Bilag til et digitalt skøde er dokumentation, der vedhæftes tinglysningsanmeldelsen, når Tinglysningsretten skal bruge ekstra oplysninger for at behandle skødet. Bilag er ikke selve skødet, men kan være nødvendige for at underbygge anmeldelsen.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Bilag til et digitalt skøde er dokumentation, der vedhæftes tinglysningsanmeldelsen, når skødet kræver ekstra grundlag. Bilaget er ikke selve skødet, men kan være nødvendigt for, at Tinglysningsretten kan behandle anmeldelsen.
- Bilag skal have en konkret funktion i tinglysningssagen.
- Bilagsbanken er offentligt tilgængelig, så unødvendige personoplysninger skal fjernes.
- Filformat, filstørrelse og læsbarhed bør kontrolleres før anmeldelse.
- Bilag skal passe til skødets roller, ejendom, ejerandele og underskrifter.
- For mange eller forkerte bilag kan stoppe behandlingen.
Hvornår skal bilag overhovedet bruges?
Bilag skal kun bruges, når anmeldelsen har brug for dokumentation, som ikke fremgår tilstrækkeligt af skødet. Det kan være dokumentation for underskriftsret, særlige erklæringer eller materiale, der forklarer en bestemt forudsætning i anmeldelsen.
Du bør derfor ikke vedhæfte hele aftalemapper, bankmateriale eller private dokumenter af ren forsigtighed. Bilag skal have en tinglysningsmæssig funktion, ellers kan de gøre anmeldelsen mere uklar.
Hvad er bilagsbanken i digital tinglysning?
Tinglysningsretten beskriver bilagsbanken som det sted, hvor uploadede bilag gemmes. Bilaget kan uploades før anmeldelsen eller i selve anmeldelsen, hvis det skal knyttes til skødet.
Bilagsbanken er et praktisk dokumentationsspor. Den ændrer ikke skødets indhold, men den kan støtte den behandling, Tinglysningsretten skal foretage. Derfor skal bilaget passe præcist til den oplysning, det skal dokumentere.
Hvilke oplysninger bør ikke stå i bilaget?
Bilagsbanken er offentligt tilgængelig. Tinglysningsretten oplyser, at anmeldelser med unødvendige personoplysninger, herunder personnumre, pasnumre eller lignende, vil blive afvist fra tinglysning. Det gør bilagskontrollen til en konkret del af skødearbejdet.
Hvis et dokument kun delvist er relevant, bør kun den nødvendige del bruges. Følsomme eller unødvendige oplysninger bør fjernes på en måde, der ikke kan fortrydes digitalt. En almindelig digital markering er ikke altid nok, hvis den kan fjernes igen.
Hvilke filtyper og størrelser accepteres?
Tinglysningsretten angiver, at bilag kan uploades i filformaterne PDF, JPG, XML og GML, og at en fil ikke må være større end 4 MB. Det er et proceskrav, ikke et indholdskrav til selve skødet.
Hvis et bilag ikke kan uploades i det korrekte format, bør formatet løses, før anmeldelsen sendes. Et ulæsbart eller forkert format kan stoppe behandlingen, selv om selve skødets juridiske oplysninger ellers er korrekte.
Hvem har ansvaret for, at bilaget er relevant?
Tinglysningsretten placerer ansvaret for relevante bilag hos anmelder. Det betyder, at du ikke bør sende mere dokumentation end nødvendigt, og at den dokumentation, der sendes, skal kunne kobles direkte til anmeldelsen.
Hvis bilaget skal forklare en underskriftsret, skal det være den underskriftsret, skødet faktisk bruger. Hvis bilaget skal støtte en handelsoplysning, skal det passe til skødets parter, ejendom og ejerandel.
Hvornår skal bilaget uploades i forhold til skødet?
Bilaget kan uploades til bilagsbanken før anmeldelsen eller under anmeldelsen. Det afgørende er, at bilaget kan knyttes til den konkrete skødeanmeldelse, når Tinglysningsretten skal bruge det.
