Vedligeholdelsen af en privat fællesvej betales normalt af de ejendomme, der har vejret eller efter reglerne er vedligeholdelsespligtige. Hvem der konkret skal udføre arbejdet og betale, afhænger især af vejens beliggenhed, ejendommenes brug af vejen og eventuelle servitutter, aftaler eller kommunale afgørelser.
Kommunen er vejmyndighed for private fællesveje, men det betyder ikke, at kommunen automatisk skal betale for reparationen. Kommunens rolle er blandt andet at føre tilsyn, vurdere vejens stand og træffe afgørelse, hvis de berørte grundejere ikke selv får løst sagen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Vedligeholdelsen af en privat fællesvej betales normalt af de ejendomme, der har vejret eller efter reglerne er vedligeholdelsespligtige. Kommunen er vejmyndighed, men bliver ikke automatisk betaler.
- Definition: Vejen er ikke offentlig, selv om den som udgangspunkt er åben for almindelig færdsel.
- Regelsæt: By-, sommerhus- og landregler placerer pligten forskelligt, så zone og vejret skal afklares.
- Fordeling: Udgiften deles ikke altid ligeligt; aftaler, faktisk eller forventet brug og særlig trafik kan påvirke andelene.
- Dokumenter: Kontrollér vejstatus, tingbogsdokumenter, servitutter, vedtægter og tidligere kommunale afgørelser.
- Proces: Beskriv vejens stand, forsøg en aftale, og bed kommunen tage stilling, hvis vejen ikke holdes forsvarligt.
Hvad gør vejen privat og fælles?
Efter privatvejslovens § 10 er en privat fællesvej et færdselsareal, som ikke er en offentlig vej, og som bruges som adgang for en anden ejendom end den, arealet ligger på, når ejendommene har forskellige ejere. Et privat vejareal er derfor ikke nødvendigvis en privat fællesvej. Hvis vejen kun betjener den ejendom, den ligger på, kan den i stedet være en privat vej.
Private fællesveje er som udgangspunkt åbne for almindelig færdsel, medmindre andet er bestemt. Den åbne færdsel ændrer ikke vejens status til offentlig vej. Det er altså muligt, at mange færdes på vejen, selv om vedligeholdelsen fortsat påhviler private ejendomme.
Fire spørgsmål bør holdes adskilt:
- Hvilken status har vejen?
- Hvem ejer jorden under vejen?
- Hvilke ejendomme har ret til at bruge vejen?
- Hvem skal udføre arbejdet og betale?
Den samme person behøver ikke være svaret på alle fire spørgsmål. Ejeren af vejarealet kan for eksempel være en anden end de grundejere, der har vejret og skal bidrage til vedligeholdelsen.
Byregler eller landregler?
Privatvejsloven har to regelsæt. Byreglerne gælder som udgangspunkt i København, i byzone og i sommerhusområder. Landreglerne gælder uden for disse områder. Kommunen kan desuden beslutte, at byreglerne skal anvendes i visse andre afgrænsede områder med bymæssig karakter.
I by- og sommerhusområder ligger den almindelige vedligeholdelsespligt hos ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret. Vejen skal holdes i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og pligten omfatter også et forsvarligt afløb. En tilgrænsende grundejer kan være undtaget, hvis ejendommen dokumenterbart ikke har vejret.
På landet er det de vejberettigede, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand. Arbejdet og udgiften fordeles efter deres brug af vejen, hvis kommunen skal tage stilling. Derfor kan vejens zone og den enkelte ejendoms vejret ændre svaret, selv om to veje ser ens ud.
Vejstatus og zone kan undersøges i kommunens oplysninger og i den relevante ejendomsdatarapport. Hvis vejforsyningskortet viser en ukendt eller uklar status, bør den afklares hos kommunen frem for at blive udledt af vejens navn eller udseende.
Hvilke dokumenter afgør din pligt?
En sikker afklaring kræver normalt flere dokumenter. Begynd med vejens registrerede status og zone, og undersøg derefter vejretten og de bestemmelser, der kan regulere vedligeholdelsen.
- Vej- og ejendomsdata: Kontrollér, hvilket vejstykke sagen angår, og hvilke ejendomme der grænser til eller bruger det. Et matrikelnummer gør det muligt at knytte oplysningerne til den rette ejendom.
- Tingbogen: En tingbogsattest viser oversigten over tinglyste servitutter. Selve dokumentet skal læses, hvis du vil vide, om en bestemmelse giver vejret eller fordeler vedligeholdelsen.
- Aftaler og vedtægter: En grundejerforening, et vejlav eller de berørte ejere kan have en ordning om arbejdets udførelse og fordeling. Ordlyden og de ejendomme, der er bundet, skal kontrolleres konkret.
- Kommunale afgørelser: Tidligere påbud, fordelingsafgørelser og godkendte arbejder kan vise, hvordan et bestemt vejstykke allerede er behandlet.
En registreret servitut på boligen kan placere vedligeholdelsespligt hos andre end de ejere, der umiddelbart grænser til vejen. Tingbogsattestens korte overskrift er ikke altid nok til at forstå pligten; det underliggende dokument kan indeholde afgrænsninger, fordelingsprincipper og oplysninger om de omfattede ejendomme.
Hvordan fordeles regningen?
Udgiften skal ikke automatisk deles ligeligt. På landet tager en kommunal fordeling udgangspunkt i de vejberettigedes brug af vejen. En ejendom, der bruger hele vejstrækningen, kan derfor blive placeret anderledes end en ejendom, der kun bruger den første del.
Ved samlede arbejder i by- og sommerhusområder kan en gyldig privat aftale eller foreningsvedtægt få betydning. Hvis der ikke er en anvendelig ordning, fordeler kommunen som udgangspunkt udgiften efter den faktiske eller forventede brug af vejen. I et ensartet boligområde kan kommunen under bestemte betingelser anvende lige store bidrag fra husstandene. En ejendom med betydelig eller tung trafik kan få et særligt bidrag.
Forestil dig en boligvej, hvor boligerne bruger samme strækning på omtrent samme måde, mens én ejendom skaber markant tungere trafik. En lige fordeling mellem alle er ikke nødvendigvis dækkende for den særlige belastning. Eksemplet afgør ikke den konkrete sag, men viser, hvorfor brugen og trafiktypen skal dokumenteres, før en fordelingsnøgle fastlægges.
Der findes ikke én standardpris for vedligeholdelsen. Arbejdets omfang afhænger blandt andet af belægning, afvanding, skadens placering og den stand, kommunen kræver i forhold til trafikken. Et tilbud fra en entreprenør fortæller derfor ikke i sig selv, hvordan regningen juridisk skal fordeles.
Fra uenighed til kommunal afgørelse
Hvis vejen er nedslidt, er første skridt at få det konkrete problem afgrænset. Fotografier, placering af huller eller sætninger og oplysninger om afløbsproblemer gør det lettere at skelne mellem almindelig vedligeholdelse og et større samlet arbejde.
Et praktisk forløb kan se sådan ud:
- Fastlæg vejstykke, vejstatus og zone.
- Find de ejendomme, der har vejret, og gennemgå servitutter, aftaler og vedtægter.
- Indhent oplysninger om tidligere kommunale afgørelser og allerede planlagte arbejder.
- Beskriv arbejdets omfang og forsøg at aftale udførelse og fordeling med de øvrige berørte.
- Bed kommunen tage stilling, hvis vejen ikke holdes forsvarligt, eller parterne ikke kan nå en holdbar løsning.
Kommunen kan undersøge vejens stand, høre de berørte og træffe afgørelse om individuelle eller samlede arbejder. Ved samlede arbejder tager kommunen også stilling til fordelingen efter de regler og dokumenter, der gælder for området. Hvis et påbud ikke bliver efterkommet inden fristen, kan kommunen lade arbejdet udføre for de forpligtedes regning.
En kommunal afgørelse løser dermed myndighedsspørgsmålet, men gør ikke kommunen til den private vejs ejer eller almindelige betaler. Afgørelsen bør læses sammen med eventuelle bilag om vejstrækning, arbejde, frist og fordeling.
Snerydning følger sit eget spor
Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse reguleres særskilt fra den almindelige reparation af vejen. Kommunen kan fastsætte pligter for private fællesveje, og den konkrete ordning fremgår af kommunens gældende regulativ eller beslutning.
Det kan derfor ikke uden videre antages, at fordelingsnøglen for en ny belægning også gælder for vintervedligeholdelsen. Undersøg både vejens område, kommunens regler og en eventuel fælles aftale. At kommunen eller en entreprenør rydder sne efter en aftale, ændrer ikke i sig selv vejens private status.
Kontrol før boligkøb
En privat fællesvej kan medføre fremtidige udgifter, som ikke kan aflæses af vejens aktuelle udseende. Før et boligkøb er det derfor relevant at samle oplysningerne, mens der stadig er mulighed for at afklare uklarheder.
- Kontrollér vejstatus, zone og det præcise vejstykke, ejendommen bruger.
- Læs dokumenter om vejret og vedligeholdelse, ikke kun deres overskrifter i tingbogen.
- Bed om vedtægter, referater, regnskab og budget, hvis der findes et vejlav eller en grundejerforening.
- Undersøg, om kommunen har varslet eller truffet afgørelse om arbejder og udgiftsfordeling.
- Se efter problemer med belægning og afvanding, og afklar, om konkrete arbejder allerede er aftalt.
Hvis vejstatus, vejret eller en fordelingsbestemmelse peger i forskellige retninger, bør uklarheden afklares med kommunen og de relevante dokumenter, før en forventet udgift lægges til grund. Ejendomsdatarapporten, tingbogen og foreningsmaterialet belyser forskellige dele af spørgsmålet og kan ikke erstatte hinanden.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og officielle oplysninger, kontrolleret den 15. juli 2026:
- Privatvejsloven på Retsinformation, herunder reglerne om vejstatus, vedligeholdelse, fordeling og kommunal sagsgang.
- Lovændringen om almindelig færdsel på private fællesveje, som trådte i kraft den 1. juli 2025.
- Tinglysningsrettens vejledning om servitutter, herunder tinglyste færdselsrettigheder.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: