men det forklarer ikke nødvendigvis, hvordan restskat, overskydende skat eller andre mellemregninger er håndteret.
Skøde Centret og skilsmisse
Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i overdragelse af ejendom mellem ægtefæller ved skilsmisse.
Ved skilsmisseskøde sørger Skøde Centret for både den skriftlige aftale og den digitale tinglysning, så den fraflyttende part frigøres fra ejendom og lån på korrekt vis.