I praksis bør bilagene være afklaret, før skødet sendes til underskrift. Hvis et nødvendigt bilag først findes efter underskrift, kan det betyde, at anmeldelsen skal justeres, eller at parterne skal igennem et nyt underskriftsforløb.
Hvordan hænger bilag sammen med roller og underskrifter?
Skødet skal vise, hvem der sælger, hvem der køber, og hvem der underskriver. Bilag kan kun støtte dette spor; de kan ikke erstatte de rigtige roller i anmeldelsen. Tinglysningsrettens vejledning om endeligt skøde viser, at roller og underskriftsmetode er en selvstændig del af anmeldelsen.
Forenklet illustrativt eksempel: Hvis en person underskriver på vegne af en anden, kan der være behov for dokumentation for fuldmagten. Bilaget dokumenterer medvirkningen, men skødet skal stadig vise den korrekte sælger- og køberrolle. Det samme skel gælder ved fuldmagt til digital tinglysning, hvor fuldmagten er et medvirkningsspor og ikke selve adkomstændringen.
Hvad sker der, hvis bilaget indeholder forkerte oplysninger?
Hvis bilaget ikke passer til anmeldelsen, kan Tinglysningsretten mangle det grundlag, der skal bruges til at behandle skødet. Det kan føre til frist, afvisning eller behov for en ny anmeldelse, afhængigt af hvad fejlen består i.
Fejlen kan også ligge uden for tinglysningssystemet. Hvis skødet siger én ejerandel, mens et bilag eller en intern aftale viser noget andet, bør uoverensstemmelsen afklares, før dokumentet anmeldes.
Hvordan kan samme bilag bruges i flere anmeldelser?
Når et bilag uploades i bilagsbanken, får det et UUID-nummer. Tinglysningsretten oplyser, at der kan henvises til samme bilag fra forskellige anmeldelser. Det kan være praktisk, hvis samme dokumentation er relevant for flere tinglysningshandlinger.
Du bør stadig kontrollere relevansen for hver anmeldelse. Et bilag, der er korrekt i én sag, er ikke automatisk korrekt i en anden, hvis ejendom, dokumenttype, rolle eller ejerandel er forskellig.
Hvilke dokumenter hører normalt ikke hjemme som bilag til skødet?
Et bilag bør ikke bruges som lager for alt, parterne har udvekslet. Interne aftaler, hele lånemapper, private budgetter og dokumenter med unødvendige personoplysninger bør ikke vedhæftes, medmindre de præcist skal dokumentere et tinglysningspunkt.
Et digitalt skøde skal stadig kunne stå som selvstændigt adkomstdokument. Hvis du har brug for at forstå forskellen på skøde og øvrige dokumenter, kan artiklen om skøde på hus bruges som ramme.
Hvordan kontrollerer du bilagene før anmeldelse?
En god bilagskontrol begynder med spørgsmålet: Hvilken oplysning i skødet skal dette bilag dokumentere? Hvis svaret ikke er klart, er bilaget måske ikke relevant for tinglysningen.
- Kontrollér, at bilaget vedrører den rigtige ejendom og de rigtige parter.
- Fjern unødvendige personoplysninger og følsomme oplysninger.
- Kontrollér filformat og filstørrelse.
- Sammenhold bilaget med skødets roller, ejerandele og handelsoplysninger.
- Gennemgå anmeldelsen, før den sendes til underskrift og tinglysning.
Hvis bilaget vedrører en senere rettelse af skødet, kan det være relevant at sammenholde det med reglerne for ændring af skøde i stedet for at behandle det som et almindeligt bilag til et nyt skøde.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på Tinglysningsrettens officielle vejledning om bilag, skøder og digital anmeldelse.
- Tinglysningsrettens side om bilag og bilagsbanken.
- Tinglysningsrettens vejledning om endeligt skøde.
- Tinglysning.dk som officiel digital tinglysningsportal.
- Retsinformation, tinglysningsloven som lovgrundlag for tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: