Kun én ægtefælle står på skødet | Få hjælp til skødet

Af Skøde Centret

Artiklen er senest opdateret 13. august 2026

Af Skøde Centret

Når kun én ægtefælle står på skødet, er udgangspunktet, at denne ægtefælle er boligens registrerede ejer. Et ægteskab giver ikke automatisk den anden ægtefælle en ejerandel i huset eller ejerlejligheden. Formuefællesskab, fælles betaling af boligudgifter og fælles hæftelse for et lån er heller ikke det samme som fælles ejerskab.

Den ægtefælle, der ikke står på skødet, kan alligevel have økonomiske rettigheder ved skilsmisse eller dødsfald og kan i visse tilfælde skulle samtykke til salg eller pantsætning af familiens helårsbolig. Disse rettigheder er ikke en skjult ejerandel. De følger af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold og skal holdes adskilt fra den ejerregistrering, der står i Tingbogen.

Hvis I ønsker, at begge skal være registrerede ejere, skal den nuværende ejer overdrage en bestemt andel til sin ægtefælle. Skøde Centret kan udarbejde overdragelsesaftalen og skødet, koordinere med banken og håndtere den digitale tinglysning.

Skødepakken er målrettet ægtefæller, der er enige om at ændre ejerforholdet. Hvis jeres spørgsmål alene handler om særeje, testamente, separation eller en tvist om tidligere betalinger, kan et skøde være den forkerte løsning, og der kan være behov for anden rådgivning.

Sådan kan Skøde Centret hjælpe, når kun én ægtefælle står på skødet

En ejerændring mellem ægtefæller består ikke blot i at tilføje et navn. Den registrerede ejer overdrager en konkret andel af ejendommen på aftalte vilkår. Andelen kan eksempelvis være 25 eller 50 procent, men den kan også fastsættes anderledes, hvis økonomi og formål taler for det.

Skøde Centrets ægtefælleskødepakke kan efter sagens indhold omfatte:

• gennemgang af det registrerede ejerskab og den ønskede ejerfordeling
• udarbejdelse af en tilpasset overdragelsesaftale mellem ægtefællerne
• udarbejdelse af skøde med korrekte ejerandele, værdier og handelsoplysninger
• afklaring af, om overdragelsen sker som gave, køb, gældsovertagelse eller en kombination
• koordinering med bank eller realkreditinstitut, når lån og pant skal håndteres
• beregning og afregning af statens tinglysningsafgift
• digital underskrift, anmeldelse til Tinglysningsretten og behandling af tinglysningssvaret
• dokumentation for den registrerede ejerændring, når sagen er gennemført

Skøde Centret har arbejdet med skøder og ejendomsoverdragelser siden 2003 og har håndteret mere end 17.000 skødesager. I får en fast rådgiver, og sagen kan normalt gennemføres online uden fysisk møde.

Pakkens aktuelle pris, præcise indhold og bestillingsvilkår fremgår af siden om ægtefælleskøde. Statens tinglysningsafgift og eventuelle udgifter hos bank, realkreditinstitut eller andre rådgivere ligger ved siden af Skøde Centrets salær.

Hvem ejer boligen, når kun den ene står på skødet?

Skødet viser, hvem der har fået tinglyst adkomst til den faste ejendom. Står kun din ægtefælle som ejer, har du som udgangspunkt ingen registreret ejerandel, selv om I er gift, bor i huset sammen eller har fælles økonomi.

Tingbogen er derfor det første sted at kontrollere ejerforholdet. En tingbogsattest viser den registrerede ejer, ejerandele, pantehæftelser og servitutter. Det senest tinglyste skøde viser det ejerskifte, som registreringen bygger på.

En privat aftale kan have betydning mellem ægtefællerne, men den giver ikke nødvendigvis den samme beskyttelse som en tinglyst ejerandel. Efter tinglysningsloven skal rettigheder over fast ejendom tinglyses for at få beskyttelse mod modstridende aftaler og retsforfølgning. Hvis I mener, at registreringen ikke svarer til den reelle aftale ved købet, bør grundlaget undersøges konkret, før der oprettes et nyt skøde.

Fire spørgsmål, der ikke må blandes sammen

Når kun én ægtefælle står på skødet, kan jeres boligøkonomi kun vurderes præcist, hvis fire forskellige forhold holdes adskilt.

Et fælles skøde kan ændre det første svar uden automatisk at ændre de tre andre. En ægtepagt kan ændre formuedelingen uden at sætte et nyt navn på skødet. En ændret låneaftale kan gøre begge til debitorer uden at give begge en ejerandel.

Den mere detaljerede forskel er beskrevet i artiklen om formuefællesskab og fælles ejerskab.

Betyder formuefællesskab, at begge ejer huset?

Nej. Det, der ofte kaldes formuefællesskab, hedder delingsformue i ægtefælleloven. Delingsformue beskriver, hvilke nettoværdier der som udgangspunkt skal indgå i en formuedeling, når ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue. Et hus kan derfor være ejet af den ene ægtefælle alene, selv om husets nettoværdi senere kan indgå i ejerens delingsformue. Den anden ægtefælle bliver ikke medejer af den grund.

Ved en senere deling opgøres hver ægtefælles aktiver og gæld. Positive nettobodele udlignes efter reglerne, mens en ægtefælles negative bodel ikke blot overføres som gæld til den anden. Resultatet afhænger derfor af hele begge ægtefællers økonomi og kan ikke beregnes alene ud fra boligens værdi.

Formuefællesskab kan give den ikke-ejende ægtefælle del i en økonomisk nettoværdi uden at give råderet over en bestemt halvdel af huset under ægteskabet. Fælles ejerskab kræver derimod, at begge faktisk erhverver en andel.

Hvad betyder særeje, når kun én ejer boligen?

Særeje handler om formuedeling, ikke om selve ejerregistreringen. Hvis huset er den registrerede ejers fuldstændige særeje, skal værdien som udgangspunkt ikke deles ved separation, skilsmisse eller dødsfald efter reglerne om delingsformue. Ved skilsmissesæreje og kombinationssæreje afhænger virkningen af, hvordan ægtepagten er formuleret, og om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død.

Et særejevilkår kan følge af en ægtepagt, et testamente eller en gavegivers bestemmelse. Ægtefæller, der selv aftaler særeje, skal gøre det ved en gyldig ægtepagt, som begge underskriver, og som tinglyses i Personbogen.

En ægtepagt om særeje gør ikke den ægtefælle, der står uden for skødet, til medejer. Omvendt bestemmer et fælles skøde ikke, om hver ejerandel er delingsformue eller særeje. Hvis huset allerede er omfattet af en ægtepagt, bør ægtepagten læses, før en andel overdrages, så den nye ejerandels formuemæssige status ikke bliver overladt til en antagelse.

Kan ejeren sælge huset uden sin ægtefælles samtykke?

Den registrerede ejer kan ikke altid disponere alene over familiens helårsbolig. Efter ægtefællelovens § 6 kræver overdragelse, pantsætning, udlejning eller bortforpagtning den anden ægtefælles samtykke, når boligen helt eller delvist indgår i delingsformuen og reelt tjener som familiens helårsbolig.

Samtykkereglen kan fortsætte efter separation eller skilsmisse, indtil der foreligger en aftale eller endelig afgørelse om boligen. Hvis et samtykke nægtes uden rimelig grund, kan ejeren efter omstændighederne søge om tilladelse til dispositionen.

Denne beskyttelse er ikke det samme som medeje. Den ikke-ejende ægtefælle kan have ret til at modsætte sig en bestemt disposition uden selv at kunne sælge huset, belåne det eller kræve sin andel af en løbende salgssum.

Reglen gælder heller ikke automatisk for sommerhus, udlejningsejendom eller en helårsbolig, der er fuldstændigt særeje. Boligens brug og formueordning skal begge passe til betingelserne.

Hvem hæfter for boliglånet?

Den ægtefælle, der har underskrevet låneaftalen, hæfter efter aftalens vilkår. Ægteskabet medfører som udgangspunkt ikke, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld. Det følger af ægtefællelovens regel om, at hver ægtefælle hæfter med sin egen formue for sine egne forpligtelser.

Skødet og lånet kan derfor vise forskellige personer. Kun én kan stå på skødet, mens begge har underskrevet et banklån. Begge kan stå på skødet, mens kun én er personlig debitor på et eksisterende lån. Banken kan også have pant i hele ejendommen, selv om den ene medejer ikke hæfter personligt for selve gælden.

Et pant er kreditors sikkerhed i ejendommen. Personlig hæftelse er bankens krav mod låntageren. Et skøde registrerer ejerskabet. De tre roller kan hænge sammen, men de er ikke ens.

Hvis en ægtefælle skal med på skødet og samtidig indtræde i gælden, skal banken eller realkreditinstituttet normalt godkende ændringen. En intern aftale om at betale halvdelen af ydelsen gør ikke i sig selv ægtefællen til debitor og frigør ikke den oprindelige låntager.

Læs mere i artiklen om hvem der hæfter for huslånet ved fælles skøde.

Får du en ejerandel, hvis du betaler til huset?

Betaling af afdrag, renter, renovering, ejendomsskatter eller løbende boligudgifter giver ikke automatisk en tinglyst ejerandel. Hvis kun din ægtefælle står på skødet, ændrer fælles betaling fra budgetkontoen ikke i sig selv registreringen i Tingbogen.

Betalingerne kan have en anden juridisk betydning. Et større beløb kan efter den konkrete aftale være et lån, en gave, betaling for en ejerandel eller et bidrag til familiens fælles udgifter. Ægtefælleloven indeholder også kompensationsregler, der i særlige situationer kan give et økonomisk krav ved en formuedeling. Et kompensationskrav er ikke det samme som en ejerandel.

Hvis en betaling skal være køb af en andel, bør andelen og betalingsvilkårene dokumenteres i en overdragelsesaftale og gennemføres med skøde. Hvis betalingen er et lån mellem ægtefællerne, bør lånet dokumenteres som sådan. En løs formulering om, at huset er fælles, løser ikke nødvendigvis nogen af delene.

Hvad sker der ved skilsmisse, når kun én står på skødet?

Ved separation eller skilsmisse identificeres først, hvilke aktiver og gældsposter der tilhører hver ægtefælle. Den registrerede ejer medtager som udgangspunkt huset i sin bodel. Gæld fratrækkes hos den ægtefælle, der hæfter for den, og formueordningen bestemmer, hvilke nettoværdier der skal indgå i delingen.

Hvis huset er delingsformue, kan nettoværdien få betydning for den økonomiske udligning, selv om den anden aldrig har været registreret medejer. Det betyder ikke, at den ikke-ejende ægtefælle under ægteskabet har ejet halvdelen af huset. Der er tale om deling af nettoværdier i bodelingen.

Den ægtefælle, der ejer huset, kan ofte udtage sit eget aktiv ved delingen. For familiens helårsbolig kan den anden ægtefælle efter en konkret vurdering få mulighed for at udtage boligen, hvis den har størst betydning for denne ægtefælles mulighed for at opretholde hjemmet. Børnenes bopæl kan indgå i vurderingen. Ordningen giver ikke en automatisk ret til huset og kræver økonomisk udligning efter den værdi, der lægges til grund.

Et nyt skøde ved skilsmisse frigør heller ikke en ægtefælle fra fælles lån. Banken skal godkende et debitorskifte. Hvis ejerændringen sker som led i ophævelse af formuefællesskabet, bruges normalt dokumenttypen Bodeling eller Bodeling Betinget og ikke den almindelige ægtefælleskødepakke til et bestående ægteskab.

Hvad sker der ved dødsfald, når ejeren dør først?

Hvis den registrerede ejer dør, indgår ejendommen i dødsboet. Før arven fordeles, skal formueordningen og ægtefællernes bodeling ved dødsfaldet håndteres. Derefter afhænger længstlevendes mulighed for at beholde huset af arvereglerne, et eventuelt testamente, særeje, gæld, børn og skifteform.

Efter de almindelige arveregler arver en ægtefælle halvdelen af afdødes arv, når afdøde også efterlader børn. Børnene deler den anden halvdel. Uden livsarvinger arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven. Et testamente kan ændre fordelingen inden for reglerne om tvangsarv.

Længstlevende kan i nogle tilfælde sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Har afdøde særbørn, kræver uskiftet bo som udgangspunkt deres samtykke. Uskiftet bo og arveret gør ikke automatisk længstlevende til tinglyst eneejer af huset; adkomsten skal håndteres på grundlag af boets skifteform og dokumenter.

Et fælles skøde kan give længstlevende en eksisterende ejerandel før dødsfaldet, men det erstatter ikke arveplanlægning. Hvis formålet alene er at styrke længstlevendes mulighed for at blive boende, bør testamente, formueordning, forsikring, pension og finansiering vurderes sammen med ejerforholdet.

Den tinglysningsmæssige behandling er uddybet i artiklen om skifteretsattest til ægtefælle.

Hvad hvis den ægtefælle, der ikke ejer, dør først?

Hvis den ikke-ejende ægtefælle dør, ændres ejerregistreringen ikke alene som følge af dødsfaldet. Den ægtefælle, der står på skødet, er fortsat registreret ejer.

Formueordningen kan alligevel påvirke dødsboets økonomiske opgørelse. Hvis huset eller værdien tilhører ejerens delingsformue, indgår ejerens bodel i den formuedeling, der går forud for arven. Et positivt nettobeløb kan derfor få betydning for, hvilke værdier der tilfalder dødsboet og længstlevende.

Hvis huset er ejerens særeje, kan resultatet være anderledes. Den konkrete opgørelse afhænger også af andre aktiver, gæld, pensionsordninger og eventuelle kompensationskrav. Skødet alene giver derfor ikke et fuldt svar på dødsboets størrelse.

Fordele ved at få begge ægtefæller på skødet

Fælles ejerskab kan være relevant, når begge reelt skal have en andel af boligen nu. Hver ægtefælle får da en registreret ejerposition, og ejerandelene kan ses af omverdenen i Tingbogen.

En medejer har som udgangspunkt ret til sin andel af boligens værdi efter den aftalte ejerfordeling og bliver part i dispositioner over ejendommen. Det kan skabe sammenhæng, hvis begge har investeret større beløb i boligen og ønsker, at betalingerne skal afspejles i ejerskabet.

Fælles ejerskab kan også give et mere direkte udgangspunkt ved senere salg eller ved den ene ægtefælles død, fordi længstlevende allerede ejer sin egen registrerede andel. Den arveretlige og økonomiske virkning afhænger dog fortsat af formueordning, gæld og testamente.

En overdragelse er ikke altid den bedste løsning. Hvis formålet kun er at ændre delingen ved skilsmisse, kan en ægtepagt være det relevante dokument. Hvis formålet kun er at sikre længstlevende, kan et testamente eller anden arveplanlægning være mere målrettet. Hvis formålet er at dokumentere et lån mellem jer, bør der laves en låneaftale i stedet for at ændre ejerandelene uden samme hensigt.

Hvilken ejerandel skal ægtefællen have?

Ægtefællen behøver ikke automatisk at få halvdelen. Den nuværende ejer kan overdrage 25 procent, 50 procent eller en anden ideel andel. Den nye fordeling bør passe til jeres formål, betaling, gæld og forventninger til fremtidigt salg.

En fordeling på 50/50 betyder, at hver ægtefælle registreres som ejer af halvdelen af hele ejendommen. En fordeling på 70/30 betyder, at salgsværdien som ejerretligt udgangspunkt fordeles efter disse andele, når gæld og salgsomkostninger er håndteret, medmindre andre gyldige aftaler eller krav påvirker opgørelsen.

Ejerandel og lånehæftelse behøver ikke være identiske. Banken kan kræve, at begge hæfter solidarisk for hele lånet, selv om ejerandelene er forskellige. En sådan hæftelse betyder, at banken kan rette hele kravet mod hver debitor efter lånevilkårene. Den interne fordeling mellem ægtefællerne bør derfor beskrives, hvis den ikke følger ejerandelene.

Skal overdragelsen ske som gave eller køb?

En ejerandel kan overdrages som gave, mod kontant betaling, ved overtagelse af gæld eller ved en kombination. Overdragelsesaftalen skal vise, hvilken model I har valgt, og hvordan værdien af den overdragne andel er fastsat.

Gaver mellem ægtefæller kan som hovedregel gives uden almindelig gaveafgift, mens ægteskabet består. Det betyder ikke, at tinglysningen er afgiftsfri. Statens tinglysningsafgift følger sine egne regler, og afgiftsgrundlaget skal beregnes for den andel, der skifter ejer.

Ved køb skal kontant betaling, gældsovertagelse og andre modydelser opgøres samlet. Hvis ægtefællen overtager en del af et boliglån, kræver den personlige gældsovertagelse bankens godkendelse. Overdragelsesaftalen kan ikke alene binde långiveren.

Ved almindelige overdragelser mellem samlevende ægtefæller gælder der skatteregler om succession, hvor modtageren som udgangspunkt indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Der findes undtagelser, blandt andet ved visse grænseoverskridende forhold og når ægtefællerne ikke anses for samlevende efter skattereglerne. Skødepakken omfatter ikke et bindende skattemæssigt svar på særlige forhold.

Hvad er forskellen på skøde og overdragelsesaftale?

Skødet er det dokument, der anmeldes til Tinglysningsretten for at registrere ejerændringen. Det skal identificere ejendommen og parterne og angive den overdragne ejerandel, den erhvervede andel, ejerskiftesummen, overtagelsesdagen og de øvrige oplysninger og erklæringer, som den konkrete anmeldelse kræver.

Overdragelsesaftalen er ægtefællernes indbyrdes kontrakt. Den kan beskrive, hvorfor andelen overdrages, hvordan værdien er beregnet, om der betales kontant, om en del er gave, hvem der skal overtage gæld, og hvordan udgifter afregnes på overtagelsesdagen.

Et skøde alene forklarer ikke nødvendigvis hele den økonomiske aftale. En overdragelsesaftale uden efterfølgende tinglysning giver omvendt ikke den nye medejer den samme beskyttelse som registreret adkomst. I Skøde Centrets pakke udarbejdes de to dokumenter på samme grundlag.

Hvad koster det at få ægtefællen med på skødet?

Den samlede udgift består typisk af Skøde Centrets salær, statens tinglysningsafgift og eventuelle omkostninger hos bank eller realkreditinstitut. Hvis der skal oprettes nye lån, ændres pant, indhentes vurdering eller ydes særskilt skatte- eller formuerådgivning, kan der komme yderligere udgifter.

Skøde Centrets ægtefælleskødepakke koster aktuelt 4.950 kr. inklusive moms. Den omfatter de centrale ydelser, som fremgår af pakkesiden, herunder skøde, overdragelsesaftale og tinglysningsekspedition. Den aktuelle pris og de fulde vilkår bør kontrolleres på siden om at få ægtefællen med på skødet.

Statens tinglysningsafgift er ikke inkluderet i salæret. Skøde Centret beregner afgiften, når ejerandel, ejendomstype, værdi, betaling og gæld er afklaret.

Tinglysningsafgift ved overdragelse mellem ægtefæller

Hovedsatsen for tinglysning af ejerskifte er i 2026 1.850 kr. plus 0,6 procent af afgiftsgrundlaget. Den variable afgift beregnes for den ejerandel, der overdrages, og rundes op efter afgiftsreglerne.

En almindelig overdragelse mellem ægtefæller under et bestående ægteskab er ikke automatisk fritaget for den variable afgift. Når handlen ikke er en almindelig fri handel mellem uafhængige parter, kan lovens minimumsregler få betydning for afgiftsgrundlaget. For ejerboliger kan grundlaget afhænge af den relevante offentlige vurdering og overgangsreglerne, herunder 80- eller 85-procentsgrundlag. Hvis der ikke findes en anvendelig værdi, kan en værdi efter bedste skøn være nødvendig.

Den særlige afgiftsregel, der i visse situationer giver mulighed for kun at betale den faste afgift ved opløsning af formuefællesskab, gælder ikke uden videre, fordi en ægtefælle tilføjes som medejer under et fortsat ægteskab. Dokumenttype, tidspunkt og grundlag skal passe til den faktiske overdragelse.

Hvis der samtidig tinglyses nyt pant, beregnes pantafgiften efter særskilte regler. Den må ikke blandes sammen med afgiften for selve skødet.

Skal banken godkende, at ægtefællen kommer på skødet?

Banken eller realkreditinstituttet skal ofte inddrages, når ejendommen er belånt. Lånevilkårene kan kræve samtykke til ændringer i ejerforholdet, og långiveren skal godkende det, hvis den nye medejer også skal være debitor.

Banken vurderer finansiering, hæftelse og sikkerhed. Den kan kræve nye lånedokumenter, en kreditvurdering eller ændringer i eksisterende pant. Den kan også acceptere, at ejerforholdet ændres, mens den personlige hæftelse fortsætter som hidtil.

Skøde Centret kan koordinere skødeprocessen med banken, men banken træffer selv beslutningen om lån, debitorskifte og frigivelse. Skødet bør normalt først anmeldes, når de nødvendige bankforhold er afklaret.

Hvad skal I beslutte før en ejerændring?

En overdragelse bliver mest præcis, når I først formulerer det resultat, der skal gælde efter tinglysningen. Følgende spørgsmål danner grundlag for skøde, overdragelsesaftale og bankdialog:

• Hvilken ejerandel skal hver ægtefælle have efter overdragelsen?
• Skal andelen overdrages som gave, køb, gældsovertagelse eller en kombination?
• Hvilken værdi skal bruges for ejendommen og den overdragne andel?
• Skal begge hæfte for eksisterende eller nye lån, og har banken accepteret løsningen?
• Skal den nye ejerandel være delingsformue eller særeje?
• Findes der en ægtepagt, et gavevilkår eller et arvevilkår, som påvirker boligen?
• Skal tidligere indskud, afdrag eller renoveringsbetalinger indgå i afregningen?
• Hvilken overtagelsesdag og udgiftsfordeling skal gælde mellem jer?

Hvis I er enige om ejerskabet, men ikke om tidligere betalinger, bør uenigheden afklares før underskrift. Et nyt skøde bør ikke bruges til indirekte at afgøre en tvist, som overdragelsesaftalen ikke beskriver.

Hvilke oplysninger og dokumenter skal bruges?

Sagen bygger normalt på en aktuel tingbogsattest, det eksisterende skøde, ejendommens identifikation, oplysninger om ejerandel og værdi samt relevante låne- og pantedokumenter. Skøde Centret kan hente en del offentlige oplysninger, mens ægtefællerne skal oplyse deres aftale og private økonomiske forhold.

Hvis der findes en ægtepagt, skal den gennemgås. Det samme gælder dokumentation for særeje, som følger af arv eller gave. Hvis en ægtefælle tidligere har betalt et større beløb, som skal have betydning for overdragelsen, bør bankoverførsler og den oprindelige aftale findes frem.

Bankens kontaktoplysninger og stillingtagen skal bruges, når der er lån eller pant. Hvis en ægtefælle ikke kan underskrive med MitID, kan der være behov for en tinglysningsfuldmagt eller anden dokumentation for underskriftsretten.

Sådan foregår sagen hos Skøde Centret

Sagen starter online med oplysninger om ægtefællerne, ejendommen og den ønskede ejerandel. Herefter bliver dokumenterne og bankforholdene afklaret i den rækkefølge, den konkrete overdragelse kræver.

• I starter sagen online og beskriver det nuværende ejerskab og den ejerfordeling, I ønsker.
• Skøde Centret gennemgår Tingbogen, værdien, betaling, formueforhold og relevante lån.
• Banken eller realkreditinstituttet inddrages, hvis ejerændringen påvirker lån, debitorer eller pant.
• Overdragelsesaftalen og skødet udarbejdes med de samme ejerandele, værdier og datoer.
• I modtager dokumenterne til gennemgang og godkendelse og får eventuelle spørgsmål afklaret.
• De relevante roller underskriver normalt digitalt med MitID.
• Skødet anmeldes til Tinglysningsretten, og statens tinglysningsafgift afregnes.
• Skøde Centret behandler en eventuel frist eller anden tilbagemelding og kontrollerer den endelige adkomst.

Udkast kan normalt udarbejdes hurtigt, når alle nødvendige oplysninger er modtaget. Den samlede tid afhænger også af bankens behandling, jeres godkendelse og underskrift samt Tinglysningsrettens eventuelle manuelle prøvelse.

Start eller læs mere om ægtefælleskøde-pakken

Kan ægtefællen komme med på skødet, hvis huset blev købt før ægteskabet?

Ja. Den ægtefælle, der købte huset før brylluppet, kan senere overdrage en ejerandel til sin ægtefælle. Ægteskabet har ikke allerede flyttet ejerandelen, så overdragelsen skal stadig dokumenteres og tinglyses.

I skal beslutte, om den nye ægtefælle betaler for andelen, modtager den som gave eller overtager gæld. Tidligere udbetaling, afdrag og forbedringer kan indgå i jeres overdragelsesaftale, hvis de skal have betydning for den økonomiske afregning.

Hvis huset er særeje eller omfattet af en ægtepagt, skal det afklares, hvordan den overdragne andel skal behandles efter ejerændringen. Selve skødet ændrer ikke automatisk særejet.

Kan begge komme på skødet, hvis huset allerede er købt?

Ja. Hvis boligen allerede er overtaget og kun den ene blev registreret som ejer, kan den anden tilføjes senere gennem en reel overdragelse af en andel. Det kræver et nyt skøde, selv om I fra begyndelsen har betalt udgifterne sammen eller omtalt huset som fælles.

Den efterfølgende overdragelse er et nyt ejerskifte med sin egen overtagelsesdag og tinglysningsafgift. Banken kan skulle medvirke, og værdien af den overdragne andel skal fastlægges på det aktuelle grundlag.

Den praktiske fremgangsmåde er uddybet i guiden til hvordan ægtefællen kommer med på skødet.

Gælder ægtefælleskøde for ejerlejlighed og sommerhus?

Et ægtefælleskøde kan som udgangspunkt bruges ved fast ejendom som parcelhus, rækkehus, ejerlejlighed og sommerhus. Ejerandelen registreres i Tingbogen, og eksisterende pant og servitutter skal indgå i behandlingen.

Ved ejerlejlighed kan ejerforeningen skulle have besked om den nye medejer, og kontaktoplysninger eller betalingsforhold kan skulle opdateres. Ved sommerhus kan anvendelse, udlejning og særlige servitutter have betydning for dokumenterne og bankens behandling.

Et ægtefælleskøde bruges ikke til en andelsbolig. Her ejer du en andel i en forening med brugsret til boligen, og ændringer håndteres efter foreningens vedtægter, overdragelsesdokumenter og bankens regler frem for med et almindeligt skøde i Tingbogen.

Kan ægtefællen komme på skødet uden at komme på lånet?

Det kan være muligt, fordi ejerskab og personlig gæld er to forskellige forhold. Den nye medejer kan få en tinglyst andel uden at blive meddebitor, hvis bankens vilkår og den konkrete konstruktion tillader det.

Den oprindelige låntager fortsætter da med at hæfte efter låneaftalen, mens pantet fortsat kan belaste hele ejendommen. Hvis lånet misligholdes, kan pantet derfor påvirke begge ejeres bolig, selv om kun den ene skylder pengene personligt.

Overdragelsesaftalen bør beskrive, hvordan I internt fordeler ydelser og risiko. Den interne aftale begrænser dog ikke bankens rettigheder efter låne- og pantedokumenterne.

Kan man nøjes med en ægtepagt?

En ægtepagt kan bruges til at aftale særeje og andre formueordninger. Den ændrer ikke automatisk ejerandelen i Tingbogen. Hvis målet er, at den ikke-ejende ægtefælle skal have en registreret andel, kræver det et gyldigt adkomstgrundlag.

Hvis en konkret ejendomsoverdragelse allerede er aftalt i en ægtepagt, som er tinglyst i Personbogen, kan dokumenttypen Ægtepagt Adkomst i visse tilfælde bruges til at registrere ejerændringen. En almindelig særejeægtepagt uden en konkret overdragelse er ikke nok.

For mange ægtepar er et endeligt skøde og en overdragelsesaftale den direkte løsning, når den ene skal gøres til medejer. Hvis formueordningen også skal ændres, bør ægtepagt og skøde koordineres, men de har hver sin funktion.

Kan I selv ændre skødet?

I kan selv oprette og anmelde dokumentet på tinglysning.dk. Det kræver, at I vælger korrekt dokumenttype, formulerer ejerandelene rigtigt, opgør ejerskiftesummen, bruger korrekt afgiftsgrundlag, vælger handelstype og afgiver de nødvendige erklæringer.

Det digitale system tager ikke stilling til, om den valgte ejerandel passer til jeres betalinger, særeje og lånehæftelse. Tinglysningsretten yder ikke individuel juridisk rådgivning og kontrollerer ikke hele den indbyrdes økonomiske aftale.

Når der er gældsovertagelse, ægtepagt, særeje, skæve ejerandele eller større historiske betalinger, kan en standardformular overse det spørgsmål, som ejerændringen skal løse. Skøde Centret samler overdragelsesaftalen og den tinglysningsmæssige ekspedition i én sag.

Hvornår bør kun én fortsat stå på skødet?

Fælles ejerskab er et valg, ikke et krav for ægtefæller. Det kan være velbegrundet, at kun én fortsat ejer boligen, hvis det svarer til parternes økonomi, formueordning og langsigtede plan.

En ejerændring bør ikke gennemføres alene for at skabe en generel følelse af fælles økonomi. Medeje giver den nye ægtefælle en reel andel af ejendommen og kan påvirke et senere salg, kreditorforhold, skilsmisse, dødsfald og bankens sikkerhed.

Hvis I ønsker at bevare eneejerskab, men regulere bestemte betalinger, kan et gældsbrev eller en skriftlig udgiftsaftale være mere præcis. Hvis I ønsker en anden deling ved ægteskabets ophør, kan en ægtepagt være relevant. Hvis I ønsker arveretlig sikkerhed, kan et testamente og en finansieringsplan være mere målrettet.

Hvornår passer ægtefælleskøde-pakken?

Pakken passer typisk, når kun én ægtefælle står på skødet, og begge er enige om, at den anden nu skal registreres som medejer. Den kan anvendes, uanset om boligen blev købt før eller under ægteskabet, når der er tale om en almindelig overdragelse af fast ejendom.

Den kan også bruges, når ejerandelen gives som gave, købes, betales gennem gældsovertagelse eller sammensættes på flere måder. Oplysninger om særeje, ægtepagt, lån og tidligere betalinger bør gives ved opstart, så skøde og overdragelsesaftale kan bygge på den faktiske løsning.

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →